4.5/5(4)

Tirsdag den 22. december.

Stemningen er god. Eller tæt på. Alba er små-mopset og hendes lette, trippende skridt, vidner om en øm røv! Jeg mærker en dyb pervers kildren i kroppen, da jeg opdager det, mærker nærmest en forventningsfuld jule-glæde i kroppen. Albas hysteriske dukke-tendenser tænder mig for alvor. Det er slut med at famle sig frem. Denne eventyrlige december, er gået alt for hurtig, og jeg føler pludseligt, at jeg ikke har nået det jeg skulle – og vi snakker jo ikke ligefrem julegaver, småkage-bagning og juleoptog!

I dag – 22 minutter! Jeg smager på det, kan næsten ikke vente. Her, over 12 timer til, er jeg ved at eksplodere af liderlighed, og et ekstra præg af noget beskidt. Hendes mopsede og flabede attitude kommer til at koste, mærker jeg. Det kribler voldsomt i mine hænder, efter at placere nogle velfortjente klask på hendes buttede baller – det er ganske vist!

Marie har forsøgt at forsone sig med Alba. Kombinationen af dårlig samvittighed, Albas skrig og skrål fra kontoret i går aftes og Maries vidende, får de blide moderfølelser frem i hende. De skal ud og jule-shoppe de sidste gaver – og lidt lækkert tøj til juleaften. Det’ fik et glædesstrålende smil frem, i Albas ellers så mutte ansigt, og de kørte med mig ind til byen i morges.

Jeg satte dem af ved deres shopping-mekka, glad og lettet over at jeg ikke blev slæbt med. Jeg kyssede Marie, vendte kinden mod Alba – forventede et kys fra juledukken som tak. En irriterende tskk-lyd trængte ud mellem hendes læber, inden hun hoppede ud af bilen og smækkede døren så hårdt, det vibrerede ind i mit blide julehjerte. Marie havde skyndt sig at redde situationen, aede min kind og kyssede mig endnu engang, inden hun steg ud og vinkede nervøst med fingrene.

Der er mørkt, helt tomt på kontoret. Jeg kan næsten dufte hende, fornemme og se min kønne sekretær for mig. Jeg snuser kraftigt ind, da jeg går forbi hendes plads. Uhmm. Den krop, de velskabte ben indhyllet i silke, hendes lange, slanke fingre og velplejede negle. Læberne, de fyldige lyserøde læber og min pik imellem dem. Pyha – jeg forsøger at arbejde lidt, men hun spøger. En forestilling om, at hun har glemt noget, ankommer til kontoret og så..

Der kommer en ånd over mig. Sådan halvvågen, helliderlig. Som om jeg er en anden et øjeblik, helt fri og nasty.. Vores vigtigste kunde, der er dukket op uanmeldt. Kun sekretæren her, ved at lukke ned, pakke sammen. Hun ved hvor afgørende han er, ved hun skal holde på ham, ved hun skal gøre alt… Hun ringer til chefen – mig – der er optaget, må agere på egen hånd…Hun viser kunden på plads i sofaen på kontoret, laver en drink til ham, og spørger om der er mere hun kan gøre, for at forsøde ventetiden… Kunden, en ældre, bister rigmand, har sin unge, smukke Junior-manager med, der beder sekretæren underholde sin chef. Sekretæren, der hverken kan synge eller fortælle vittigheder, kender kun en udvej – danse!

Frækt, mere og mere, æggende, blusen af, nederdelen, kun det frække lingeri, beregnet til chefen. Hun ved det vil holde på de fleste, hendes former og skønhed, på skødet af rigmanden. Helt ned på skødet. Han smækker hendes faste numse med sin store grove hånd, hårdt, straffende – hans tid er penge, mange penge, og hun må bøde!

Trusserne bliver trukket til side og en tyk, hård pik straffer videre. Junior-manageren, på rigmandens skød, armene låst på ryggen – hun bliver kneppet som underholdning for boss-manden. Hun gisper ufrivilligt, fastholdt af to fremmede mænd på chefens kontor, for hans – min! – skyld. Og sin egen, sit job, men også… Aarh, stønner hun, mens den unge, smukke mand knepper mekanisk, pligtopfyldende, ligeså loyal som hende over for sin chef, deres arbejdsgivere – mig!

Uhm, jeg gnider min pik og ser over på sofaen foran mig. Sekretæren på knæ nu, en pik i den våde, stramme fisse, munden lukket om en anden – fed og pumpende herre-pik. Hendes sidste, lille hul er ledigt… Uhmmm, det er der jeg kommer, samtidigt med de to andre i hende – vi fucking fylder sekretær-godten med vores chef-sperm, vores executive-power! – ooohr, fuck ja!

Jeg sprøjter i papirkurven, over den, ud over den, gulvet – fuck ja! Sekretærens lille stramme… begge to, klistrede, munden, loyal, pligt-opfyldt… uhmm, hun sluger og lukker, takker dygtigt for chefernes gavmildhed – vores ret! Ud på din pind, befaler jeg, lad mændene styre forretningerne, verden – hell, yearh! Sådan kører min nasty ånd rundt med mig, tapper mig af i papirkurven, der er rengøringskonens problem, ikke mit – der langsomt bliver mig selv igen…

Lidt arbejde bliver det til, men ikke meget. Ligesom ingen koncentration, energi til det, kan også sagtens vente, og efter en times tid på kontoret, suser jeg hjem igen. Her er også tomt, i huset, fredeligt. Jeg sender en kort sms til Marie, inden jeg trækker i løbetøjet og løber – langt, koncentreret og fokuseret. Det clearer som regel min hjerne, hjælper mig, får det sidste af sekretæren ud af tankerne – sådan at bruge min krop hårdt og godt.

Det er sen eftermiddag da min smukke kæreste og hendes datter kommer hjem. Stemningen er god og Marie stråler, da hun afleverer MasterCardet tilbage. Jeg kan næsten mærke hvor rødglødende det er, men pyt jeg skal nok indkassere!

“Fik du det?..” Min stemme er forventningsfuld, som en femårig, der er fuldt ud klar over, at juleaften står for døren. Hun nikker, smiler forførende, men hendes øjne sladrer om smerten dybt i hende. Jeg mærker en lettelse, flytter blikket mod den eksklusivt udseende pose i hendes hånd. Havde faktisk forberedt mig på nogle af Maries krumspring og undvigelser, men hun har forstået at det er alvor – jeg mener det.

Vi spiser sammen, hygger os som resten af familien normal-DK, og snakker som dem om juleaften. Alba glæder sig, JEG glæder mig, og Marie stresser lidt over, om hun nu har husket det hele. Efter aftensmaden bager mine piger småkager, står side om side og presser vægten ned mod køkkenbordet, ruller dejen ud. Jeg sidder ved spisebordet, læser nyheder og stjæler et kig på Albas runde struttende røv.

I guder! Den røv får nogle meget slemme tanker frem i mig. Jeg flytter blikket til Maries lidt bredere, mere kvindelige røv også lækker, men strutter knapt så indbydende. “Vil du..?” – siger Marie og afbryder mine tanker og fantasier. Jeg kigger på hende, aner ikke hvad hun spørger om, men hun rækker mig en deform lun gris, spækket med perlesukker.

Jeg tager imod den småkage hun tilbyder mig. Ikke fordi jeg har lyst, ren høflighed. Og mærker hurtigt straffen, hvordan den første bid tørrer min mund fuldstændig ud. Jeg ved ikke hvad der er i, men det smager ikke af julekager. Jeg tager den næste bid, skynder mig at spise resten. Det her skal vist bare overståes. Min tunge og hele svælg har en bitter og brændende smag. Føj! Jeg kigger på Marie og skynder mig at bede om et glas vand.

Jeg føler mig svimmel, døsig og knastør i munden. Det er alt for sent, da jeg omtåget og forkvalmet ser hvordan Marie kigger vurderende på mig. Jeg rækker armen ud mod hende, føler mig lille, hjælpeløs og ussel. Hun spiller rollen godt, spørger mig bekymret om jeg er ok? Jeg kan dårligt svare hende, er sikker på at min sidste time er kommet. Lys, lyd og resten af verden flyder sammen for mig.

Kl. 20.59 kommer og går – slet ikke planen, men der ligger jeg bare, i min seng og lider.

Langt væk, langt, langt væk, kan jeg høre Maries stemme. Hun taler beroligende og tørrer mig med en våd klud på panden. Jeg ligger i min seng, vil desperat gerne rejse mig, men mærker hvordan jeg blidt bliver skubbet ned i puderne igen. Jeg drømmer, syrede og underlige drømme. Føler mig let som et snefnug, men min krop er tung som bly. Maries stemme er blid, blød, hviskende, da hun stille hvisker: “giv dig hen, du skal ikke kæmpe imod”

Jeg drømmer. Ser Alba som en prinsesse på tronen, omgivet af smukke nøgne tjenestepiger. Marie leder efter noget på Albas krop, lader undersøgende sine hænder glide rundt, opgiver og derefter bliver det sekretærens tur. Hun tager hårdt fat i Alba, trækker i hendes hår til hun rejser sig fra tronen. Jeg ser Alba, med det ene knæ løftet på tronen.. sekretæren stråler, står bag Alba, iført en stor strap-on – NEJ!

De smiler til mig, smiler kælent og stønner liderligt… men jeg vil ikke se det, holder hænderne op for øjnene. Spreder forsigtigt fingrene, kigger diskret gennem den smalle revne, en anden revne – MIN revne, MIN julegave! Jeg har ventet hele december, været flink og tålmodig, og så lige på målstregen.. NEEJ!

Jeg vågner flere gange i løbet af natten, badet i sved. Sover uroligt, kroppen er tung, men mareridtet bliver hos mig.. MIN prinsesse-ært..

Tiden op til jul – 22
Læs forrige afsnit her
Læs næste afsnit her

– Læst af (299)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.