askepot-og-snehvide
4.57/5(7)

Hun går altid under kælenavnet ”Snehvide”. Egentlig bryder Selina sig ikke om navnet. Det er pussenuttet og eventyragtigt. Hvis hun havde fået tilnavnet, da hun gik i 1. klasse, havde hun nok elsket det lige så meget, som hun holdt af Disneys univers, men nu går hun i 3.G og er en kvinde, som umiddelbart ikke vil kædes sammen med en person som Snehvide.

Kælenavnet er ikke kommet af sig selv. Selina er en høj, smuk pige, men hun har et helt særligt udseende. Hendes hår er kulsort, hendes hud er hvid som perlemor, og hendes læber er fyldige og røde. Helt naturligt røde. Hun er tit blevet konfronteret med, at hun bruger læbestift, men det er slet ikke nødvendigt. Hvis hun maler sine læber, bliver hun nærmest vulgær i sit udtryk.

Og det vil hun ikke være. Det er slet ikke nødvendigt at være vulgær for at opnå det, hun vil opnå.

Selina er en slank kvinde med velformede, små bryster under de skjorter, hun ynder at gå med. Skjorte og nederdel. Det fremhæver hendes former.

Den 19-årige kvinde kan virke både afmålt og kedelig. På trods af sit smukke – om end særlige – udseende, er hun altid ombejlet af fyrene. Sådan har det altid været, men på gymnasiet lader hun ikke hvem som helst komme tæt på. Det gør hun heller ikke uden for gymnasiet.

Hun udvælger sine bejlere og sine partnere med omhu, men man kan godt være både grundig og aktiv.

Selina går i en matematisk-kemisk klasse med blot to andre piger. Resten af de i alt 25 elever er fyre, og Selina trives i den grad.

Både med det faglige og med det sociale.

Hjemme i lejligheden trives Selina ikke. Julen nærmer sig, men det er ikke hjertevarmen, der præger forholdet mellem Selina og Viola. Det er ikke mor. Det er Viola. Stedmoren. Lige så meget, Selina tilbeder sin far, lige så anstrengt er forholdet til Viola.

Hun er midt i fyrrene, og hun er kommet gradvist ind i Selinas liv siden faren begyndte at kæreste med hende. Selinas mor forlod dem bare – lige pludseligt – da Selina var fire-fem år gammel, og det eneste minde, den næsten voksne kvinde har om sin mor, er, at de lignede hinanden utroligt meget.

Billederne af moren har Viola fjernet fra lejligheden, og Selina bebrejder sin far, at han ikke har grebet ind. Han har ikke haft styrken, så hende Viola må da kunne noget.

Selina elsker sin far alt for meget til, at hun presser ham til at tage opgøret. Skænderierne lader Selina sig selv tage, for hun har på fornemmelsen, hvorfor Viola er sådan som hun er. Det er jalousi, og det er der jo egentlig ikke noget at sige til, konstaterer Selina.

Selv om Selina har en yndig og umiddelbar dydig overflade, er hun seksuelt aktiv. Det har Viola også regnet ud. Hun har luret et eller andet, selv om Selina ikke lader stedmoren komme for tæt på – hverken på den ene eller anden måde. Stedmoren er ret sikker på, at de seks-syv fyre, som Selina hænger fast ud med, ikke kun kommer i hjemmet for at skrive afleveringsopgaver af. Og det er ikke kun kemiske projektopgaver, der mellem dem – der er andet, der bobler, skummer Viola af raseri.

Når hun har det sådan, kan hun ikke tæmme sin underlegenhed. Viola er helt almindelig brunette med mellemstore bryster og et kedeligt hår. Hun forsøger at peppe sig op med kunstigt krøl og rigeligt make-up, men det kan ikke dække de følelser, der vælder op i hende, når hun skændes med Selina.

”Du skal bare passe din skole og lade være med at være næsvis,” råber Viola.

”Her i hjemmet er det mig, der bestemmer,” fortsætter hun.

Selina har hørt det hele før. Hun kigger ondt på sin stedmoder. Ja, sådan kalder hun Viola. Enten ved fornavn eller som sin stedmoder – hånligt – når hun skal beskrive hende over for kammeraterne.

”Jeg må også være her – på min måde,” råber Selina, som har lyst til at smide noget hårdt over mod det spejl, hvor Viola står med ryggen til. Hun kan ikke splintre sin stedmoder, men hun kan splintre spejlet. På den måde kan hun få fjernet sin plageånd – i overført betydning.

”Jeg sover hos Peter,” udbryder Selina.

Hun kan se, hvordan luften går af Viola, men hendes ansigtskulør fornægter sig stadig ikke under den tykke foundation og de røde kinder.

”Prosit,” spørger Viola.

Hun kender godt den klike, Selina omgås, og Peter bliver bare kaldt for ”Prosit”. Sådan som Selina har fortalt Viola det en dag, de en sjælden gang var på talefod, har Peter fået sit kælenavn, fordi han engang svarede en lærer med et pludseligt og meget voldsomt nys. Det var så komisk, at det bare måtte bruges. Og det har hængt ved. Lige som Prosit og Selina også hænger ved hinanden med jævne mellemrum.

Det er de andre fyre i kliken, der har besluttet sig for at give hinanden navne, der svarer til dværgenes i ”Snehvide”-eventyret. Man kan ikke kalde Prosit – altså Peter – for en dværg. Han er 185 centimeter høj, og resten af ham kender Selina godt til. Men Peter er ikke sådan at indfange. Han er en gavtyv, og han scorer løs, men Selina ved, at hans seng for det meste er åben for hende.

Det har den været før.

”Du må hilse far. Fortæl ham, hvad der er sket, men fortæl det nu på en fair måde,” vrisser Selina mens hun går ind mod sit værelse for at pakke tasken. Hun fanger telefonen på bordet undervejs, og Viola skal lige til at råbe endnu højere tilbage, da det ringer på døren.

”Åhhh for helvede. Aldrig er der fred her,” siger Viola og går hen for at åbne.

”Du bliver bare her,” råber hun ind mod Selinas værelse mens hun nærmest flår døren op.

”Daws,” lyder det spontant fra den fyr, der står på den anden side.

”Det er vinduespudseren,” siger den unge mand og ser forfjamsket på den ophidsede kvinde, der river døren op.

”Du har bestilt mig til i dag. Ikke?,” spørger han og kigger stjålent ind i entreen.

”Men jeg forstyrrer måske,” spørger han høfligt.

Viola ryster på hovedet. Måler ham fra top til tå.

”Selvfølgelig ikke. Kom da ind. Det er bare min papdatter og jeg, der lige har en lille kontrovers. Du ved….unge piger, de er sådan lidt forvirrede. Det går over, ved du nok. Du kan både klare det indendørs og udendørs, ikke,” spørger Viola henkastet mens hun går ind gennem køkkenet til stuen.

”Ja, altså vinduerne,” griner hun fjoget og kigger ned mod det grønne område, der omkranser blokkene.

Den unge vinduespudser følger efter.

 Familien bor på tredje sal, men vinduerne kan vendes. Arbejdet med at vaske og pudse, gider Viola ikke, og hun har ikke fået Selina – eller Selinas far – overtalt til, at det er en pligt for den uopdragne gymnasietøs.

Selina marcherer ud gennem lejligheden, og Viola når lige at mærke et stik af smerte i sig, da Selina kaster med sit lange, sorte hår. Viola har set Peter, og bare tanken om, hvad han vil udsætte den smukke unge kvinde for – på den fantastiske måde – får hende til at syde igen.

Døren smækker, og Viola vender sig om mod vinduespudseren.

Hun skyder ham til at være først i tyverne, han er rødhåret, fregnet og splejset. Viola er lige ved at råbe til ham, hvad han dog glor på, men hun tager sit mest kunstige smil på og spørger om hun skal hjælpe ham i gang.

Han ryster på hovedet, og Viola går ud på badeværelset for at blive frisket op.

Hvordan er hun dog endt her? I en kedelig forstadslejlighed med en mand, som nok er smuk og viril, men alt for eftergivende over for sin datter. Den datter, der bestemmer alt, og som nærmest har kørt hende ud på et sidespor. Bevares, de har et dyrt sommerhus, men efter sine store økonomiske problemer for nogle år siden, har Selinas far endnu ikke formået at få dem installeret i et passende hus. Endnu. Det kommer snart. Han arbejder over for at skaffe pengene til det. Viola nøjes med at være på 25 timer i det køkken, hvor hun arbejder.

Hun hader sit job, og hun hader sine kolleger.

Hun hader det meste – undtagen sig selv.

Da hun ser sig i spejlet slår hun en latter op. Ikke over sit eget spejlbillede, som hun egentlig er godt tilfreds med. Hendes utilfredshed skyldes udelukkende, at Selina er så ung og smuk og succesfuld. Derfor ler hun. Det er jo næste som i et eventyr.

”Lille spejl på væggen der…,” ler Viola, men hun kniber munden sammen i stedet for at fuldende sætningen.

Det banker på døren ind til badeværelset.

”Må jeg låne…. Jeg skal sådan tisse,” siger vinduespudseren. Han er jo en stor undskyldning for sig selv, men Viola nikker naturligvis. Hun kigger ind i spejlet igen, åbner en skuffe og tager pudderet frem. Hun gør ikke mine til at flytte sig, og den unge fyr går hen og arbejder med lynlåsen.

Viola kigger på ham i det skjulte. Måske er det bare hendes fantasi, men det er vist hans pik, hun kan se. Så langt er den uden for hans bukser. Tankerne svirrer. Hurtige billeder af Selina, der bliver kneppet af Prosit-Peter, som hun har opsøgt for at slippe væk fra sin stedmoder.

Tanken om, at den smukke unge kvinde kan se frem til et fantastisk liv, mens Viola bare sygner hen her i dette hul, hvor hendes klumrian af en mand ikke kan tage sig sammen til at arbejde sig frem til det nødvendige hus.

Det er den underlegenhed, som så tit fører hende i armene på fremmede mænd, for det er nemlig lige der, hun har magten.

Hver gang, Viola har sex med en fremmed, føler hun, at hun bliver fyldt med ny energi. I tiden derefter er der intet, der kan ydmyge hende eller stoppe hende. Heller ikke Selina.

Forbudt sex giver Viola styrke.

”Du arbejder da sent i dag,” siger hun henkastet mens den fregnede fyr stadig står og er optaget af sit forehavende.

”Ja, der er nok at lave. Der er faktisk rigtigt travlt,” svarer han og møder – til sin store overraskelse – Violas blik i spejlet.

”Du må da være ret udmattet efter sådan en dag,” siger hun og vender sig om. Hun slikker sig om munden og lader hænderne køre ned over sin stramme bluse. Hendes bryster gør sig godt i det tøj, og lyset er venligt mod hende. Også selv om det er på et badeværelse med hvide fliser.

Hun trækker op i sin nederdel og retter lidt på strømperne.

”Kom du herover, vinduespudser,” siger hun og tager fat i fyrens højre arm.

Han ser lidt forlegen ud, men da han opdager den ægte begejstring i Violas øjne ved synet af pikken, slapper han af og smiler for sig selv.

”Uha, sikke da en vinduespudserstang,” siger Viola og ser skiftevis på pikken og op på vinduespudserens ansigt.

”Den kan du nå langt med. Er du godt klar over det,” siger Viola og trækker vinduespudseren over mod bordet med vasken. Han går med bukserne halvt nede om lårene, men Viola tøver ikke.

Hun sætter sig på knæ. Hun gør det, der øger hendes selvværd. Hun gør det, der giver hende trøst, når hun har brug for at blive bekræftet.

Den lidt ranglede, fregnede fyr er til at have med at gøre. Det er altid spændende lige i den situation. Det ved Viola alt for godt. For det meste får hun det nu, som hun ønsker. Der må alligevel være noget særligt over hende. Det, hun og den 46-årige krop ikke har i udseende, har hun i gennemslagskraft.

Og når hun går i knæ, er der mange mænd, der dårligt kan vente på, hvad der så sker.

Vinduespudserens pik er stor.

Den er slap, men tyk og hun masserer den hurtigt med bløde strøg. Hun kan mærke, hvordan blodet begynder at strømme ud i pikken, som er helt glat. Hun kan ane fregnerne på det nederste af vinduespudserens mave, men det er pikken og nosserne, hun ofrer opmærksomhed.

Hendes åndedræt stiger, hendes puls banker under den sorte top, og hun får sådan en lyst til at blotte sine bryster for den unge mand. Hun kigger op på ham.

”Sig mig lige, hvem der sutter bedst,” siger Viola og blotter hans pikhoved.

Hun tager det i munden og mærker bismagen af det, han lige har afleveret. Hun ignorerer alt, og mens hendes ene hånd klemmer om pikhovedet, nulrer den anden hånd hans tunge nosser.

Han stønner. Sådan skal det være. Nu har hun ham i sin hule hånd. Hun klemmer til om nosserne, og han giver sig. Stiller sig lidt på tæer, men slapper af, da han opdager, hun kun vil ham det godt.

Viola sutter ivrigt og hurtigt. Hun er trænet, og hun har overskud til at give vinduespudseren det blik. Blikket. Det der du-er-den-vigtigste-i-verden, selv om han ikke er noget som helst. Han er kun et redskab i hendes mund. Et instrument, der dulmer den øjeblikke smerte, der har ramt hende så hårdt. Smerten fra Selina.

Selina kommer tættere på. Tankerne om Selina. Gå væk, tænker Viola, og hun tænker det så intenst, at hun udstøder det ganske sagte.

”Hvad siger du,” mumler vinduespudseren overrasket, men Viola fanger den.

”Gå lige lidt tilbage. Jeg skal have mine trusser af,” siger hun og slipper hans pik. Den knejser op ad hans maveskind, og hun er helt ublufærdig, da hun trækker sin nederdel op og hiver de sorte blondetrusser ned. Hun afslører en velplejet, glat fisse, og hun lader nederdelen være oppe længe nok til, at forventningens glæde spejler sig i den unge fyrs øjne.

”Du er jo også kommet for at pudse vinduer. Ikke kun for at få pudset den her sjover,” siger Viola og hiver ekstra hårdt i fyrens pik.

Han stønner. Hans pik er stor, bred og hård, og Viola sætter sig op på kanten af bordet. Det er koldt mod hendes baller, men hun trækker nederdelen op.

”Knep min fisse,” stønner Viola.

”Knep mig. Vis, du er en hård nyser,” siger hun og trækker vinduespudseren helt hen til sig. Hun slår benene omkring hans bagdel, da hans pik rammer hendes køn, og hun mærker hans kraftige arbejdstøj mod sin tynde top.

Han sætter pikken mod hendes fisse, og hun skubber sig en anelse ud over bordkanten for at benytte sin vægt til at glide ned over den lange, tykke stav.

Viola stønner. Væk strømmer billedet af Selina og tanken om, hvad der sker med hende i selskab med Peter. I stedet bliver Viola fyldt med varme, tilfredshed, selvtilfredshed, selvtillid – og ung pik.

Hun kaster hovedet og håret tilbage, og selv om hendes ansigt ikke ser så flatterende ud netop i det lys, betyder det intet for vinduespudseren. Han mærker hendes våde fisse, han glider op, og han ønsker bare at få sit følsomme pikhoved masseret af den modne vagina.

Violas krop svajer bagover, så hun nærmest står i en bue på bordet mens vinduespudserens pik borer sig op i hende og kører ind og ud. Viola har ikke tal på, hvor mange, hun har haft sex med, men hun har altid brugt sex for at opnå magt eller blive trøstet. Hun har haft brug for meget trøst gennem tiden.

Hun kan se lidt af sit ansigt i spejlet. Hendes øjne er rullet helt op, og hun spænder kroppen endnu mere bagud.

”Lille spejl på væggen der, hvem får mest pik i verden her,” griner hun.

Der kommer intet svar, men en grynten, der stiger til stønnen afslører, at vinduespudseren giver hende pik lige til han kommer i mål.

Spejlet svarer ikke Viola, man da vinduespudseren har trukket sig ud og har kastet sig over de beskidte vinduer, er hun overbevist om, at hun kommer til at kende svaret. Viola smiler, smider tøjet og går ind under badets varme stråler.

Forfatter: Minimax
Snehvide og Askepot – et julesex-eventyr (1. del)
(fortsættes)

– Læst af (549)

Hvad synes du om novellen?

1 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.