sadismas
3.4/5(5)

Sadismas bryllup, Kapitel 4.

Læs kapitel 3 her
Læs kapitel 1 her

advarsel-warning
Dette er en novelle som kan virke stærkt stødende

Sadisma havde vendt ryggen til de 4 unge skønheder, der som resultat af værtindens lumskt planlagte kapløb havde spiddet dem selv på de modbydelige sværd med modhager. Hun gik tilbage til Ejnar der var kommet til kræfter igen, efter at Sadisma havde stukket store jernkroge igennem både hans pikhoved og begge hans nosser.

Disse kroge var jo forsynet med kæder, hvis anden ende var fastgjort til barrieren. Den forpinte mand var altså totalt lænket til stedet på den mest smertefulde måde man kunne forestille sig.

Han vred sig stadigt i smerter, hvilket fik Sadisma til ar grine fornøjet, idet hun gav et ryk med en af de kæder der var forbundet med hans nosser. Ejnar skreg højt.

”Jeg lovede dig en chance for at overleve, ligesom den, Evelyn fik. Om et øjeblik begynder min bøddel at piske dig, og det bliver han ved med, så længe du er i dette hjørne af arenaen.” Med foden tegnede Sadisma en streg rundt i sandet.

”Udenfor denne streg er du fri, og kan gå hvorhen du vil.” Hendes smil var djævelsk.

Hun gav den stakkels mand valget mellem at blive pisket ihjel, eller rykke sine nosser og pikhover i stykker ved at flænse store jernkroge ud gennem dem.

Mon ikke han nu ønskede at han var i færd med at drukne på møllehjulet?

Ejnar stirrede direkte på Sadisma. Hadet i hans ansigt var så tydeligt, at intet menneske i salen var i tvivl om hans følelser. Angsten var væk, ja, selv smerten var væk. Tilbage var et koldt og altfortærende had.

Bødlen var kommet, og fremviste stolt en frygtelig pisk. 6 lange, tynde, snoede læderstrenge med knuder på. Den ville flå huden i stykker fra første slag.

På et tegn fra Sadisma faldt det første slag.  Allerede ved det slag dryppede der blod fra Ejnar ryg.

Han skreg højt og forsøgte at sno sig væk fra det næste slag. Det lykkedes næsten, så det andet slag kun strejfede hans arm og skulder.

Ejnar stirrede hadefuldt på Sadisma og kastede sig bagover, tydeligt i et forsøg på at trække krogene igennem kødet. Med et forfærdeligt skrig styrtede han til jorden. Alle 3 kroge sad stadigt som de var blevet anbragt.

Bødlen var straks over ham, og 3 grusomme slag ramte før Ejnar igen stod op. Han kiggede sig desperat om, strammede kæderne og brugte både sin vægt og styrke til at trække krogene gennem kødet.

Men han kunne ikke overvinde smerterne, og styrtede om igen.

Alle 3 kroge havde været strammet helt ud, men han kunne ikke flå dem igennem.

Piskeslagene regnede ned over ham, og huden var flænset af ryg, arme og ben. Blodet løb i tykke bånd.

I desperation kastede Ejnar sig hårdt bagover igen, og igen endte han skrigende af smerte på jorden, uden at få rykket de kraftige kroge ud af sine mishandlede kønsorganer. Og ubarmhjertigt fortsatte pisken med at skrælle huden af ham.

Ejnar vaklede på benene, og trods piske slagene blev han stående stille et par sekunder. Så kastede han sig sidelæns hen langs hegnet. Hans skreg endnu højere, og da jeg var gået ned foran, kunne jeg se, at hans en nosse var sprættet op, og krogen var trukket ud.

”Fantastisk,” råbte en af de få damer i selskabet, ”Han har regnet ud, at ved at søge hen langs barrieren vil kæderne stramme en af gangen i stedet for 3 på en gang. Nu mangler han kun at få to ud.”

Den havde bødlen også regnet ud, så nu regnede piske slagene ned over Ejnar i et vanvittigt tempo og for fuld kraft. Idet Ejnar i et lille stykke tid lå sanseløs, lykkedes det bødlen at ramme ham både i skridtet og i ansigtet med den grusomme pisk.

Men Ejnar kæmpede sig på benene under bygen af slag, og med blodet drivende ned af kroppen, søgte han den modsatte vej hen langs hegnet. Lidt før kæden strammedes, kastede han sig fremad. Kæderne spændtes og hans krop bremsede i luften. Han skreg på en ufattelig, uhyggelig måde, og jeg så at den krog, der havde siddet i den anden nosse nu var revet ud. Det blødte vildt, men jeg kunne alligevel se, at meget af pungen var rykket af, og at den flækkede nosse hang udenfor i sin nervetråd. Ejnar lå hjælpeløs, Næsten bevidstløs af smerte. Bødlen svingede pisken mod den flæsede pung og løst dinglende flængede og mishandlede nosse. Ejnar skreg, da pisken flåede nossen med sig. Før Ejnar kunne krumme sig sammen, ramte endnu et slag samme sted, og fjernede resten af pungen. Resterne af den nosse, der var flækket først, dinglede nu i en tråd.

Det skrigende offer krummede sig sammen i fosterstilling og blev ramt af endnu 3 piske slag. Pludseligt så bødlen sin chance, og ramte med et frygteligt slag Ejnar tværs over ansigtet.

Ejnar vred sig i sindssyge smerter og rullede rundt på jorden. Bødlen gik grinende ind mellem hans ben, bøjede sig ned, og greb den løst dinglende nosse i sin hånd. Han borede neglene tværs gennem den, og med to hænder flåede han den helt fra hinanden. Til sidst rykkede han den lille del, der stadigt var forbundet med kroppen løs, og proppede den ind i Ejnars mund, der stod åben af smerter.

Offeret rullede om på knæ og albuer, og bødlen piske løs på ryggen, der nu var et stort blødende sår. Gysende så jeg det hvide fra mandens ribben, hvor hud og kødtrævler var fjernet helt. Det forekom umuligt, at manden skulle bevæge sig igen.

Til trods for det, vaklede han op som en zombie. Under utallige piskeslag kom Ejnar helt på fødderne og bevægede sig ud i arenaen. Lige før kæden strammedes vendte han sig rundt Han samlede sine sidste kræfter, og kastede sig bagud.

Jeg så hans pik strakt helt unaturligt langt ud. Et sekund hang han stille, så trimlede han bagover. Hans pikhoved var flænget og halvdelen af hovedet trukket af. Blodet stod i en stråle ud af pikken.

Ejnar landede i sandet, lige indenfor den linje Sadisma havde tegnet i sandet. Sadisma skreg i raseri, og Bødlen piskede løs med de sidste kræfter han havde. Skønt han reelt var bevidstløs, vred Ejnar sin krop rundt, og endte på den sikre side af stregen.

Sadisma skreg i raseri, og sparkede bødlen i nosserne.

Ejnar lå lige udenfor stregen. Alt på ham blødte, men pikken var værst.

Den pulserede en lille stråle ud af spidsen.

Sadisma gloede på ham med en dyrisk sadisme, som viste hvor gerne hun ville tortere ham mere.

Ejnar gloede stift tilbage, besat af et brændende had.

Han kom op, og vaklede hen til barrieren, hvor han greb en fakkel. Han holdt faklen direkte mod spidsen af den ødelagte pik, og skønt han skreg som et slagtet dyr, flyttede han hverken pik eller fakkel.

Han brændte den, til blødningen stoppede.

Sadisma gloede på ham.

Var det respekt, jeg så i hendes ansigt?

Så styrtede Ejnar om.

Bevidstløs.

Sadisma vendte ryggen til den ubevægelige krop. Hun gik over til de 4 piger, der under kapløbet havde spiddet sig selv på værd gennem maven.

Under hele Ejnars kamp have skrig og klynken lydt fra pigerne, men nu græd kun den ene lidt og gav af og til et lille skrig af smerte. Det var den rødhårede pige som havde vundet løbet og modtaget guld halskæden.

Sadisma gik hen til hende. Hun hang tungt på sværdet, idet hun kun havde ramt et sværd med maven. Hun var ved fuld bevidsthed, men meget svag.

Det blødte fra hendes mave, men egentligt ikke så meget.

Idet pigen jo kiggede ind i den væg, i hvilken sværdene var fastgjort, måtte Sadisma stå bag hende.

”Ønsker du at komme ned fra det sværd, lille tøs?” spurgte Sadisma hånende.

Pigen sagde noget, men var så svag, at ingen af tilskuerne kunne høre hende.

”Hun sagde ja, hun ville rigtigt gerne ned,” råbte Sadisma.

Vores smukke, men ufatteligt onde værtinde viftede to vagter hen til hende. På Sadismas vink greb de fat i pigen og begyndte at bevæge sig væk fra sværdet. Men hendes mave var sprættet op, og tarmene hang fast i modhagerne, så da vagterne trak, skreg pigen ufatteligt højt, idet hendes tarme begyndte at blive trukket ud af hendes mave.

Med sine sidste kræfter greb den ulykkelige pige om sine tarme, og forsøgte at kolde dem i sin mave. Men de fedtede tarme gled ud mellem hendes fingre, og da soldaterne smed hende ned, lå der flere meter tarme på arenaens sand.

Endnu var pigen levende, og mærkeligt nok ved bevidsthed.

Sadisma bøjede sig over hende, og tog grinende halskæden.

”Den får du vist ikke brug for alligevel, lille fjols. Jeg tror ikke du lever mange minutter.” Hun spyttede den døende pige i ansigtet..

Ejnar vaklede rundt langs arenaens kant i søgning efter en udgang. De grusomme piskeslag havde flået hans ene øje ud, og også beskadiget det andet.

Vi tilskuere var dybt forundrede over at han klarede at forlade arenaen. Han viste den samme overmenneskelige styrke som Evenlyn, pigen der var blevet spiddet, havde udvist. Og som hende var han nu i færd med at kæmpe sig ud af slottet.

”Medens de dumme tøser dør på deres sværd, synes jeg vi skal se til vores flotte lokum,” grinede Sadisma. ”Mine hoffolk siger at det mest spændende tidspunkt er ved at indtræffe-”

Hun kom op på tilskuerrækkerne og gik hen til pigen i cylinderen. Pigen var stadigt i live, men nu stod væsken op over hendes hoved.

Kun fordi hovedet var tvunget bagover så øjne og mund og næse var det øverste, kunne hun endnu trække vejret. Men pisset truede med at løbe ind i hendes næsebor, og hun var nødt til at lave trutmund for at få luft ind i munden uden at pisset skulle løbe derned.

Det var tydeligt, at hvert åndedræt var en kamp.

Hele overfladen var dækket med store klumper af lort, der hele tiden gled op over hendes ansigt.

”Skal vi give hende en chance?” spurgte Sadisma.

Der blev råbt ja hele vejen rundt, men jeg fornemmede at tilskuerne var opdelt i to lejre. Mange havde, som jeg, oprigtigt ondt af den unge pige, der havde måttet tåle den grusomme ydmygelse, og ønskede at Sadisma slap hende fri. Andre råbte ja med øjne der glødede i feberhed forventning om nye grusomheder fra vores værtinde, der allerede så rigeligt havde vist sine evner i den retning.

”Mine ærede gæster har bestemt at give dig en chance,” råbte Sadisma ned i røret.

Og selv om væsken løb ind i pigens ører, kunne hun åbenbart forstå hvad hendes bøddel råbte.

”Spis den her, og så vil jeg om nogle minutter tage dig op,” lovede Sadisma, og med en stok skubbede hun den største lort hen til pigens mund.

Fortvivlet Snappede pigen efter lorten, og selv om hun samtidigt fik munden fuld af pis, lykkedes det pigen at begynde at synke lortet, Hun gispede efter luften, som nu var endnu sværere at få, men fortsatte med at gnave i lorten.

Efter et enkelt frygteligt minut, havde hun sunket den ulækre masse af halvopløst, halvt flydende lort.

”Sadisma smilede, og meddelte både pigen og tilskuerne sin beslutning:

”Om 3 minutter begynder vi at tage pigen op.”

Vi kiggede spændt på hende.

”Men vi er mange der ikke har kunnet lade vandet i meget lang tid. Kom nu i gang kære venner.” Til vores chok satte hun sig på planken over pigen, efter at have trukket tøjet tilstrækkeligt til siden og pissede en ufattelig mængde ned i hovedet på pigen. Og 4-5 mand stillede sig rundt om hende, og deltog i opfyldningen af beholderen.

Gennem glasset så jeg pigen desperat forsøge at skubbe sin mund op til overfladen. Men det kunne hun ikke. Luftbobler steg op fra hendes mund, og hun sprællede lidt. Men efter nogle få korte øjeblikke, lå hun stille i væsken.

Sadisma rejste sig og så ned på den ubevægelige pige. Langsomt gik hun ned af stigen, og kiggede på pigen gennem glasset.

Efter yderligere to minutter gav hun signal til nogle tjenere at de skulle sørge for at få pigen op, som hun havde lovet. Men vi vidste jo alle, at det eneste der nu var i beholderen, var liget af en pige der var druknet i pis og lort.

Sadisma gik igen ud i arenaen og proklamerede med høj ryst, at det nu var tid til, at de sidste to friere skulle duellere.

4 vagter bragte de to mænd ind, og jeg så hvor forfærdede de stirrede på den døde pige på arenaens sand, med tarmene flået ud, de tre, ligeledes døde piger på sværdene og den døde, spiddede pige på træstagen.

”I skal kæmpe mand mod mand. Der er først en vinder i duellen, når modstanderen er død. Vinderen får æren af at kæmpe med de øvrige vindere i morgen ved de afsluttende konkurrencer, hvor jeg vil finde min fremtidige mand.” Sadisma råbte det højt nok til, at alle i salen kunne høre det.

Thorsten, den ene af de to friere smilede hånligt til sin modstander. Han var en kendt sværdfægter og duellant, der ofte havde yppet kiv bare for at komme i duel mod en værgeløs modstander. Det var tydeligt at Thorsten følte sig sikker på sin sejr. Hans modstander derimod så meget beklemt ud.

”Hvilke våben skal vi bruge,” spurgte Thorsten, der stadigt lyste af glad forventning.

En tjener bragte Sadisma to meget små morgenstjerner.

Sadisma holdt et af våbnene op. Håndtaget og kæden var som på alle andre morgenstjerner, men hovedet var meget mindre, og derfor også meget lettere. Men det var stadigt besat af mange pigge.

”Som i ved, ville et slag fra en almindelig morgenstjerne dræbe enhver, der ikke bar rustning. Så hurtigt skal det ikke gå. Jeg har derfor fået min våbensmed til at lave to våben, hvor kuglen dels er mindre, dels er den hul. Jeg vil så tro, at det vil være muligt for jer at overleve ret mange slag, selv om piggene selvfølgeligt vil lave nogle dybe sår.” Sadisma smilede hånligt til mændene.

”Hvor er vores rustning og skjold?” ville Thorsten vide.

”I skal kæmpe uden de dele,” grinede Sadisma. ”Faktisk skal i kæmpe splitternøgne.”

Begge mænd protesterede forfærdede, men Sadismas udtryk og vagternes sværd bragte dem til tavshed.

Beskæmmede klædte de sig nøgne. Thorsten var en kraftigt bygget, muskuløs mand, hans modstander en mager, sejt udseende halvgammel fyr.

”I skal ikke kunne værge for jer, så jeres venstre hånd bliver bundet på ryggen,” meddelte Sadisma.

Vagterne udførte omgående hendes ordre.

Hver af mændene fik en morgenstjerne i hænderne, og på et signal gik kampen i gang.

Den magre havde luret på det, så før Thorsten havde hævet sit våben, svingede han sin kugle afsted med stor fart mod Thorstens skridt.

Det var et mesterligt slag, og kuglen ramte lige i nosserne på Thorsten, der med et brøl styrtede om i arenaen. Næsten før Thorsten var landet svingede den magre igen kæden, og hans piggede kugle flåede bagsiden af Thorstens knæ op.

Thorsten kom op at stå, men det sårede ben kunne ikke bære ham. Han humpede på et ben over til barrieren, så han kunne støtte sig op af den. Nu var han klar, og hver gang hans modstander nærmede sig, svingede han kuglen, med det resultat, at den anden sprang tilbage.

Der kom på den måde en lang stilstand i kampen.

Under denne stilstand havde jeg lejlighed til at nyde mine to unge tjenerinders ivrige slikken og sutten på min pik under bordet. Jeg var især imponeret over lillepigens iver.  Selvfølgeligt var hun ikke særligt dygtig til at tilfredsstille en mand, men hun arbejdede med en ihærdighed, der næsten fik mig til at tro, at hun kunne lide det hun var tvunget til at gøre.

Jeg roste begge piger venligt, og tillod dem at komme op til bordet og få lidt at drikke og spise. Jeg kyssede lidt med lillepigen, før jeg sendte hende ned under bordet igen. Hendes storesøster, som jeg jo kaldte slavepigen, tog jeg på skødet, og begyndte at kysse intenst med. Hendes små, spidse bryster føltes så dejlige i min hånd, og hun trykkede sig ind til mig, som om hun virkelig kunne lide mig.

Så vendte jeg min opmærksomhed mod arenaen igen. Begge mænd blødte nu fra mange sår på kroppen, hvor de piggede kugler havde flænset huden, og i nogle tilfælde flået små stykker kød løs.

Thorsten støttede sig stadigt op af hegnet, og det var tydeligt, at det var ham, der var blevet ramt flest gange. Hans modstander bevægede sig rundt, lige udenfor hans rækkevidde, og pludseligt sprang han frem og afleverede et slag, hvor kuglen flænsede Thorstens side. Han var væk, før Thorstens kunne nå at ramme ham.

Den manøvre gentog sig mange gange, og efterhånden var jeg overbevidst om, at Thorstens ødelagte knæ var en dødsdom. For nu var der snart ikke et sted på Thorstens krop der ikke blødte, medens den anden mand kun enkelte gange blev ramt.

Den magre mand gjorde endnu et udfald, og sprang hurtigt udenfor Thorstens rækkevidde. Men nu satsede Thorsten alt, og lod sin krop falde fremad, idet han svingede kuglen lavt og hårdt. Det lykkedes. Med et hårdt klask ramte hans morgenstjerne den anden mands knæskal, der flækkede fuldstændigt.

Han styrtede skrigende om i arenaens sand, og jeg kunne se halvdelen af knæskallen stå op mod huden. Et frygteligt syn. Den magre bare skreg, uden at sanse, at Thorsten nu lå på jorden en meter fra ham.

Men selvom Thorsten heller ikke kunne rejse sig, fik han sig sat op, og svingede helt bevidst jernkuglen efter det andet knæ. Dermed var hans modstander helt invalideret. Og før den magre kunne sanse at forsøge at gøre modstand, havde et slag smadre albuen på den arm, der skulle svinge morgenstjernen. Den magre bare skreg og kiggede bedende op på den sidende mand.

Thorsten viste nu ingen nåde. De næste 4-5 slag var rettede direkte mod skridtet på hans ulykkelige modstander, og da han stoppede, havde den piggede kugle fuldstændigt kastreret manden.

Thorsten egne nosser så nu også ud til at være ødelagt af det slag han havde måttet lægge krop til i starten af kampen, så på det punkt stod de lige.

Nu lå den magre helt stille, han stønnede og flæbede, men forsøgte ikke at kravle væk. Det ville han selvfølgeligt også have svært ved når begge ben og den ene arm var smadrede og den sidste arm bundet på ryggen. Han var totalt værgeløs. Et eller to slag i hovedet ville have dræbt ham og afsluttet kampen.

Men Thorsten rettede i stedet det ene slag efter det andet mod mandens mage, der hurtigt blev flået op. Morgenstjernen flænsede i mandens indre organer, men det varede længe før han døde. Først da hele hans mave var åben og smadret til en blodig, blævret ukendelighed undersøgte Sadisma ham, og erklærede at han var død.

Thorsten blev hjulpet ud til de andre friere, og igen spekulerede jeg på, hvordan Sadisma ville bruge ham som ægtemand, efter at han var blevet kastreret i kampen? For mig så det ud til, at uanset hvilken mand der vandt i morgen, ville Sadisma ende med en mand der hadede hende vildt, og som i mange tilfælde ikke ville kunne fungere som en mand.

Sadisma klappede i hænderne som tegn på at musikanterne skulle spille op, og stå for resten af underholdningen. Det var nu blevet meget sent, så de fleste trak sig tilbage til de værelser, de fik anvist af vores vært. Jeg blev dog i salen i et stykke tid, og stod i et hjørne og kælede med mine to småpiger, da Sadisma kom forbi.

”Jeg kan se, at du er blevet helt usædvanligt glad for det selskab jeg har sørget for til dig. Tiltalte underholdningen dig i samme grad?”

Et øjeblik tænkte jeg på at lyve. Men så mandede jeg mig op:

”Jeg er bestemt blevet underholdt. Og jeg kan ikke lyve mig fra, at mange dele af underholdningen ophidsede mig. Men alligevel går det langt ud over mine grænser, at så mange uskyldige piger skal dø, som et led i underholdningen.” At der også var mange friere, der var døde, nævnede jeg ikke, nok mest fordi jeg syntes at Sadisma havde samlet alle de allermest utiltalende frier emner, så deres smertefulde død gjorde mig egentligt ikke noget.

”Nå så du har en sart mave,” smilede Sadisma. ”Jeg skal huske din kritik.”

Det løb mig koldt ned af ryggen, og jeg spekulerede på, hvad der kunne ligge i hendes ord.

For at undgå yderligere konfrontationer gennede jeg mine to nøgne tjenerinder foran mig i retning af det værelse, jeg havde fået anvist.

Så snart jeg havde lukket døren smed jeg alt tøjet. Jeg var dødtræt, men min dunkende pik, som pigerne havde pirret hele aftenen krævede at blive tilfredsstillet. Og jeg kendte mig selv godt nok til at vide, at med to så sexede Lolitaer, der tilmed begge var jomfruer, ville jeg kunne kneppe i timevis, og jeg ville kunne komme et stort antal gange, uden at pikken ville blive slap. Jeg løftede lillepigen op på bordet, hvor jeg lagde hende fladt på ryggen. Hun forsøgte at samle lårene, men jeg greb fat i begge knæ, og spredte dem helt ud til siderne. Hvor var hendes helt hårløse lille fisse dog vidunderlig.

Hun klynkede lidt af angst, da jeg pressede mit ansigt ned mod hendes underliv, og begyndte at slikke, men dels tog hendes storesøster hendes hånd, og kælede for hendes ansigt, dels mærkede hun vel hurtigt, at min tunge kun gjorde gode ting ved hendes jomfruelige fisse. I hvert fald slappede hun snart af, og efter få minutter kunne jeg høre en dæmpet, nydelsesfuld stønnen fra pigebarnet.

Hun smagte virkeligt dejligt, sådan friskt, ungt og rent. Skønt det utvivlsomt var første gang hun fik slikket fisse, og hun også på alle andre måder var helt uden erfaringer med sex, lå hun nu og vred sig under mig, og barnefissen drev af hendes safter. Utroligt at en ti årig kunne være så liderlig.

Jeg rejste mig fra hendes fisse, og lod i stedet mine fingre pirre hende, medens mine kys fortsatte op over hendes flade mave og dejlige brystvorter. Rigtige bryster havde hun naturligvis ikke endnu, med de spidse vorter var virkelig sexede og strittede stive frem.

Nu kunne jeg ikke holde mig tilbage længere, men krøb op mellem hendes små, tynde tøseben.

Jeg pressede spidsen af min vildt opsvulmede, stenhårde pik mod hendes dejlige, nøgne, lyserøde revne, og så hende direkte i øjnene. Hun så bange ud, men jeg syntes også jeg så noget andet.

Jeg hviskede til hende, at hun skulle slappe af. At det ville komme til at gøre lidt ondt, men kun et kort øjeblik. Jeg forsøgte at berolige hende med et venligt smil. Hun var så dejlig og så sød, og et øjeblik havde jeg lyst til at skåne hende, og nøjes med at bruge søsteren.

Men jeg kunne ikke stoppe mig selv. Hun var for fristende, og idet jeg blidt kyssede hendes barnlige læber, og hviskede til hende, hvor dejlig hun var, pressede jeg mit pikhoved fremad. Jeg følte den seje modstand, der pludseligt bristede..

Pigen græd og råbte forskrækket og skræmt.

”Rolig, søde. Nu er du en stor pige, og fra nu af bliver det kun dejligt for dig.” Jeg kyssede tårerne af hendes øjne, og holdt min dunkende pik helt stille, således at pikhovedet kun lige var inde i den lille unge.

Jeg kyssede hende, og hviskede til hende, hvor stor og sød hun var. Storesøsteren talte også beroligende til hende, og fortalte hende, at det var noget, alle små piger skulle igennem, og at så snart mødommen var revnet, kunne drengene meget bedre lide hende.

Det varede længe før den lille tøs slappede helt af, og først så, valgte jeg langsomt at presse min pik længere ind. Hun var ubegribeligt snæver, og det føltes vidunderligt med barnefissens stramme greb om min pik. Til sidst kunne jeg mærke at min pik var helt i bund i hende, og jeg smilede kærligt til pigen.

”Sådan føles det at være fyldt helt ud af en mand”, hviskede jeg til hende. ”Nu skal jeg vise dig, hvordan en mand og en pige har det allermest dejligt sammen.

Min pik begyndte at glide ud og ind i det stramme, varme hylster. Lillepigen klynkede lidt, men slappede af, og så ikke ud til at være bange længere. Jeg kæmpede for at holde min liderlighed tilbage, og det lykkedes mig at holde en blid og forsigtig rytme i mine bevægelser ud og ind, og undgå at støde for dybt. For alt i verden måtte jeg ikke ramme hårdt mod hendes livmoderhals, og få det til at gøre for ondt på hende. Med den rolige rytme, kunne jeg holde orgasmen tilbage længe, og nød at føre mine hænder ind under hendes små, dejlige baller.

Til sidst greb liderligheden mig, og jeg pumpede hendes fisse voldsomt, og gryntede højt, medens hun for første gang følte en mands varme sperm blive skudt ud dybt inde i sin lille, ikke længere jomfruelige fisse.

Langsomt trak jeg mig ud af hende, og lagde mig ned ved siden af hende, og holdt om den smukke, lille krop.

Jeg hviskede venlige ord til hende, og lidt senere begyndte hun at svare. Vi lå og pludrede vrøvleord, og jeg var så glad for, at hun faldt i søvn med et dejligt, varmt smil om sin lille mund.  Et sidste blidt kys på den lille mund, og så bar jeg hende over på sofaen, og ordnede blidt puder og tæpper omkring hende.

Så henvendte jeg mig til slavepigen.

”Kom her, søde, nu skal du lægge dig på sengen sammen med mig.”

Hun forsøgte at være en stor pige, og smile frisk. Men jeg kunne godt mærke at hun var meget nervøs.

”Vil du også kneppe mig nu, Herre?”

Det havde jeg ikke besluttet endnu. Det var fristende at kneppe hende vildt og voldsomt. Hun var lidt ældre end lillepigen, og ville nok kunne tåle, at jeg brugte hende lidt vildere. Men hun var så vidunderlig, og jeg havde jo lige haft en aldeles pragtfuld oplevelse. Den ultimative oplevelse ved at tage dette vidunder i besiddelse, besluttede jeg at gemme til senere.

Selvfølgeligt var der den hage ved sagen, at begge piger tilhørte Sadisma.  Men jeg var fast besluttet på at købe begge piger af hende, og det burde jo ikke byde på nogen form for problemer.

”Nej lille skat. Det vil jeg ikke i nat. Vi skal bare ligge og kæle for hinanden og have det rigtigt dejligt.”

Pigen så lidt overrasket på mig. Måske spekulerede hun på, hvad der lå i udtrykket ”ikke i nat”. Men hun var godt opdraget, og sagde intet.

Vi kælede, kyssede og småsnakkede i et par timer, før vi begge faldt i søvn.

Jeg var spændt på hvad morgendag skulle bringe, og hvem der ville blive Sadismas mand. Det forekom mig, at uanset hvem vinderen blev, ville kvinden komme til at underkaste sig for en mand der hadede hende dybt og inderligt. Det forekom ufatteligt, at denne ressource fulde kvinde havde bragt sig i denne situation, i stedet for at vælge en god mand, der måske endda ville tillade, at hans kone beholdt en del selvbestemmelse. Billedet af Ragnar, denne mægtige og rare mand tegnede sig for mine øjne. Hvordan havde Sadisma kunnet fravælge ham, og udvælge hele denne flok af afskum? Hun havde ganske vist fået straffet mange af dem for deres ugerninger, hvilket måske havde været hendes plan. Men at hun ville betale for dette, ved at underkaste sig en af dem, det begreb jeg ikke. Der måtte være en finte, som jeg ikke kunne se. Det var jeg sikker på, men uanset hvor meget jeg spekulerede, kunne jeg ikke forstå, hvordan hun kunne komme ud af den knibe, hun nu befandt sig i.

Sadismas bryllup, Kapitel 4
Forfatter: Kaptajn Bligh

E mail: kaptajnbligh@gmail.com

 

 

– Læst af (326)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.