seducer-sexlegetøj
4/5(1)

Seducer – Minds of Love

Jeg har sagt det før, men nu siger jeg det lige igen: Jeg er en sucker for lækkert design!

Det tiltaler mig vanvittigt meget at få et stykke sexlegetøj i hænderne, der ikke er et virvar af raslende kugler, glimmer og knopper, gennemsigtige plastikstykker (som om selve mekanikken bag udstyret nogensinde har interesseret kvinder 😆 ) og så de der – efter min smag – usandsynligt grimme og usexede udforminger på rabbit-delen, som man ofte ser. Der skal altså hverken ligge kanin- eller delfinhoveder og glo op på mig, når jeg åbner en af mine værktøjskasser!

Ingen af de ting, får du her. Der er dømt stilrene, slanke linjer, men stadig med et lille, diskret mønster præget ind i vibratorens overflade lige omkring det meget naturligt udformede (pik)hoved. Det er nærmest som om, vibratoren flirter lidt med dig. Mmm. Det kan jeg godt li’…

Vibratoren er lavet af silikone og derfor føles overfladen indbydende og blød, selvom der selvfølgelig er en vis modstand i selve dildoen – og heldigvis for det da 😉

Den lille rabbit-del er meget fleksibel, og du kan derfor nemt få den skubbet lidt sammen eller strukket lidt ud fra dildo-delen for at få rabbit-hovedet til at ramme lige præcis dér, hvor du synes, det er allermest lækkert.

Det er en kæmpe styrke for et godt stykke legetøj, at det kan tilpasses til din udsøgte fornøjelse, men hvis du tager en partner med i seng, og han/hun er en af dem, der nyder at pirre dig til grænsen af desperation, så er denne form for tilpasningsmulighed næsten endnu mere perfekt. Med en finger eller en elastik kan han/hun hurtigt og effektivt sørge for at rabbit-delen holder sig liiige udenfor det lillebitte, søde punkt, hvor du ryger i himlen eller skifte program eller vibrationsintensitet lige når han/hun synes, det passer sig 😉

Vibratoren har 6 forskellige programmer, hvoraf den ene er den faste, konstante summen, vi kender fra andre produkter. De resterende 5 er blandede programmer med forskellige rytmer og forskellig intensitet. Alle 6 indstillinger kan derudover justeres i styrke på 4 forskellige trin. Vibratoren er utrolig nem at betjene og det er et kæmpe plus i min bog, at styrke og programvalg ikke styres af samme knap, men har hver sin. Det gør håndteringen meget nemmere og din nydelse bliver så meget mere problemfri og lækker, når du ikke skal zappe igennem flere vibrationsprogrammer bare for at få skruet et hak op eller ned for styrken.

Jeg ææææææælsker at have flere forskellige vibrationsintensiteter at vælger imellem, men hvis jeg alligevel skal komme med en enkelt lille anke – og det skal jeg jo, når det er det, jeg tænker – så er der stor forskel på de to motorer. Den i dildo-delen er uforskammet lækker. Den er intens og der er godt knald på både hovedet og hele skaftet, når man skruer op på max, men det halter en lille smule med vibrationerne i rabbit-delen. De er der og de er gode, men de når ikke på samme måde helt ud i spidsen af legetøjet, men er mest intense på midten af det lille rabbit-stykke. Det synes jeg, er en skam.

Det ændrer dog ikke ved, at denne lækre sag jævnligt bliver hevet med på sofaen, og jeg tør også godt garantere, at hvis både du og din partner holder af edging, vil en session hvor I tager denne her med i seng være en af dem, hvor du kommer til at ligge og tænke ’nej, nej, nej’, mens din krop tigger ’ja, ja, ja’. Hvad kan jeg sige?  – Alt godt kommer til den, der venter 😛

Bottom line: Hvis du ønsker dig en rabbit vibrator, der ikke mest af alt ligner noget udefinerbart fra en 4. klasses formningstime eller bare er på jagt efter en vibrator, der ligger godt i hånden, er nem at betjene og som aldrig bliver kedelig at lege med, så er denne er ret godt bud.button

Stjerner: 4/5

Pris: 379,00

 

– Læst af (421)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.