sadismas-bryllup-novelle-serie
2.8/5(5)

Sadismas bryllup, Kapitel 5
Læs kapitel 4 her
Læs kapitel 1 her

advarsel-warning
Dette er en novelle som kan virke stærkt stødende.

Næste formiddag blev vi vækket af en af Sadismas mange tjenerinder. Jeg smilede til de to småtøser, og fortalte dem, at forestillingen fra i går nu skulle fortsætte. Pigerne så lidt bedrøvede ud, men affandt sig resignerede i deres skæbne.

Efter et kort morgen toilette samledes vi med alle de øvrige gæster i slottets største sal, hvor der var anrettet et overdådigt morgenbord til alle notabiliteterne, og et mere beskedent måltid til slaverne. Modvilligt var jeg nødt til at lade de to småpiger gå hen til det beskedne måltid. Jeg havde gerne beholdt dem hos mig, og ladet dem nyde bordets overflod af lækkerier.

Vi havde alle fået mad på tallerkenerne, da Sadisma indtog sin plads på et lille Plateau for enden af langbordet, og gav os en velkomsttale.

”Som i ved har de 16 friere kæmpet for retten til at blive min ægtemand. Jeg havde planlagt, at de 8 vindere skulle kæmpe ved et finalestævne her i dag, under vores måltid og festlighed. Imidlertid skete der jo det, at en af vinderne i hold konkurrencen døde. Dette giver mig et problem i forhold til mine forud lagte planer for afviklingen af finalen.”

Hun gjorde en kunstpause, for at give os tid til at overveje hendes ord. Jeg kunne ikke regne ud, hvad der ville komme nu.

”For at holde mig til min oprindelige plan om, at 8 mænd skulle kæmpe om mig i finalen, har jeg besluttet mig til at indkalde en reserve, der vil indtræde i konkurrencen på lige vilkår med de 7 andre.”

Der lød høje protestytringer fra det hjørne hvor de 7, temmelig medtagne, friere sad. Men en skarp kommando fra Sadisma, og en raslen med sværdene fra vagterne, bragte de 7 til tavshed.

”Ydermere er der sket det, at en af de tilbageværende deltagere. Hr. Thorbjørn, desværre blev kastreret under konkurrencen i går. Dette er lidt uheldigt, idet dagens konkurrence vil blive en dyst på virilitet. Jeg har dog fået min gode tømrer til at lave visse ændringer på den plads, hvor Torsten skal stå. Han vil, trods sit handicap, få en chance for at deltage i den afsluttende konkurrence.”

Det var jo indlysende, at kvinden intet havde at bruge en mand, der ikke længere var mand til i sin ægteseng. Jeg var overbevist om, at den stakkels Thorsten ikke ville have den mindste chance for at vinde, og, ud fra udviklingen dagen før, næppe heller nogen chance for at overleve. Dette havde han nok også selv regnet ud, for han hævede stemmen, og meddelte at han, tvunget af sine uheldige omstændigheder, havde besluttet sig til at frafalde sit krav på hendes hånd. Han ønskede at udtræde af konkurrencen.

Sadisma kiggede hånligt på den invaliderede mand, og meddelte ham koldt, at det havde han ingen mulighed for.

”Jeg vil nu præsentere jer for den mand, der skal indtræde i legen på den ottende plads.”

Der lød en fanfare, og ind trådte en gigant af en mand. Ung, muskuløs og mandig. Alle i salen genkendte den sagnomspundne kriger Ragnar.

Et sekund sad jeg lammet. Så begyndte jeg at le. Endelig havde jeg fattet Sadismas plan. Det havde aldrig været hendes hensigt at gifte sig med nogen af de utiltalende friere, tværtimod.

Hun havde valgt netop den mand, som forekom det indlydsende valg, den flotte, tapre ubesejrede kriger og stenrige rejsende, hvis godhed var lige så velkendt som hans mod.

Men hvordan kunne hun være sikker på, at Ragnar ville vinde? Nok var han næsten umulig at besejre i kamp, men alligevel. Sadisma virkede ikke som en kvinde, der overlod noget til tilfældet.

”Som jeg tidligere sagde, er det en konkurrence i virilitet. De 7 deltagere, man stadigt kan kalde mænd, skal, på min kommando støde deres pik ind i hvert af de forede huller, min tømrer har lavet i væggen derhenne.”

Hun kiggede hånligt på de oprindelige friere. 

”Min tømrer HAR skam taget hensyn til, at nogle af jer er så sølle udrustet.”

Hånen var isnende.

”På den anden side af væggen sidder 7 piger med hvert deres glas, klar til at opsamle mændenes sperm. Så det gælder for jeg om at kneppe løs, og den første som klarer at aflevere sin sperm i glasset, vil blive min ægtemand.”

De medtagne friere i hjørnet så lettede ud. Denne opgave ville ikke medføre død og lidelse, og de ville have en fair chance for at vinde over Ragnar, hvilket de jo ikke ville have haft, hvis det havde været tvekamp

Thorsten protesterede igen, og gjorde opmærksom på, at han jo ingen mulighed havde i den form for dyst.

Sadisma smilede hånligt, og forsikrede ham om, at hun havde tænkt på alt, og at han snart ville opdage, at han ville deltage i dysten på langt mere lige vilkår med de andre, end han i dette øjeblik kunne forestille sig.

 

Mændene blev beordret på plads. På pladsen længst fra Sadisma blev Torsten anbragt. I række hen mod vores vært stod så de andre 6, der havde kæmpet dagen før, idet Bjørn, den gigantiske mand, med den lige så gigantiske pik, som hun dagen før havde tilbudt at han kunne udtræde af legen og blive hendes slave og sexlegetøj, stod på pladsen næst tættest på hende. På den sidste plads lige ud for Sadisma, stillede Ragnar sig, med samme mægtige skikkelse som Bjørn.

Sadisma beordrede frierne til at klæde sig nøgne, og nu kunne vi se, at Ragnar og Bjørn også mindede meget om hinanden, i form af deres enorme pikke.

Ud for hver mand var der, i perfekt højde, lavet et hul i trævæggen. Hullerne var foret med læder og smurt ind i fedt. På den fjerneste plads, var der lavet to huller, i en højde, så det passede til Thorstens arme. Han fik bundet to stærke reb om sine håndled, og enden af rebene blev ført gennem hullerne. De øvrige mænd fik deres hænder bundet stramt på ryggen.

Sadisma vendte sig mod Bjørn.

”Mit tilbud står stadigt ved magt. Jeg synes du skal udtræde af konkurrencen, og blive min sexslave i stedet.” Hun rejste sig, og gned ugeneret på hans erigerede lem.

”Jeg er ingens slave. Jeg ønsker at du skal live min kvinde, og kun på den måde, skal du glædes ved styrken i min pik.”

Sadisma kiggede begejstret på ham. ”Du er i sandhed en mand. Det vil være synd, hvis du skal gå til spilde. Jeg håber at du om et øjeblik vil ændre mening.”

Små nymfer kælede og slikkede med mændenes pikke, og på få øjeblikke var de 7 mænd i den grad kampklare. Kun Thorstens ødelagte pik hang slap ned, og jeg kunne på ingen måde forestille mig, hvad vores vært havde planlagt for ham.

 

En tjener bragte hende en klokke.

”Når jeg ringer med denne, skal i 7 hamre pikken i bund med fuld kraft, og så begynde at kneppe hullerne som om jeres fremtid afhang af det.” Hun lo isnende. ”Det gør den nemlig.”

Jeg havde nu erkendt, at hendes plan var at Ragnar skulle vinde. Men hvordan kunne hun være sikker på at det skete? Var det så simpelt, at der, på den anden side af væggen allerede var et glas fyldt med sperm, som ville blive vist frem lige så snart signalet var givet?

Klokken lød, og alle mænd hakkede deres pikke i bund. Og ville nu kneppe løs i håbet om at sprøjte deres sperm ud, og derved vinde den skønne kvinde, og ikke mindst hendes store rigdomme.

Rebene om Thorstens håndled blev med voldsom kraft rykket gennem hullerne, og han hamrede hovedet ind i væggen, da armene blev trukket i bund i hullerne.

Så lød vilde skrig af smerte fra mændene. De forsøgte at rykke pikken baglæns for at kneppe hullet, men i stedet mærkede de, at deres pikke var som sømmet fast, og frygtelige smerter udstrålede fra deres pikke, hvor de følte det som om knive flænsede dem i stykker.

Kun Ragnar kneppede fornøjet løs i lange, rolige stød.

Mændene skreg i fortvivlede smerter og fattede ikke hvad der havde ramt dem. Men uanset hvor voldsomt de trak for at få pikken ud af hullet, kunne ingen af dem rykke sig det mindste. Kun blev smerterne vildere og vildere. Og Thorsten oplevede præcis samme prøvelse, idet det hos ham bare var armene, der var låst fast i den grusomme fælde.

Alle vi tilskuere stirrede forbløffet. Ingen tvivl om, at frierne var blevet fanget i en djævelsk fælde, men ingen af os kunne gætte, hvad der foregik på den anden side af muren.

Sadismas isnende latter henledte opmærksomheden på hende. Hun stod på sit podie med et rør i hånden.

”Kære gæster. Nu skal jeg forklare. Kan i se dette rør, hvor alle disse kraftige nåle sidder på fjedre, skråt rettet bagud mod rørets bagende. Sådanne rør var der i friernes huller, og også i de huller Thorsten har stukket armene i. Så nu står de sølle skvat med hundrede nåle i deres pikke, og jo mere de trækker, jo mere vil nålene flænse både pikke og pikhoveder.” Hun grinede ondt, og greb en af frierne om livet, og rykkede vildt i ham, Han skreg skingrende og da hun slap ham, stod han som lammet.

”lad os sætte os, og nyde deres forsøg på at få pikkene fri. Naturligvis er jeg fair. Skulle en af dem kunne overvinde smerterne, og kneppe sit hul så hans sperm sprøjter ud, lover jeg at gifte mig med ham.”

Hun satte sig, og genoptog måltidet, medens hun jævnligt kom med hånlige kommentarer til mændene, der jamrede ved væggen.

”Hvis i bare står der, sker der jo ikke noget. Og så ender i sku med at dø af tørst, Kom i gang med at trække jeres usle pikke fri, hvis i ønsker at leve.”

Mændene tryglede om nåde, men blev pure afvist. Endelig forstod de, at der ikke var andre muligheder for at leve, end at trække pikken ud af røret selv, uanset hvilke smerter dette var forbundet med, og uanset hvor meget deres manddom derved ville blive ødelagt. Sadisma grinede iskoldt af dem. Også Thorsten forsøgte at trække armene fri, men hans arme var gennemboret af langt flere nåle end pikkene, så det var fuldstændigt umuligt. Han vred sig, men uanset hvor kraftigt han trak, kom han ingen steder.

Vi fortsatte måltidet, og jeg betragtede Ragnar der nu pumpede vidt løs på sit rør. Pludseligt stoppede han, og kort efter rettede han sig op, trak pikken ud, og gik om bag muren. Et øjeblik efter kom han tilbage, og gik, fuldstændigt nøgen og stadigt med en gigantisk ståpik, op foran Sadisma. I hånden havde han et glas, med utrolige mængder af sperm.

Han præsenterede glasset for Sadisma, der med et varmt smil modtog glasset. Hun fik en tjener til at bringe ham en glas vin, og talte så til salen.

”Ragnar har vundet den afsluttende konkurrence. Og jeg holder mit løfte, og vil gifte mig med ham ved en stor festlighed om 6 måneder. Jeg vil bede jer alle skåle med os, på dette dejlige udfald.”

Hun klinkede glasset med sperm mod Ragnars vinglas, hvorefter hun med alle tegn på nydelse drak sit glas’ indhold.

Alle i salen forstod nu, hvilket svindelnummer hele konkurrencen havde været, og vi var oppe og se, at hullet Ragnar var blevet placeret ud for, selvfølgeligt ikke havde haft nogen form for modhager.

Men dels var de døde og døende bejlere så afskyede at ingen følte lyst til at forsvare dem, dels var Sadisma nu så frygtet, at meget få turde gøre hende til deres fjende.

Vi festede i salen hele dagen og natten med, og overværede, at de ulykkelige mænd blev svagere og svagere. På den anden side af væggen kunne vi se, at alle deres pikke var frygteligt forrevne, og at dette havde ført til et stort blodtab for dem alle. Og efterhånden blev tørsten også en faktor. Men Sadisma afslog hånligt deres desperate bønner om nåde.

Langt ud på natten lykkedes det mig at få en samtale med Sadisma under 4 øjne. Jeg udtrykte min begejstring for de 2 unge slavinder der opvartede mig, og sagde, at jeg ønskede at købe dem af hende.

Hun lo sin smukke, klingende latter, som jeg dog nu havde lært at frygte. Den dækkede næsten altid over hendes fryd over nye ondskabsfuldheder.

”Ja, jeg har bemærket at du er mere end almindeligt begejstret for dem. Måske var det ikke helt tilfældigt, at netop de to piger endte hos dig.” Hun smilede hemmelighedsfuldt til mig.

”De er nu også et par helt ekstraordinære tøser, som jeg selv vil elske at fornøje mig med. Så jeg vil ikke sælge dem for penge.”

Jeg blegnede. Jeg kunne da godt se at det var 2 skønheder, og havde da også regnet med at skulle betale en høj pris for dem, men at min værtinde ikke ville sælge to slaver, den tanke havde jeg slet ikke tænkt.

”Det kan du ikke mene, Sadisma. Jeg er blevet virkeligt glad for dem, og jeg VIL have dem.” Jeg nævnte et beløb, der nok var 3 gange mere, end to smukke unge slavinder normalt skulle koste.

Sadisma bare lo af mig, og var ved at vende ryggen til.

I panik fordoblede jeg mit tilbud.

Hun lo.

”Penge har jeg nok af. Men dine jorder støder jo op til mine, nede hvor floden løber ind i skoven. Giv mig de marker, du har på min side af skoven,så er pigerne dine.”

Jeg var chokeret. Hun havde i forvejen mindst 30 gange mere jord end jeg, og det stykke jord hun krævede udgjorde mindst en fjerdedel af mine land tilliggender, og var af prima kvalitet. Værdien af den jord udgjorde mindst 1000 slaver.

”Du er da vanvittig. Den jord er jo 100 gange mere værd end pigerne”, protesterede jeg.

”Som du vil.” Min værtinde så slet ikke vred ud, men smilede blot sit smukke, men iskolde smil. ”Ved min næste fest skal de to piger stå for underholdningen. Og jeg har udtænkt nogle helt ekstraordinære spændende lege til dem. Vil du deltage i sammenkomsten, og se hvor længe dine prinsesser kan holde sig i live?”

Det var som om lynet ramte mig. Den djævelske kvinde havde mig i sit greb. Enten forærede jeg hende en stor del af mit landområde, eller også ville hun udsætte mine små dejlige piger for sin grusomme tortur. Jeg vaklede over til et vindue. Der stod jeg længe med ryggen til hende og øjnene lukkede.

”Du vinder. Du får den jord du kræver. Jeg henter pigerne og forlader slottet omgående. Jeg ønsker ikke at være gæst her mere.”

Sadisma lo isnende. ”Det kan jeg ikke tillade. Det er blevet sent, og det skal ikke hedde sig, at jeg jager mine gæster ud i den farlige nat. Gå til dit værelse og hyg dig med dine nyerhvervede slavinder. Og deltag i morgenmaden i morgen. Så skal jeg have nogle papirer gjort klar, så handlen kan blive officiel. Derefter kan du tage af sted.”

I det samme lød der et smertebrøl bag os, Og Bjørn vaklede væk fra væggen. Mellem hans ben hang ikke længere en gigantisk pik, men noget, der bedst kunne beskrives som kødtrævler. Blodet løb ned af hans ben.

Han stirrede på Sadisma, med et sindssygt had i øjnene, og vaklede så ud af døren. Hverken vores værtinde eller hendes vagter forsøgte at stoppe den hårdt sårede mand.

Da Bjørn var forsvundet, kiggede jeg hen over rækken af mænd. To hang døde ned, kun holdt oppe af pikkene i hullerne. De andre var stadigt levende og klynkede og græd.

Jeg havde lyst til at sige noget til Sadisma, men turde ikke. I stedet skyndte jeg mig at gribe mine nye slavinder, og gik til værelset. Jeg var så rystet, at jeg ikke engang havde lyst til at kneppe, men blot lagde mig mellem dem, og trykke lillepigen ind mod mig, og nød at mærke, hvor villigt slavepigen trykkede sig ind mod min ryg.

”Hørte i, at jeg nu er jeres Herre? At jeg har købt jer af Sadisma?”

Slavepigen svarede: ”Ja Herre. Gud ske lov. Sadisma havde fortalt os, at hvis vi ikke gjorde vores arbejde så godt, at denne handel blev gennemført, ville hun tortere os i flere døgn som underholdning for hendes gæster. Vi er så taknemmelige for at måtte være dine slavinder.”

Lillepigen takkede mig også, og kyssede min mund med sine små barne læber. Der var tårer i hendes smukke øjne.

Forbandet at jeg havde mistet den jord. Men jeg vidste at jeg havde gjort det rigtige, og med varmen fra de to små, smukke kroppe ind mod mig, faldt jeg alligevel i søvn med et smil om mine læber.

Næste morgen spiste jeg morgenmad sammen med de gæster, der stadigt var tilbage. Da en del var rejst, var der god plads ved gæsternes langbord, og uden at spørge om tilladelse, valgte jeg, at mine slavinder skulle spise sammen med mig. De kastede sig grådigt over alle de lækre ting, som de nok ikke havde smagt før, hvorimod min appetit ikke var stor.

Alle frierne hang endnu ved væggen. Thorstens arme var stadigt låst fast, og han kvækkede hæst i et forsøg på at bede om nåde. De øvrige var døde.

Sadisma gik hen til Thorsten. ”Skal jeg hjælpe dig?”  

Staklen nikkede svagt.

Hun tilkaldte to mænd, talte kort til dem, og lidt efter kom de tilbage med en kurv med knive og tænger.

”Lad forestillingen få en ordentlig afslutning. Rist blodørn på hans ryg. Og gør det hurtigt. Jeg tror ikke han kan leve ret længe.”

De to bødler skar og klippede alle staklens ribben løs op langs rygraden på begge sider. Så satte de stærke tænger fat indenfor de afskårne ribben og med voldsom kraft trak de ribbenene ud fra ryggen, og tvang dem helt ud til siderne, så de hang som om manden havde fået vinger. Jeg kunne se, at hans lunger hævede og sænkede sig et par gange mere, før han døde. Hans kvalmende skrig gav genlyd i mine ører.

Jeg måtte skrive under på nogle papirer vedrørende handlen, og skyndte mig så afsted.

Ragnar og Sadisma holdt mange fester, og jeg hørte, at skønt underholdningen ved disse stadigt var i top, forekom der ikke længere grusomheder der. Men jeg valgte dog at holde mig helt væk, også den dag det endelige bryllup skulle fejres.

Mit eget liv var blevet en fest, og så snart de to småpiger havde lært alt hvad man kunne nyde af dejlige sexting, forkælede de mig med vilde, villige og dejlige sexlege hver eneste dag.De var umættelige og ville på enhver måde behage mig.

I mørke og stormfulde nætter, når vi hørte mystiske lyde udenfor, talte vi ofte om, hvorvidt Bjørn, Evelyn og Ejnar havde overlevet deres frygtelige kvæstelser, og om de måske en dag ville hævne sig. De havde alle 3 virket som stærke personligheder, og jeg var i hvert fald glad for, at jeg ikke var målet for deres had.

Sadismas bryllup, Kapitel 5
Forfatter: Kaptajn Bligh

E-mail: kaptajnbligh@gmail.com

 

– Læst af (576)

Hvad synes du om novellen?

1 Kommentarer

  1. En hardcore fortælling Hr. @kaptajn-bligh, men en særdeles livlig fantasi der skal til.
    Jeg tænder ikke på historien, men synes hele serien er virkelig godt beskrevet og levende fortalt.
    Well Done 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.