Hjem Forums CarolineS – Syndig, Sart og Single? "Jeg er jo bare mig…"

Dette emne indeholder 7 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af  CarolineS 2 år, 6 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #5319

    CarolineS
    Deltager

    For nogle måneder siden gav jeg en mand en kompliment. Det var hverken en date eller en potentiel date, men en kompliment i al venskabelighed fordi jeg syntes, det han havde gjort, var pænt – og det fortalte jeg ham. Og hvad svarede han så? ”Jamen jeg er jo bare mig…”

    Jeg sagde ingenting, for jeg blev faktisk lidt paf over den reaktion. ”Bare…” Hvad f***** er det for noget at sige om sig selv?
    Er han mon bevidst om, at han nærmest lægger sig fladt ned og beder mig køre bussen henover ham, fordi han med sine ord indikerer, at han ikke synes, han er noget særligt? Eller at min kompliment ikke var velset og derfor ikke fortjente at blive anerkendt?

    Episoden er ikke enestående. Desværre kan man sige.
    Ikke mindre end tre gange i løbet af foråret har jeg formastet mig til at give en mand en kompliment for hans måde at være på, og alle tre gange har reaktionen været den samme. ”Jeg er jo bare mig…”. Der var tale om tre forskellige mænd vel at mærke, og det var da den tredje mand sagde præcis de samme fem ord, jeg begyndte at tænke, mænd burde have et kursus i hvordan man modtager en kompliment.

    Tillad mig at hjælpe:

    1: ”Jeg er jo bare mig…”
    Nej, nej og nej!
    Enten smider du dig selv under bussen eller også siger du indirekte til giveren af komplimenten, at vedkommendes holdning er fuldstændig ligegyldig for dig, og at du faktisk hellere ser, at han/hun tier stille. Begge dele er yderst ucharmerende.

    2: ”Det ved jeg da godt…”
    Pas på!
    Hvis du er, som mænd er flest, så kommer du til at lyde helt ualmindelig arrogant og selvfed. Det er næppe hensigtsmæssigt, uanset om det er en kollega, en ven eller en date, der har forsøgt at sige noget pænt om dig.
    Er du til gengæld en af de få mænd, der har det rette glimt i øjet, og som sender sætningen af sted med det der forbandede, lækre og skæve smil i mundvigen, som gør enhver kvinde blød i knæene, så kan det godt være, du her har fundet dit allervigtigste (og nu knap så hemmelige) våben. Småflabet er r*vsexet – hvis du kan!
    Prøv dig frem hvis du tør, men lad mig lige fraråde dig at prøve vendingen af på din mormor. Hun vil med garanti ikke forstå hvor den uvorne attitude pludselig kommer fra, når nu du plejer at være så søøøød og rar en mand. Din chef er måske også lige i den høje ende af risikoskalaen, men hvis ikke du kan li’ dit job alligevel, så slå dig endelig løs 😉

    3: ”I lige måde…”
    Argh!
    Altså jeg burde sikkert sige, det trods alt er bedre end at grave dig selv under bussen med svarmulighed nr. 1, men det er faktisk lige før, jeg synes, den her er værre. Måske du tror, du har gjort noget godt ved at give en kompliment tilbage, og jeg skal heller ikke afvise, at det virker på nogle kvinder (og mænd), men det virker i al fald ikke på mig. ”I lige måde”-svaret kommer altid lynhurtigt. Det er en refleks, og der ligger ingen tanke bag. Det er ligegyldigt, og du risikerer at gøre mere skade end gavn.
    Hvis du vil give en kompliment, så giv den ordentligt. Lad være med at vente til du selv får en og så pakke den ind i et forkølet ”i lige måde”. Det gør bare, at du på én og samme tid formår at give udtryk for, at min kompliment af dig ikke har nogen værdi, og på samme tid at jeg ikke fortjener en selvstændig kompliment, men godt lige kan snige mig op på en, når nu jeg gav dig en først. Sådan en ”så står vi lige”-agtig ting, der af alt minder mest om børnehave-mentalitet. Du kan sikkert næsten høre, hvordan mine tæer krøller sig sammen ved tanken.

    4: ”Tak!”
    Ja tak!
    En kompliment er en gave og bør behandles som sådan. Du siger vel også tak, når tante Oda giver dig et nyt slips eller en rædsom hjemmestrikket trøje til jul? Hvis ikke, så er du mere flabet end hvad godt er, og så skal du givetvis starte et helt andet sted i charmeskolen end at lære at modtage en kompliment 😉

    Jeg ved godt, du sikkert ikke bryder dig om det og måske vil komme med alle mulige undskyldninger a la ”jamen jeg er bare ikke vant til det” og den slags bs, men nu må du simpelthen tage dig sammen og komme ind i det rette årtusind.

    Kære mand: Mand dig op og tag pænt imod!

    Til I kvinder, der nu sidder derude og godter jer, fordi ovenstående angreb gik på mændene, så sæt lige kaffekoppen ned og gå ud og kig jer selv i spejlet. I er ikke et hak bedre, bare så I ved det! Okay, okay, jeg er heller ikke nogen engel selv, så jeg prøver lige igen; VI er ikke et hak bedre!

    Den eneste forskel på kønnene jeg har fundet so far er, at mænd er umulige til at tage imod komplimenter på deres væsen, men godt kan tage imod en kompliment om deres krop – for kvinder er det omvendt.

    I langt de fleste tilfælde kan vi kvinder godt smile og sige tak, når vi får at vide, vi er nogle snuskebasser for at have bagt kage til kontoret, kørt gamle mor til læge eller hentet naboens unger i fritteren, men lister en mand (eller kvinde for den sags skyld) sig til at sige, vi har et smukt smil eller generelt bare ser dejlige ud, så er vi frygtelige til altid lige at sige noget, der starter med nej – bare sådan lige for at punktere ballonen og ødelægge det gode humør for både os selv og for ham/hende, der giver komplimenten.
    ”Nej, jeg ser så træt ud i dag”, ”Nej, jeg har altså taget på”, ”Nej, hold lige op, jeg har altså bare gammelt og slidt træningstøj på”.

    Helt ærligt, så er det faktisk en anelse småforkælet ikke at ville tage pænt imod, når nogen vil give os noget, og hvis ikke du får det lært, så risikerer du, at mændene holder op med at sige noget pænt om dig. Når den dag kommer, kan du glemme alt om at give følelsesforladte, neandertaler-mænd skylden, for du har selv lært dem, at du ikke værdsætter deres ord.

    Kære kvinde: Luk skuffen!

    /C *øver sig stadig*

  • #5320

    Goldie
    Deltager

    ja det gælder da både mænd og kvinder at når man får en “gave” (læs kompliment) så siger man tak og smiler 🙂
    Godt indlæg !!

  • #5321

    CarolineS
    Deltager

    Mange tak, Goldie 🙂

  • #5322

    Mr. C
    Deltager

    @carolines mon ikke det handler lige så meget om ydmyghed eller forbi man måske bliver lidt genert over et kompliment og ved ved hvordan veksle den.
    De selvfede og overfladiske takler jo den situation fint, og vel nærmest forventer at de bliver rost.

    Så er der jo også de personer der roser andre, for at få en retur og måske endda et lidt bedre kompliment end de selv gav.

    Nu er det heller ikke noget jeg som sådan føler mig berørt af, da jeg nu er så heldig fra naturens hånd at være udstyret med det rette glimt i øjet, det lækre skæve smil og småflabet (Læs fræk som en slagterhund), ha ha…

    Og i ligemåde udtrykket kan godt være ment af et ærligt hjerte, hvis man lægger trykket rigtigt eller tilføjer et tillægsord eller to. 🙂
    Ikke alle tænker sådan “Det ved jeg da godt – men jeg er jo bare mig” 😀

  • #5324

    Haderslev
    Deltager

    @carolines Spot on!! Nøj hvor jeg kan blive stille når jeg får et..”Det jo sådan jeg er” (læs: det ved jeg godt-hvad havde du forventet) XD

  • #5325

    CarolineS
    Deltager

    @mr-c Dig som slagterhund? Naaarhj, det kan jeg da slet ikke forestille mig 😉

    Selvfølgelig kan det handle om, at de bliver forlegne eller generte og så ikke ved, hvilket ben de skal stå på. Og det er heller ikke fordi, der er noget galt i at være ydmyg. Jeg synes bare, det har en tendens til at kamme over – i hvert fald for de fleste af dem, jeg er stødt ind i. I min verden – og så kan der jo heldigvis være en masse, der er uenige med mig og hurra for det og menneskers forskellighed – men i min verden er det usexet, når man/mænd ikke kender deres eget værd eller tror på det, når de bliver gjort opmærksom på ting. Generthed kan såmænd være sexet nok, men ikke hvis det bliver forsøgt skjult på en måde, så de lader andre tromle henover dem.

    De mennesker der kun giver komplimenter for at få en tilbage selv, havde jeg helt glemt. Ydrk. Jeg nægter konsekvent at svare tilbage med et ”i lige måde”, bare fordi jeg kan se, hvor irriteret han så bliver. Det er ikke fordi, han ikke har fortjent komplimenten, men jeg vil sq selv have lov at bestemme, hvornår de skal gives og ikke tvinges til det. *host*stædigsometæsel

    @haderslev Tak 🙂

  • #5521

    Sexy Satan
    Deltager

    @carolines Forstå mig ret, men jeg tror du misforstår os når vi svarer sådan. 😉
    For jeg VED at jeg også selv har brugt den sætning flere gange. :-/

    For mig er det i hvert fald lige dele undren over at det ikke opfattes som en selvfølge (hvad end man måtte have gjort at god gerning), og mangel af bedre.

    Som du selv er inde på, er der masser af andre faldgruber, og så virker det måske bare som den mindste.

    Den nemme løsning er selvfølgelig at sige “tak”.
    Men hvis man oprigtigt har gjort det af almindelig høflighed, kan det godt være svært at se hvorfor der er grund til at takke. I så fald er det i stedet for “det ville enhver da have gjort…”

    Eller også kan det opfattes lidt som i “tak for mad”, man anerkender gerningen – men uden egentligt at tænke over den tid og energi der er brugt på at lave et måltid til en.
    Giver det mon mening? 😉

    På den anden side, lægger du vist for meget vægt i ordet “bare”.
    På samme måde som der er forskel på om noget er “ok” i Jylland og på Sjælland (ud fra egen erfaring), så er der også forskel på hvordan “bare” bruges af mænd og kvinder (ud fra egen filosofi).
    For mig er det mere et ord der kan gøre det lidt mere jordnært, nærmere end det er en nedgørelse af mig selv.

    Jeg er også “bare” håndværker, men jeg er skide stolt af mig fag og min uddannelse, det må du ALDRIG tage fejl af. 😛

    Håber det giver mening?

  • #5533

    CarolineS
    Deltager

    @sexysatan
    Det giver fint mening og det er gode betragtninger. Jeg er bare ikke nødvendigvis enig 😉

    For mig handler det ikke så meget om, hvad modtageren synes her, da giveren af komplimenten (eller gaven) er den eneste, der ved, hvad det betyder for vedkommende – og det er efter min mening ufint, når modtageren ikke respekterer dette og derfor (uforvarende sikkert) kommer til at behandle komplimenten som værdiløs.

    Hvis jeg siger til dig en tilfældig mandag morgen, at jeg synes, du er dejlig – uden nogen speciel grund men bare fordi, jeg har lyst til at fortælle dig det – så er det et pænt træk, hvis du siger tak i stedet for at sige ”jeg er jo bare mig”. På akkurat samme måde som hvis du en tilfældig torsdag eftermiddag kommer forbi med en buket blomster fra vejkanten – så siger jeg tak i stedet for at smide dem ud og fortælle dig, at jeg ikke har fortjent dem. Forstår du, hvor jeg vil hen?

    Derudover tror jeg ikke nødvendigvis det med ”bare” er et kvindeproblem. Som du kan læse i mit indlæg, er jeg heller ikke ovenud begejstret for kvinders måde at håndtere komplimenter på. Der er en fair chance for, det bare (pun intended) er et mig-problem 😉

    Det med ords generelle betydning på hhv. Sjælland og Jylland til gengæld, er et helt andet issue, som jeg kunne tale om fra nu af og et godt stykke ind i næste uge – ligesom det der med ”bare” at være håndværker. Just… for your own sake… don’t get me started on this one 😮 😉

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.