liva
4.63/5(8)

Liva, en twisted novelle om seksuelle lyster, tabuer, familie, onkler, og livet for en række mennesker.

Dette er en novelle som kan virke stærkt stødende på nogen.

advarsel-warning

Det er dagen efter Livas oplevelse med Tobias i skuret. En stor og lidt speciel dag hos familien, deres ældste – Mai – skal flytte hjemmefra. Thomas og Jane har det lidt blandet, de er både stolte og lidt sentimentale over Mai, der nu flyver fra reden. Tobias er egentligt lidt ligeglad, Mai kunne bo hjemme eller bo på sit kollegieværelse – han forventer ikke den store forskel. Liva, hun er til gengæld lykkelig. Dels over at kunne overtage Mais flotte store værelse – men også over at slippe for sin 4 år ældre plageånd.

De to – Liva og Tobias – har ikke snakket om i går, føler begge at det er en oplevelse de bare vil gemme væk inde i sig. De er egentligt bare cyklet hjem fra skole i tavshed, men har begge tænkt meget på det – især i går aftes da de hver især var gået i seng. Tobias havde spillet pik 3 gange, til tankerne om Livas fantastiske patter og røv, og har den vildeste optur over at have rørt ved hendes fisse. Han vil sindssygt gerne igen. Liva havde også kælet for sig selv, men ærligt havde hun mere tænkt på Thomas og hans store bule i bukserne – end på Tobias.

Der holder en flyttebil på gårdspladsen, da Liva og Tobias kommer hjem. Tobias sætter sin cyklen fra sig og går ind, men Liva går ligesom lidt i stå imens hun betragter de to flyttemænd, der bakser med Mais store seng. De sveder i solen, den unge og den ældre fyr. Den unge er pæn – han ser faktisk vildt godt ud, syntes hun. Han har helt kort, lyst hår og tatoveringer på sine store arme. Liva flytter øjnene til Mai der netop kommer ud af døren med en pose, som hun også svinger op i flyttebilen. Liva flytter hurtigt øjnene tilbage på ham den unge, han puster og har sat sig på ladet af bilen. Da Mai går ind igen, kan Liva se at den unge kigger efter hende – kigger på hendes røv. Den gamle sætter sig og puffer den unge i siden med albuen, de siger noget til hinanden og så griner de, lige indtil de får øje på Liva.

“Hey..”, siger den unge fyr og smiler til Liva, “hej”, svarer Liva og smiler sødt igen. Hun siger ingenting, står bare foran de to mænd og håber som altid på at de synes hun er pæn – allerhelst lækker. Men som sædvanligt skal Jane jo ødelægge alt det sjove og spændende: “Li-va!”, siger hun med en helt speciel tryk på va., der oversat betyder noget i retning af: nu er du for meget, tag dig sammen – eller ganske enkelt stop! Liva drejer rundt mod døren, men vender hovedet bagud mod mændene og smiler da hun siger: “hej – hej..”, inden hun svanser ind i huset.

Mai står også inde i gangen, hun ryster på hovedet og puffer til Liva da hun siger: “du er bare sådan en liderlig unge – har du ikke andet i tankerne?” Liva griner af hende og puffer igen, men Jane får stoppet dem inden det hele udvikler sig. Uhhh hvor jeg hader den Mai, tænker Liva og går ud i køkkenet, hvor Tobias og Thomas sidder. “Hej Liva-mus”, siger Thomas faderligt og rækker armen ud mod hende. Liva tager imod hans invitation og stryger ind i Thomas’ trygge favn. Hun elsker hans knus, duft, kram og stærke arme om sig.

“Ha, mus..”, siger Tobias og vrænger ansigt, inden han fortsætter: “det burde hedde rotte – rotte Liva, Liva-rotten”. Liva synes han er vildt barnlig og uden at tænke over det, bruger hun Mais overlegne attitude med de løftede øjenbryn som svar på hans dumheder – igår var han jo helt vild med hende? Liva er ligeglad, sætter sig ved siden af Thomas og spørger om hun må køre med ind til byen, så hun kunne besøge sin mor? Thomas tøver lidt, bliver lidt i tvivl om det er ok, sådan uden om sagsbehandleren at aftale den slags spontane besøg. “Jeg skal lige tygge lidt på det Liva” – siger han og smiler til hende.

Liva har fin tiltro til Thomas, han vil hende det bedste og sådan har det altid været. Hun går ovenpå, kigger ind på Mais tomme værelse og går ind på sit eget. Avv!, hun ser det med det samme, det skriger ind i ansigtet på hende. På hendes spejl – med store bogstaver – står der: ‘TYVETØS’! Med den lyserøde Mac læbestift som hun rigtig nok har hugget – tyvstjålet – fra Mai. Liva bliver faktisk lidt flov, ikke over at have taget den, mest over at blive opdaget. Hun tager det første hun får øje på – en hvid tshirt fra vasketøjskurven og forsøger at tørre det væk. Hun gnider på spejlet, spytter på det men intet hjælper, det hele bliver bare tværet ud til en lyserød sky.

Thomas har rejst sig for at finde Jane, han syntes egentligt at Livas idé med at besøge sin mor i et par timer, er meget god men vil lige vende den med Jane. Han finder hende ude på gårdspladsen, hvor hun er ved at snakke med flyttemændene, bilen er pakket og de er så godt som klar til at køre mod byen. Thomas studser et øjeblik, han syntes det er mange år siden han sidst har hørt Janes charmerende latter – men den er der nu. Som hun står der på gårdspladsen og griner, og en solstråle falder på hendes lyse hår – er hun virkelig smuk og minder ham om dengang i gymnasietiden, hvor han var virkelig forelsket i den høje, flotte Jane, men ikke kunne fange hendes opmærksomhed.

Det med opmærksomheden er også lidt et problem lige nu, Jane føler sig tiltrukket af den ældste af de to flyttemænd. Han er stærk og muskuløs, stråler af vitalitet på samme måde som Thomas gjorde for mere end 20 år siden. Det er jo ikke fordi hun har tænkt sig noget med ham – hun kunne da aldrig finde på at være Thomas utro – der er bare noget lækkert bekræftende over sådan en flirt. Hun har faktisk brugt de sidste par minutter, på at tænke over hvordan hun skal få byttet opgaver med Thomas. Jane havde ellers bestemt, at Thomas skulle tage med ind til byen, så han kunne hjælpe med at slæbe Mais ting op, og så ville hun selv blive hjemme og hjælpe Liva med at indrette det nye værelse. Det er faktisk meget atypisk for Jane, men lige i dag vil hun lave om på den oprindelige plan.

“Hej skat..”, kvidrer Jane og vender sig om da hun får øje på Thomas. Hun er hurtig, Thomas når egentligt slet ikke at sige noget, inden Jane har præsenteret den nye plan for ham: han bliver hjemme og indretter værelse og hun tager med ind til byen og hjælper Mai. “Men der er en anden mulighed..”, siger Thomas og ser glad ud da han fortsætter: “en mulighed for at JEG også kan tage med!” Jane rynker brynene, han ved jo godt at Liva – trods sin alder – ikke skal være alene hjemme. Og at det er hende og Tobias der skulle være alene, kunne jo ende med både bål og brand. Det har tit været til diskussion mellem dem, men Jane VIL simpelthen ikke være med til, at Liva er alene uden en voksen.

Thomas præsenterer så ideen om at Liva kunne besøge sin mor i dag. Men Jane kigger blot på ham, med en mine der siger det hele. Faktisk fejer hun bare alt af bordet, på trods af at Thomas tilbyder at kontakte Gitte, sagsbehandleren, og moren, Tina, for at høre om det er i orden. Som så mange gange før i det lille hjem, får Jane det sidste og endelige ord: hun og Mai tager den mørke stationcar og kører efter flyttebilen ind til byen – Thomas og Liva indretter herhjemme!

Liva har selv snakket med sin mor og uden at det blev sagt direkte, kunne Liva godt mærke at det ikke passede mor så godt, at hun skulle komme i dag. Liva bliver lidt trist, men ikke noget der stikker så dybt. Thomas har derimod svært, ved at fortælle Liva at han ikke kan imødekomme hendes ønske. Han står for enden af trappen og kalder på Liva. Hun kan godt høre ham, men synes det er sjovt at lade som om hun ikke kan, lade ham komme til hende. Da hun hører han er på vej op af trapperne, gemmer hun sig så at døren vil skjule hende når han kommer ind.

“Liva.. Liva” – Thomas kalder på hende, samtidig med han banker på døren. Da han åbner døren og kigger ind, kan Liva ikke lade være med at fnise og derfor finder han hende. Thomas syntes det er lidt sjovt, men mest undrer han sig over, at hun på den ene side vil være ’stor’ og på den anden side så barnlig. De får snakket sammen om besøget hos mor – der altså ikke kan blive til noget – og egentligt går det uden problemer. Han var i hvert tilfælde forundret over, at Liva tager det så pænt. Liva og Thomas aftaler i stedet, at de sammen vil flytte hendes ting ind på det nye store værelse, og får Tobias til at hjælpe med i starten, mest med de tunge ting – sengen, skabet og den hvide kommode og sådan.

Inde i byen ved kollegiet, hvor Mai er ved at flytte ind, er der god stemning. Mai kigger lidt undrende på sin mor, der griner, pjatter og virker til at være i rigtig godt humør. Selv har Mai fået lidt øje på den unge flyttemand – hans muskuløse solbrune arme, stramme hvide tshirt og korte lyse hår. Han er lidt lækker, men bare lidt eye-candy, syntes hun. Jane er i modsætning til Mai, ikke så afslappet, hun har faktisk en vild kildren i kroppen – som hun ikke helt forstår, men lader sig rive med af. Hun har snakket lidt med den ældste flyttemand, der hedder Claus og er singel. Den sidste oplysning underligt nok skærper hendes interesse. Mai er lidt pinlig over Janes opførsel – hendes måde at spille frisk på – og måden hun tager Claus på skulderen når hun snakker til ham. Det er næsten for meget grams, for pinligt synligt.

Hjemme på gården er Thomas ved at sætte en hylde op på Livas nye værelse. Liva er ved at lægge tøj ind i skabet og Tobias er cyklet til fodbold. De har det hyggeligt og snakker lidt om vind og vejr. “Så .. hvad mangler der så Liva?”, spørger Thomas og træder et skridt tilbage for at tjekke om hylden sidder lige. Livas øjne skinner da kigger rundt i værelset – hun syntes der er SÅ pænt, lyst og voksent. På hylden skal billedet af hende og mor stå, sammen med de to hvide bloklys som hun har fået af Jane. Der mangler faktisk bare at sengen bliver redt og nogle blomster på hendes lille hvide bord. “Thomas.. vil du ikke hente nogle af de orange tulipaner i haven?” Thomas stivner lidt – Janes orange tulipaner er nærmest hellige.

“Tjoo.. øhmm..”, siger Thomas og mærker rigtig nok, hvordan Janes beskyldninger om ikke at kunne sige fra overfor Liva, får liv og bliver synlige – selv for ham selv. “Jo, Liva – blomster skal der til”, siger han så og tager sin boremaskine med da han går nedenfor. Thomas kan næsten allerede mærke de høvl han vil få af Jane, for hver gang han skærer en af de grønne stængler over – men han gør det i alt 13 gange. Liva får en buket, samme antal som år – 13 flotte orange tulipaner – balladen må han ordne med Jane senere.

Bare glæden i Livas ansigt, da han står i døren med blomsterne i en glasvase, er det hele værd. Hun har netop redt sengen og børstet støv fra boremaskinen væk, hun mangler faktisk kun at pudse spejlet så er alt klart. “Nå – så vil jeg lave noget mad, så kan vi spise når Tobias kommer hjem”, siger Thomas og mærker hvor glad og varm indeni han bliver af at kigge på Livas ansigt, der stråler som en sol. Liva nikker, det virker egentligt som om hun er travlt optaget af at gå og rette lidt på sine ting, så de står lige som hun vil have det. Men lige som han er ved at lukke døren, siger hun: “Thomas.. jeg ved ikke hvordan jeg skal få det her af..”, hun vender spejlet med det udtværet læbestift mod ham.

“Der står noget glasrens inde på vores badeværelse”, siger Thomas smilende. Med ‘vores’ badeværelse mener Thomas det badeværelse der ligger i forbindelse med sit og Janes soveværelse. Her i huset er der et badeværelse til børnene og et separat til de voksne. Liva smiler, hendes søde kærlige smil og lægger hovedet på skrå, behøver ikke at sige mere – Thomas ved fint hvad hun vil spørge om. “Din bandit..”, griner han og rækker ud efter spejlet og går ned af gangen, ind gennem soveværelset efter glasrens. Han gnider forsigtigt på spejlet – skal ikke nyde noget af de 7 års ulykke man snakker om. Han undrer sig over, hvorfor Liva har tværet læbestift rundt på spejlet, men slår det hen – der er efterhånden så meget der er undrer ham omkring Liva.

Det er først da Thomas er færdig med spejlet og tilfreds holder det op foran sig, han opdager Liva bag sig. Han ser det med det samme, blikket, mundens form – den aura der hviler om hende, som et voksent skær over hendes ansigt. Det er ikke søde, barnlige Liva der står bag ham – det er den legesyge killing, absolut den farlige. “Halløj – står du der..”, siger Thomas og vender sig rundt. Liva har også skiftet tøj, en let rosa chiffon chemise (tyvstjålet fra Mai) dækker hendes overkrop, men afslører tydeligt at hun er nøgen under. “Jeg vil bare sige tak for hjælpen.. farmand”, hvisker hun hæst og lader blikket falde på bulen i hans bukser.

På Mais kollegieværelse, er alt båret op. Der har været mange timers lir og flirt i luften, og Jane er næsten trist over at det stopper nu. “Kan du sende regningen til mig, Claus?”, spørger hun og lader ubevidst sin tungespids køre rundt på læberne da hun afventer svar. Han kigger rundt, sikrer sig at det kun er de to der hører det og hvisker: “måske skulle vi to finde en måde at fixe regningen på..?”, griner han og kigger ned af hende. Jane fniser, hun syntes simpelthen han er så fræk – en rigtig badboy – charmerende rå. Almindeligvis ville hun blive stiktosset over den slags forslag, men lige nu bliver hun faktisk lidt rørt af det. “Du – her, ring til mig når du er færdig her, så finder vi ud af noget – lad os kalde det et ‘afslag’ på prisen”, smiler Claus frækt, blinker kækt og stikker en krøllet lap papir med sit nummer over i Janes hånd.

“Jamen – jeg tror også jeg er færdig for i dag”, siger Jane højt, sikrer sig at Mai også hører det. Mai kigger undrende på sin mor, det kan godt være at alt er båret op, men det hele er jo stadig pakket ned i kasser og sengen er ikke engang redt. Hun bliver faktisk sur, irriteret og fornærmet på sin moren havde regnet med at moren ville hjælpe hende med at pakke ud og indrette. “Tag det roligt skat – far kommer ind og hjælper dig i morgen..”, siger Jane, mens hun svinger sin lyse frakke på. Hun kysser Mai på kinden og følges med flyttemændene ned på gaden.

“Nåh, du er hurtig, og vist lidt en frækkert..” – griner Claus da de står på gaden. Jane vrider sig, lægger hovedet lidt på skrå og fniser genert over at den unge fyr også hørte det. “Men hvis du bare kører efter os, så finder vi et sted, fixer regningen..”, hvisker Claus hæst og smiler lækkersultent til hende. Allerede der burde Jane have hørt det – men det gjorde hun ikke. Hun er hyllet ind i en tæt tåge af liderlighed og glemmer et kort øjeblik, at det er leg og flirt, og hun jo aldrig kunne finde på at være Thomas utro – sådan rigtigt. Hun vil faktisk gerne tøve lidt – men gør det ikke.

Thomas har det lidt på samme måde, direkte adspurgt ville han da sige at han aldrig kunne finde på at være Jane utro. Alligevel sidder han lige nu i deres ægteseng helt nøgen med Livas arme slynget om halsen. Hun behøver ikke længere at true, tigge eller skrige for at få sin vilje – hans krop reagerer voldsomt kraftigt når Liva har dét blik. “I dag skal det være rigtigt – helt rigtigt farmand”, hvisker Liva og slikker ham på læberne. Hun sidder overskrævs på ham, gnider sit køn mod hans og nusser ham i nakken. Han ved aldrig rigtig hvor han skal gøre af sine hænder, lige nu ligger de skødesløs på Livas solbrune lår, indtil hun tager fat om hans hænder og fører dem bag sig og hvisker: “tag mig lidt på røven… det er så lækkert farmand”.

Liva kan stadig overraske ham – hvordan hun på et splitsekund kan gå fra at være den lille barnlige pige, til den frække og forførende vamp, er en evig gåde for ham. “Kan du også lide det..?”, hvisker hun og mærker hvordan Thomas klemmer om hendes faste baller. “Hmmm”, svarer Thomas, han er fuldt ud klar over, at det er hans ansvar at stoppe det her – men det er sindssygt svært. Liva fniser og lader sine hænder glide ned over Thomas’ bryst, inden hendes læber møder hans. De kysser – kysser frækt og længe, også på den måde som Thomas normalt ikke vil – med tungen. “Åhh Liva..”, sukker han og veksler mellem at ælte hendes baller og nusse hende på ryggen. “Det er NU farmand – er du klar?”, hvisker hun og hæver sig en anelse fra Thomas krop.

Hun ser øvet ud, da hun tager fat om Thomas pik og styrer den direkte mod sit eget underliv. Men det er ikke så nemt, når man – som Liva – er jomfru. Hun bakser lidt med det, forsøger at sætte sig på pikken, men den glider ikke rigtig ind og det gør lidt ondt. Det ser sødt, fint og lidt lækkert ud – Thomas mærker en enorm ophidselse, over at se og mærke hans standhaftige, nøgne 13-årige plejedatter, kæmper en hård kamp. Han stryger hende let på skulderen og ned af armene – omsorgsfuldt og kærligt. Liva VIL, hendes ene hånd holder om Thomas pik, den anden spreder hendes skamlæber og nu har hun endelig fået tvunget sig ned over pikhovedet, hun løfter ansigtet og kigger ind i Thomas rare øjne. Hun har brug for ham.

Thomas kan se smerten i hendes øjne, hun smiler, kinderne blusser, men øjnene er blanke. “Lille skat..”, hvisker han og prøver – for sin egen samvittigheds skyld – at løfte hende af. Han fortsætter omsorgsfuldt: “du skal vente.. det er for store piger..”. Han syntes det er lækkert, men det er jo en 15-årig drenge-pik Liva skal sidde på første gang – ikke en voksen mands. “Nej du må ikke..”, skriger Liva og gør modstand overfor hans hænder om hendes hofter. Hun har hænderne på hans skuldre, holder den intense øjenkontakt og presser sig lidt længere ned over Thomas. Det er sindssygt lækkert, strammer hårdt om hans pik, men han kan næsten ikke holde ud, at det gør så ondt på hende – heller ikke selvom det bekræfter ham, i det han godt vidste – at han er stor og fyldig.

“Skal det gøre så ondt.. farmand?”, hvisker Liva spagt. Hun bider sig i underlæben, mærker tårerne i sin øjenkrog. Thomas nikker, han kan godt mærke modstanden inde i hende. Han burde sige noget andet, men hvisker beroligende: “det er kun et øjeblik det gør ondt, så bliver det rigtig dejligt for os begge to”. Han kunne have bidt tungen af sig selv, skammer sig over at sige sådan, og skynder sig at finde sine faderlige følelser og ageren frem igen – spørger hende omsorgsfuldt om hun vil stoppe? Liva ryster på hovedet, hun tvinger et smil frem og hvisker: “jeg ER en stor pige, farmand…”.

Det bliver næsten for meget for Thomas, han får igen følelsen af at hans krop styrer ham. De hænder, der for et øjeblik siden prøvede at løfte hende af, strammer nu grebet om hendes smalle hofter og holder hende fast. “Er du klar lille skat?”, hvisker han hæst, og har kun lige akkurat fået Livas bekræftende nik, da han presser sit underliv mod hendes og i et hug bryder igennem – slår ruden ind og gør Liva til kvinde. Det er smertefuldt, Liva græder, men Thomas beroliger hende omsorgsfuldt: “se lille skat..”, hvisker han, aer hende på kinden og peger på deres underliv, der nu er smeltet helt sammen. Liva bøjer hovedet forover, kigger ned af sig. Hun smiler gennem tårerne da hun opdager at hun nu er helt nede over Thomas.

“Åhh farmand, er jeg din pige nu? Sådan helt rigtigt?”, hvisker hun og mærker en boblende glæde indeni sig. “Ja, Liva – du er min pige..”, hvisker Thomas. Han kan ikke lade være med at smile af hendes smittende glæde og tårerne i hendes øjne, der nu er afløst af funklende stjerner. “Er du stadig sikker på du vil?”, hvisker Thomas, liderligheden er skyllet ind over hans krop – han kan sperme hver andet øjeblik. Liva nikker, smerten fra den bristede mødom er ved at fortage sig og hun kan nu rigtig mærke hvordan det er at være fyldt ud af Thomas. “Du skal bevæge dig lidt, skat – ligesom når du rider på Huxi”, smiler Thomas til hende. Liva smiler igen og hvisker: “ligesom når jeg gnider op af farmand?” Thomas nikker ivrigt.

Jane er lidt nervøs da hun står ud af bilen – men det kilder samtidigt behageligt og liderligt i hendes krop. Inde i sig selv, sender hun hurtigt en kærlig tanke til Thomas, der får hende til at tøve, og så hviske undskyld. Hun ser at flyttebilen er drejet ind på en plads, hvor der holder en masse andre af de samme biler, og ellers virker der øde. Det gør hende mere nysgerrig, som om bilerne bare er efterladt, men der intet liv er – sådan lidt farligt. Kom nu, tøs, hvisker hun fnisende til sig selv, og går så tjekket og målbevidst som muligt hen imod Claus, der også er stået ud af bilen – regningen, tænker hun. “Nåh – du fortrød ikke på vejen?”, siger han og stikker hende det der charmerende smil, hvor en hel række af sunde, hvide tænder bliver blottet i hans solbrune ansigt. Det smil der virkelig gør hende ung og kåd, ja faktisk gør hendes trusser våde. Hun ryster blot på hovedet, mærker hvordan hun føler sig som en liderlig, genert skolepige.

Det unge muskelbundt kommer også, nikker høfligt til Jane og kravler op på ladet af flyttebilen. Hun ser dem arbejde, med det de gør hver dag: løfter paller, flytteseler, reb og sammenfoldede flyttekasser ud. Den unge – som Jane finder ud af hedder Victor – rækker det til Claus, som så bærer det ind i en lagerhal af en slags. Jane mærker at det begynder at regne, ikke meget, blot små dryp der rammer hendes lyse frakke og hår. Hun skutter sig lidt, føler sig på en eller anden måde tilovers – som hun bare står her og kigger, venter på den der regning… Og det er den der får hende til at blive stående, men også en underlig forventning?, spænding? – muskuløse kroppe i arbejde?

Claus smiler og blinker til hende når han går forbi, han virker oprigtigt interesseret, tænker hun stolt og mærker den der kilderen, der får hende til at blive stående og vente. Hun lukker jakken, regnen tager til og det virker lidt som om Claus har en del at ordne først. “Så – så er det sgu fyraften”, siger Victor og springer ned fra ladet og lukker det. I lommen har han datterens telefonnummer, en lille seddel Mai havde smuglet over i hånden på ham, da moderen var travlt optaget af Claus. De – Victor og Claus – havde grinet af det – en liderlig kælling til dem hver – det var alligevel ikke hverdagskost. Claus havde lovet ham at vise, hvordan man gav en kvinde rigtig ‘prinsesse-behandling’ – som han kaldte det. Men der er nu ikke meget prinsesse-behandling over det Jane får lige nu, mens hun stadig står og venter ude i regnen.

Victor går ind i frokoststuen, Claus står ved vinduet, kigger ned på Jane der venter i regnen. “De skal ikke tro verden drejer sig om dem – og hende der har godt af at blive kølet lidt af, hun damper jo nærmest”, griner Claus lummert og puffer til Victor. Victor føler sig lidt forvirret, han syntes altid han har hørt og følt det modsatte. Han stiller sig ved siden af Claus, kigger ned på Jane og mærker et stik af dårlig samvittighed. Jane spejder lidt forvirret rundt, hun undrer sig, fryser lidt og føler det som om, det er meget længe siden hun har set noget til Claus. Hun bevæger sig langsomt og lidt søgende mod lagerbygningen.

“Lille skat.. farmands lille pige”, hvisker Thomas grødet og hæst. Hans venstre hånd holder støttende om Livas røv, støtter hende når hun i små ryk hopper op og ned af ham. Hun er så stram – så fantastisk tæt. Ikke engang hans bedste fantasier kunne hamle op med det her. Han kæler blidt for hende med den højre hånd, hendes bryst, mave og klit bliver nusset og kælet for efter alle kunstens regler. Liva elsker det, opmærksomheden – blikket i Thomas øjne – og følelsen af, at de hører rigtigt sammen for alvor. Det strammer i hende, det er det største af alt, hun nogensinde har haft i sig, men det er dejligt. Bedst af alt, kan hun se at det er rigtig dejligt for Thomas – det gør hele forskellen, og hende så brandvarm.

“Gør jeg det rigtigt, farmand?”, hvisker Liva og kigger spørgende på Thomas. Han nikker: “du er rigtig dygtig, lille skat.. vil du prøve at hæve dig lidt mere?” – hvisker han nærmest forlegent. Behagesygen fylder hende igen, hun vil gøre alt hvad Thomas ber’ om – og lidt til. Hun retter sig op, holder fast om hans nakke og sætter begge fødder i madrassen. Hun hæver sig højt – også for højt, for Thomas’ pik glider ud af hende. Åhh – Liva bliver helt flov, men det er dejligt at Thomas bare smiler til hende og hjælper hende med at få den på plads igen. Hans varme smil, gør hende varm.

Thomas holder begge hænder under hendes røv, støtter hende, når hun frækt løfter sig helt ud på spidsen af hans pik, inden hun lækkert glider ned over ham igen. Hun kigger forskrækket på ham, da han øger tempoet betydeligt, hiver hende op og ned i en hård og hurtig rytme. Det gør ondt, synes Liva, men hun smiler til ham og hvisker at det er dejligt. Thomas er ved at miste fodfæstet – han ser kun hendes små skønne bryster, der vipper lækkert for hans øjne, og han mærker kun den uhyggeligt stramme fisse, der klamrer sig om hans pik. Åhh, Liva, hvisker han og rykker hænderne længere ind på hendes baller, så hans fingre snitter hendes røvhul ved hver bevægelse.

“Uhmm, det er nu.. er du klar, lille skat?”, stønner Thomas. “Ja, farmand.. jeg er klar”, klynker Liva tilbage. Han presser sit underliv helt op mod Livas, møder hendes lille hule dybt og mærker hvordan hans nosser trækker sig sammen. Det snurrer alle steder i kroppen – så kommer han – spermen vælter ud af ham, fylder Liva med al hans kærlighed. Han er helt tømt, pikken allerede begyndt at krympe, da han løfter blikket og kigger ind i Livas grønne øjne. Han kan ikke læse hende: chokeret?, forfærdet? Eller lykkelig? – ikke til at se. Han aer hende på låret, finder vej til hendes venusbjerg og nusser hende som førhen. Liva mærker varmen i kroppen, spermen, men mest Thomas’ fingre, der er noget af det bedste.

I samme øjeblik sidder Jane i sin bil, hun er ved at lukke sin skjorte, er fuld af følelser, ved bare ikke rigtigt hvad det er for nogle, der fylder mest. Hun havde fundet Claus og Victor i frokoststuen. Claus havde som en rigtig gentleman taget hendes våde frakke: “du er jo drivvåd, frækkert”, havde han sagt med det der glimt i øjnene. Uhh, Jane kunne mærke han fik det til at kilde spændende i kroppen, og alt det om at blive efterladt i regnen, var glemt på to sekunder. Hun fnisede når Claus sagde noget, også selvom han sagde, at hun var en liderlig bondekone, og spurgte hende om ham panseren derhjemme kunne noget? Jane havde skævet nervøst til Victor, der tavs stod ved vinduet og betragtede det hele. Hun syntes han var lidt ung, men hun var revet med at den frække gadedreng, Claus, også selvom hun havde troet på at det var regningen det gjaldt – og de skulle drikke en kop kaffe først..

Claus havde bare sagt til hende, at hun skulle knappe op for drengene og peget på hendes bryst – vi skal se varerne, havde han grinet og kigget på Victor. Jane kunne ikke genkende sig selv, men hun havde knappet sin skjorte op og ladet den glide ned på gulvet bag sig. Bh’en røg samme vej. Hun var stolt over sin barm, og Claus havde smilet, bedt hende tage på sig selv – eller han havde sagt: “ælt de store patter for os”. Jane havde aldrig prøvet, at der var nogen, slet ikke en fremmed, der talte sådan til hende, men det havde tændt noget voldsomt i hende. Hun havde lukket hænderne om sin barm, krammet og æltet brysterne i lang tid, mærket hvordan det på den ene side gjorde hende flov og forlegen – og på den anden side ville hun SÅ gerne gøre sig til.

Claus havde stillet sig ved siden af Victor ved vinduet, med armene over kors havde han i stilhed betragtet hende. Victor havde også skævet lidt til Claus, men mest af alt var hans øjne fæstnet til Janes hænder om sin barm. Det havde kildet spændt i hende, da Claus endelig bevægede sig ned mod hende, hun ville jo vildt gerne prøve at kysse ham, mærke hans store hænder på sin krop. Han havde bøjet sig forover, holdt på hendes skuldre og hvisket: “så er det vist tid til at skrælle trusserne af, smukke”, så havde han vendt rundt – gået tilbage til vindueskarmen og kigget afventende på hende. Hun havde gjort det, igen havde hun bare fulgt hans anvisninger. Vrikkende havde hun trukket bukser og trusser af, vendt røven til dem og bukket sig forover da Claus sagde det. Hun bliver helt forlegen når hun tænker på det, hvordan hun havde også spredt ballerne for dem – da Claus bad om det. Vist dem varerne – som han sagde.

Claus havde bedt hende sætte sig igen, stolen var iskold mod hendes varme krop. Claus havde lavmælt hvisket til Victor, de havde grinet. Herefter bevægede Claus sig ned mod hende igen, hun ænsede ikke andet end ham – hans flotte frække øjne og lækre krop. Hun kan stadig høre hans hæse hvisken, hans ansigt var helt tæt på hendes: “spil din fisse for drengene, frækkert..”, havde han sagt og smilet til hende. Det smil der gjorde hende blid og våd som en ung tøs. Det smil, der fik hendes hænder til at søge hendes skød, lukke øjnene og lade sin lange finger glide ind i sig. Hun havde været så våd, havde villigt kørt fingeren frem og tilbage og kælet for sin klit med tommelfingeren. Åhh, i guder hvor havde hun været tændt.

Hun ænsede ikke rigtigt hvad der foregik omkring hende, fornemmede godt at Claus gik tilbage til vinduet. Klynkende holdt hun om sit bryst og spillede sin fisse for Claus, for dem begge – det var så lækkert. Jane kunne ikke huske hvornår hun sidst havde onaneret – men hun var da sikker på, at hun skulle gøre det noget mere. Claus havde stoppet hende ind imellem, bedt hende slikke og sutte på sine fingre, spurgt hende om hun var en god sutter? Det var normalt så langt fra hende, men villigt havde hun suttet på sine fingre, inden hun igen dykkede ned mellem sine ben. Hun havde kigget på Claus, hvisket at det kunne han jo prøve om hun var.

DET var en invitation han tog imod. Uhh, Jane kan stadig genkalde følelsen af hans pik i hendes mund – så fræk og lækkert – Og hun havde gjort det bedste hun kunne, virkeligt åbnet sit svælg for ham. Du sluger – havde han advarende stønnet og knebet hårdt i hendes bryst imens. Uhmm, Jane havde mærket et indre bål flamme op. Den ene hånd om hans pik, den anden dybt begravet i sit våde skød. Hun havde mærket hans hånd på baghovedet, han havde presset hende så fast, så dybt ned over sit køn. Hun havde mærket hans kønshår, der kildede hende, inden han med et dybt støn sprøjtede, fyldte og klistrede hendes mund og hals til. Han havde smilet tilfreds, klappet hende på kinden og hvisket: “go’ pige”.Åhh, Jane bliver helt forlegen, da hun tænker på det, han var nedladende og ydmygende – og det tændte hende voldsomt.

Hun havde lukket øjnene, kælet videre for sig selv. Trængte så meget til en lækker orgasme, og hun havde været tæt på, virkeligt tæt på, da hun mærkede sin våde frakke om skulderen. “Tak frækkert”, havde Claus hvisket og spurgt om de kunne få et lift?

Jane var blevet usikker med det samme, undrende, og hendes kinder blussede og pulsen havde svært ved at finde sit normale niveau. Men hun havde rejst sig, samlet sit tøj sammen og skulle til at klæde sig på. “Bare nøjes med frakken på, vi vil gerne nyde dig lidt endnu” – havde Claus sagt og blinket til hende. Det havde været SÅ frækt og farligt. De var kørt afsted, hende bag rattet, Claus ved siden af og Victor på bagsædet. Claus havde trukket hendes frakke til side, rost hendes bryster og aet hende på låret, mens de kørte afsted. Hun var stadig varm, godt hed og hendes krop havde været helt oppe at ringe. Hun havde kørt efter hans anvisninger, befandt sig pludseligt et sted som hun havde været få timer tidligere.

“Ej hvor sjovt – bor du også her?”, havde hun naivt sagt til Victor, kunne ikke rigtigt forestille sig andet end at de skulle sætte Victor af – inden de skulle fortsætte hos Claus. Hun havde kigget op, set lyset i Mais vindue og langt væk hørte hun deres grin. “Smukke, nu ringer du op til lillepigen og siger hun skal tage RIGTIG godt imod de gæster der kommer..”, havde Claus sagt og kysset hende på kinden. Hun havde rystet på hovedet, mærket tårerne i øjnene,skuffelsen. Victor havde rykket sig frem bag hende og sagde: “det er vel ikke kun Claus, der skal tømmes?”, han holdt sin mobil op for hende. Det havde gibbet i hende, da hun hørte og så sig selv, sidde på en stol og onanere – sutte pik. “DET vil du vel ikke at panseren ser, vel?”, havde Claus sagt og klappede hende på låret..

Jane havde prøvet at forhandle, stillede sig selv til rådighed, også for Victor – tigget og bedt. Så overvejet at true med politiet.. Men Claus havde blot smilet, nulret hendes brystvorter og smilet: “prinsessen deroppe, trænger så meget til pik”, han havde peget på Mais vindue og fortsat: “det har hun hvisket kælent til Victor..”

Jane havde snøftede ringet til Mai, der både havde været forvirret og undrende over morens besked. Men Jane havde skyndt sig at sige, at hun var nødt til at løbe igen – og så havde bildørerne smækket to gange. Hun fulgte dem med øjnene, da de gik ind i Mais opgang, så også hvordan Claus vendte sig om og lavede et luftkys i hendes retning, for derefter at holde hånden op for øret – som tegn på at hun skulle ringe til ham. Hun havde skyndt sig at køre, drejede ind på en rasteplads tæt på sit hjem, hvor hun skyndte sig at klæde sig på – forsøgte at lade være med at tænke på Mai..

Hun sidder der endnu, kigger på sin mobil og sukker dybt, inden hun ringer til Thomas. Han ligger i deres fælles seng, med Liva liggende ved sit bryst, stryger hende kærligt på håret og ned af ryggen. Har netop kælet for hende, til en skælvende orgasme gennemrystede hendes fine, unge krop. Da telefonen ringer og han løfter den op til øret, kan han dufte Livas safter på sine fingre. Det giver ham åndenød og hans pik reagerer prompte, han må lige puste ud. “Hej skat..”, siger han og rømmer sig, for ikke at lyde alt for underlig. Janes stemme er mild og spæd, og han undrer sig, men slår det hurtigt hen med, at hun nok er i sine følelsers vold over at Mai nu er flyttet hjemmefra.

Det er i og for sig rigtig nok, bare ikke hele grunden for bekymringen over Mai, og flytningen. Thomas bliver endnu mere forundret, da Jane foreslår at tage pizza med hjem, hun orker ikke at lave mad, siger hun. Thomas kan kun tilslutte sig at det har været en lang dag, han ser på Liva. Han lægger på, skubber blidt til Liva og siger: “Liva skat, du må aldrig – aldrig sige det her til nogen!” Thomas kigger på Liva, der udmattet og uglet i håret, har sat sig op i sengen – farmands egen sexede lolita. Hun ryster på hovedet, laver kyssemund mod Thomas og hvisker: “så lov mig det sker igen, farmand..”. Han læner sig ind over mod hende, møder hendes læber og hvisker: “det, lover jeg, Liva..”

Forfatter: Safran
Liva, del. 7
Læs del. 6 her

– Læst af (735)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.