nytårs-festen
4.67/5(9)

Nytårsfesten del 1 kan læses her

Lars, Natali og tøjet – Nytårsfesten del 2

Det var årets sidste dag, og Natali var spændt. Det var første gang, hun havde haft kriller i maven, når hun skulle ned og hente tøj på renseriet, og hendes nervøsitet skyldtes ikke, at hun tvivlede på, om pletterne var kommet af den sorte favorit-kjole.

Hun skulle – måske – møde Lars dernede, og hun skulle høre, hvad han havde af planer.

Natali havde Lars’ nummer, men han havde ikke hendes, og hvem sagde, at han dukkede op som aftalt. Han havde jo masser af sorte jakkesæt, og selv modne fyre på 40 – med mørkt hår og smukke øjne – kunne fortryde, at de havde knaldet med en 18-årig blondine i møntvaskeriet dagen forinden.

Natali fortrød ikke.

Det havde været dejligt, og selv efter en aften, hvor det havde føget med sms’er og chatbeskeder, havde gymnasieeleven ikke fundet nogle nytårsfester, der var værd at tage til. I hvert fald ikke, hvis det gode alternativ var at være sammen med Lars.

Nu stod hun så her. Håret blev strøget om bag ørerne. Det var lyst, glinsende – og smukt. Natali havde et smukt hår. Hun var dejlig, og hun vidste det godt. Fantastisk hele vejen igennem. Lars havde fået noget af det at se – og mærke – men Natali kunne meget mere.

Hun nulrede kvitteringen mellem sine fingre. Hun rystede lidt. Der var en kvinde i kø foran hende, og pludselig mærkede hun et par kolde fingre i sin nakke. Hun vendte sig om med et sæt og en arrig grimasse, men hun smeltede, da hun så Lars.

Han smilede, sagde hej, men lagde ikke an til hverken kram eller noget. Meget fornuftigt. Han var ikke gammel nok til at være hendes far. Sådan så han i hvert fald ikke ud. Nok lignede han en voksen mand, men der var samtidig noget drenget over ham, og hans specielle tøjstil understregede, at han ikke var lige som andre mænd på 40.

“Godt at se dig,” sagde han.

“En aftale er vel en aftale, og hvis du ikke var her, ville jeg i det mindste komme hjem med min skønne kjole,” sagde Natali. Det var hendes tur, og hun rakte kvitteringen ind til den unge ekspedient. Det var ikke den samme som i går. En afløser på årets sidste dag.

Ekspedienten gik ud for at finde kjolen.

“Har du tænkt over det?” spurgte Lars, og Natalis tanker kværnede. Hun havde tænkt en masse. Meget mere end hun normalt gjorde, når hun havde haft et one night stand. Eller et møntvaskeri-knald…

Det var aldersforskellen, men det var også festen. Hans stående invitation. Det ville blive sært. Akavet. Mystisk, men var alternativet bedre? Og hvem sagde, det var sært. Det gjorde hun, fordi hun straks tænkte, at han ville invitere for at få sex.

Men det behøvede han jo ikke. Lars havde fået sex i går. Og det kunne han sikkert også få masser af næste år – med eller uden hende i den korte, sorte, sexede kjole.

“Jeg siger ja,” busede det ud af Natali, “men der skal ikke være nogle lumre over- eller undertoner”.

“Og hvem er kammeraterne egentlig? Er der nogle kvinder med?” spurgte Natali.

Hun havde ofte været til fester, hvor hun kun kendte en eller to af de andre, men ikke til fester, hvor de øvrige gæster var… ja, hvor gamle?

Lars fortalte, at det var fire kammerater, som kendte hinanden lidt på kryds og tværs. Der var to kvinder og to fyre. De var 35-40 år gamle, de var singler, og de var helt ukomplicerede. Ikke nogle, der ville misforstå tingene.

Desuden havde han indviet kvinden, der lagde lejlighed til festen, i, at der kom en ekstra kvinde med. En ung kvinde.

“Du vil blive overrasket over, hvordan de tager det. Eller du ved… ikke tager det. Ikke alle kvinder – og fyre for dens sags skyld – tænker sådan. Du ved. Og de ved jo heller ikke, at vi har…” begyndte Lars, men Natali så ekspedienten og tyssede.

Hun fik kjolen, Lars blev ekspederet, de forlod renseriet og aftalte at se hinanden klokken kvart over fem. Så ville de følges ud til Harald Jensens Plads, hvor der var fest.

Natali spurgte, hvad hun skulle have med.

“Hvis du bare er dig selv – gerne i den sorte kjole, som er skyld i alt det her – så siger jeg tak,” sagde Lars.

Han stjal sig til et kys foran renseriet.

“Og bare rolig. Jeg skal nok styre mig, hvis du også gør det. Vi er bare Lars og Natali, og hvis de spørger – det gør det nok – så finder jeg på en historie.

“Og du kan stole på mig. Jeg er ikke altid fræk… kun når jeg har skjorter i vaskemaskinen… og ved enkelte andre lejligheder,” sagde Lars.

“Jeg glæder mig,” sagde Natali.

Det blev en hyggelig nytårsaften. Fire søde mennesker, som tog godt imod den unge kvinde. Natali strålede i sin sorte kjole. Hun havde efterhånden haft den på mange gange, men hun følte faktisk ikke, at hun før havde set så godt ud i den.

Hendes bagdel struttede sexet, og hendes bryster kunne mere end måle sig mod de to andre kvinders. Birgitte og Charlotte hed de. Ud over Lars, sad også Kim og Bjarne omkring bordet.

Dronningen talte, og så tog de seks mænd og kvinder omkring bordet ellers over. Natali var placeret over for Lars, og ind imellem mødtes deres øjne. Hendes var blå, hans var brune – og de var alle varme.

Pludselig mærkede Natali noget på sine ben. Det var en strømpefod, og Lars sad en smule underligt på stolen. Snakken gik, vinen blev drukket, og ingen lagde mærke til, at han havde lyst til at mærke hendes nybarberede ben med sine fødder.

Bare han dog havde siddet her ved siden af hende. Så kunne hun ikke nøjes med en strømpesok. Så ville hun have mere.

Tre timer efter nytårstalen lignede et par af mændene mere James fra 90 års-fødselsdagen, men Lars holdt sig sober.

Behændigt fik han skiftet plads, da Birgitte og Kim var ude at rette desserten til, og nu sad de ved siden af hinanden.

Natali havde rost Lars’ nyrensede jakkesæt, og han havde også givet hendes kjole et kompliment. Og hendes krop. Han kiggede ned i hendes kavalergang og sagde, at den del af hende havde han ikke udforsket sidst.

Men han havde ikke opgivet.

Det gøs i Natali, da hun endelig mærkede Lars’ hænder på sit lår.

Han strøg sin højre hånd frem og tilbage over låret, og han gled længere og længere op med hånden. Det var den klassiske manøvre, men den virkede på Natali.

Den virkede rigtigt godt, og hendes eneste betænkelighed var, om de fire andre omkring bordet, kiggede i det skjulte og pludselig begyndte at tænke deres. I forvejen var Natali slet ikke sikker på, at den var sikker. At de bare havde taget Lars’ snakken for gode varer.

Selv om han – indrømmet – var rigtig god til at snakke.

Han var også god til at snakke.

Og han var god til at berøre hendes lår og… åhhhhhh, det var lige så hun var ved at udstøde et højt suk, da hans varme, legende hånd pludselig kørte helt op til hendes trussekant.

Det var ikke trusserne fra gårsdagens møntvask, hun havde på. Det var de sorte g-strengstrusser, som Lars nu havde glæde af at pille ved.

Natali kiggede på ham. Stadig diskret, for hun spiste dessert, og hun talte med Charlotte, der sad med små og lettere sejlende øjne over for Natali. Charlotte forsøgte at holde samtalen kørende, men hun tabte tråden, og hun ville næppe bemærke, hvis Natali også var lidt ukoncentreret.

Hvis Natali var det, havde hun sine grunde.

Butterflyen sad smukt på Lars. Helt klassisk sort. Og smukke lædersko. Noget helt andet end de – indrømmet – slidte, han havde haft på i går på møntvaskeriet. Det havde passet godt til stemningen der, men nu var der fest.

Hvordan mon det ville foregå, hvis nu…

Natali smilede for sig selv, samtidig med, at Lars pressede et par fingre mod hendes venusbjerg. Det gav et stød i hende. Hun stønnede svagt, men Charlotte bemærkede det ikke.

Hun havde fået hikke, og de andre skålede og skrålede efterhånden højere og højere.

“Kom med,” sagde Lars pludselig.

Han rejste sig, skubbede stolen tilbage og hjalp Natali op. Han gik to skridt i forvejen, og hun anede ikke, hvad der skulle ske. Hun kiggede tilbage, men selv om selskabet var sluttet, var der ingen, der kiggede efter dem.

“Kom herind,” sagde Lars, og Natali måbede.

“Jamen…” sagde hun, og det var unødvendigt at gøre sætningen færdig.

Det var jo Birgittes soveværelse.

“Det er ikke alt, en mand kan holde hemmeligt. Birgitte er god nok. Hun dømmer ingen,” sagde Lars og omfavnede Natali. Så lod han sig falde kontrolleret ned i dobbeltsengen. Han landede oven på Natali – behersket – og oven på Birgittes dybrøde sengetæppe.

“Jeg vil vise mig som den gentleman, jeg også kan være,” sagde Lars og rejste sig halvejs op.

Han løsnede sin butterfly. Den øverste knap blev knappet op, og han kastede sin jakke hen på en stol.

Så sank han igen ned over Natali, og hun mærkede hans pik gennem hans sorte bukser og gennem sin sorte kjole.

Han var ikke den eneste, der var liderlig. Hans kæleri ude ved bordet gennem en halv times tid havde haft en gavnlig virkning på Natali, så hun håbede bare…

Kunne han læse tanker?

Lars knappede sin skjorte helt op, og han afslørede et solbrændt, men glat bryst. Så kravlede han ned over hende, kyssede hendes bryster uden på det sorte stof, og bevægede sig ned over hendes mave.

Han hev lidt utålmodigt op i hendes kjole, masserede hendes lår med et par hænder, kildede hendes inderlår og gav hende en masse små kys uden på tøjet.

Så forsvandt hans hænder op under kjolen, han trak trusserne af hende og kastede dem ned på gulvet. De forsvandt halvt ind under Birgittes seng, og Lars ansigt med en søgende tunge fandt op under Natalis kjole. Han duftede hendes fisse, og han rakte begærligt tungen ud efter den fugtige plet mellem hendes ben. Hans næse ramte den dejlige blonde hårstribe, og tanken om, at han nu igen var sammen med en ung kvinde, tændte voldsomt op i ham.

Det var som en lunte, der blev antændt. Liderlighedens lunte. Natali kunne ikke vide, om det var en farvestrålende raket eller et voldsomt brag, der gemte sig i Lars. Det kunne være en langstrakt symfoni af smukke indtryk, eller det kunne være en pludselig eksplosion.

Natali var sikker på, det ikke var en fuser. Lars var klar. Det var kun de andre, der havde drukket tæt. Han havde holdt sig tilbage. Lige indtil nu.

Det kildede i Natalis fisse, og det var en befrielse, da Lars trak hende op og løftede kjolen af hende.

“Nå, sådan ser du ud,” sagde han og kiggede på hendes velformede C-skåle.

“Ja. Hvad med dig?” sagde hun og lod en finger køre ned over hans blottede bryst.

Lars rejste sig op, og lige som i går løsnede Natali hans bukser og trak dem ned. Nu stod Lars ikke på fliserne i et møntvaskeri. Han stod i Birgittes seng i en lejlighed på Frederiksbjerg.

Og hans pik stod også. Naturligvis. Natali havde ikke regnet med andet.

Lars trådte ud af sine bukser, og han faldt nu begærligt ned over hende.

Hvis det var en raket, han havde mellem benene, så var det en raket, der skulle fyres af ved midnatstid. Efter hvad Natali vurderede på Lars’ iver, var klokken 23.58…

Hun rejste sig op og hægtede sin sorte bh af. Han skulle ikke snydes for at se hendes flotte bryster.

Lars stønnede. Natali smilede. Og de nød det begge.

Da han igen lagde sig ned over hende og spredte hendes ben ud til siden, trængte han uden videre op i hende.

Toppen af hans raket – pikhovedet – trængte ind i hende, og han spredte hendes arme ud til hver sin side. Han holdt hende fast, og han kørte hårdt og hurtigt i hende.

Skiftevis kyssede han hendes mund og brystvorter, og hans knæ havde presset Natalis ben næsten helt derud, hvor det begyndte at gøre ondt. Men det gjorde kun godt. “Raketten” mellem Natalis ben havde en dejlig virkning, og hun stønnede helt uden tanke på om det kunne høres i stuen.

Det kunne det ikke. Der blev sunget så højt, at det næsten overdøvede musikken, og kun fordi, Lars var så tæt på Natali, kunne hun høre, at han var tæt på.

“Det er dejligt. Det er helt ok. Lad mig se alle stjernerne,” sagde Natali og bed Lars i øret.

Det gav et ryk i kroppen, der lå tungt oven på hende. Så et ryk til – og igen og igen. Hun mærkede, hvordan spermen sprøjtede op i hende, og det var først efter nogle sekunder, der kom lyd på.

Lige som i virkeligheden.

Han kom i en dyb brummen.

Hun kradsede ham på ryggen, og han faldt til ro.

Klokken var lidt i elleve, men det her var et lille, men meget dejligt nytårsknald.

“Kan du mere inden midnat?” sagde Natali og aede Lars over det dejlige, tykke, brune hår.

Der var halvmørkt i soveværelset, men hun kunne mærke, han rystede på hovedet.

Han lo.

“Nej, jeg tror, vi skal ud at danse tæt, Natali, og så har vi jo et nyt, frækt år at kaste os over om en times tid.”

Han kyssede hende, rejste sig op og tog tøj på.

“Jeg går lige ud og hjælper Birgitte med at rydde lidt til side. Vi ses om lidt.”

“Godt nytår, Natali. Vi ses på den anden side.”

Nytårsfesten del 2
Læs Nytårsfesten del 1 her
Forfatter: Mariamusen

– Læst af (801)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.