Hjem Forums CarolineS – Syndig, Sart og Single? Hvad vil du med sådan en gammel en som mig?

Dette emne indeholder 15 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af  CarolineS 2 år, 4 måneder siden.

  • Forfatter
    Indlæg
  • #5885

    CarolineS
    Deltager

    Dem, der har læst med et stykke tid ved udmærket, at jeg ikke ser mig selv som gammel, og at jeg får røde knopper og trækninger over det ene øje, når nogen finder på at kalde mig for en moden dame, så lad mig bare slå fast med det samme, at det altså ikke er mig selv, der har stillet det spørgsmål!

    Der er derimod tale om en mand (big surprice 😀 ). Egentlig kunne der være tale om flere forskellige mænd, for det er ikke første gang, jeg er stødt på formuleringen. Der findes flere varianter, og det kan også lyde noget i stil med ”Er jeg ikke lidt for gammel til dig?”.

    Uanset hvordan det er udformet, og i hvilket forum spørgsmålet falder, så fordeler mine svar sig nogenlunde på disse muligheder:

    1) Jeg kan udmærket selv bestemme, hvem der er for gammel til at jeg gider lege, så drop din beskyttende far-attitude. Det er et turn-off!
    2) Hvis du synes, jeg er for ung til dig, så er det fuldstændig fair, men mand dig op til at sige, at det er der, skoen trykker. Igen – Lad være med at lade som om, det er et hensyn til MIG, der gør, at DU trækker dig. Jeeez altså!
    3) Vi skal knalde, vi skal ikke giftes. What’s the big deal?
    4) Gu’ er du ej for gammel. Du tænder mig. Jeg har lyst til dig. Hvorfor snakker vi (stadig) om alder?

    Og hvis jeg er lidt småsur:
    5) Hvis du selv synes, du er for gammel, så jo – du er for gammel! For dælen altså, hvor er usikkerhed altså usexet.

    Eller hvis jeg er virkelig, virkelig sød og rar på dagen (det sker ikke så tit – beklager, men #SødeC er kedelig), så får de forklaringen:
    6) Helt ærligt. Jeg hænger mig ikke i alder. Det betyder next to nothing, hvis kemien ellers er der.

    Og jeg mener det faktisk.

    Helt ærligt, så forstår jeg simpelthen bare ikke den der aldersfiksering. Hverken op eller ned, for selvom det er de ældre mænd, jeg lidt er ude med riven efter denne gang, så er fikseringen ikke mindre med de helt unge mænd. Den er bare anderledes.

    Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er 32, og det har jeg det ganske fint med. Jeg begriber ikke de kvinder, der fylder 29 igen og igen og igen, fordi tallet 30 åbenbart er alt for skræmmende. På samme facon forstår jeg heller ikke de mænd, der er bange for, at de har nået sidste salgsdato, bare fordi, de har rundet 43. Sig mig; ved de slet ikke, at de først der har nået deres bedste alder, hvis de vel at mærke passer på sig selv og formår at spille deres kort rigtigt?

    In all fairness, så vil jeg dog godt lige have lov at sige, at det altså ikke er fordi, jeg bevidst går efter ældre mænd, at det spørgsmål dukker op igen og igen. Helt ærligt, så går jeg ikke bevidst efter nogen som helst… *host*… ret tit 😉

    Men hvis man falder over mig på en eller anden platform, og gerne vil lege med #SyndigC, så skal man kunne sno #SarteC om sin lillefinger først. Hvem der kan det, handler ikke en pind om alder, men om at være åben, ærlig og at besidde en vis mængde almindelig god pli. Jeg afslører gerne, at det er Mission Impossible at forsøge sig med sætninger som ”Vil du tjene 1500kr.?” eller Langt fra Las Vegas-klassikeren ”Vis mig dine patter, kælling”.

    Og med det på plads, vil jeg slutte af med en enkelt afsløring mere – bare fordi det er lørdag – og så håber jeg, at I har en fantastisk weekend. Med eller uden ældre mænd 😉

    Efter ”Skal vi lege”-indlægget skrev en enkelt kæk læser til mig og bemærkede, at jeg slap ualmindelig nemt om ved at svare på aldersspredningen på mine (sex)dates. Det er såmænd ikke fordi, jeg ikke vil ud med sproget, men #SarteC skulle lige lulles lidt stille og roligt ind i den der ekshibitionistiske tankegang.
    However – I tog så godt imod legen, at jeg gerne afslører de kolde facts her. Det skal jo nødig hedde sig, at jeg ikke vil dele 😛 . Svaret er 32. 10 år yngre og 22 år ældre. There you have it. #SyndigC er ikke så sart 😉

    /C *Rom, Sex og Rødvin bliver blot bedre med alderen*

  • #5886

    Sexy Satan
    Deltager

    @carolines Tusind tak for indblikket i modtagelsen af alt det vi går og siger og gør (og gør forkert) fra tid til anden.

    Puha, jeg kan se jeg stadig har en del at lærer for at forbedre mit turn-on. Hahaha… ?

  • #5887

    CarolineS
    Deltager

    @sexysatan Jeg tror ikke, det står så skidt til for dig, som du selv tror 😉

    Men jeg kan selvfølgelig overveje i vaskeægte service-stil at vælge en anden approach næste gang, jeg sætter mig til tasterne. Måske – bare måske – kunne jeg overveje, at lave et “What women want”-indlæg i stedet for (endnu) et “Arhmen ffs hold nu op med at…”. Men kun måske. #SødeC er kedelig. #SyndigC vil hellere være småflabet 😛

  • #5888

    Sexy Satan
    Deltager

    @carolines Så er det alligevel utroligt du rammer min skyldfølelse hver gang… Hahaha…

    And that’s the way aha aha, we like you. 😉
    Så bare fortsæt med at være flabet #SyndigC – ellers hører vi ikke efter. 😛

  • #5889

    CarolineS
    Deltager

    @sexysatan – Måske du bare godt kan li’ at blive ramt lidt 😉

    In that case, så er det hermed din skyld, at alting (læs: En stribe af Alt-for-Damerne-sysler, vi ikke omtaler her) i dag kommer til at gå i sneglefart, fordi jeg nu er nødt til at hofte-vrikke-vugge mig igennem hytten fremfor bare at gå fra A til B. That’s the way aha, aha, I like it 😛

  • #5890

    Sexy Satan
    Deltager

    @carolines – Eller også hører jeg efter og har rettet mig efter NOGLE af dine gode råd. 😉

    Og tak, det tager jeg med glæde, ikke skylden – men æren – for. 😛
    Det giver også nogle gode billeder for mit indre øje. 🙂

  • #5900

    CarolineS
    Deltager

    @sexysatan Ære? Hmm… Det har også en meget bedre lyd over sig. Skøn dansesøndag i al fald. Tak 😉

  • #5901

    Mr. C
    Deltager

    @carolines, er du virkelig SÅ GAMMEL… så havde jeg skrevet 29 igen 😉
    Jeg selv er 43 år, min krop føles som en på 60 og mit sind som en på 13, så gennemsnittet er helt perfekt!
    Jeg er med andre ord ligeså frisk som en død havmåge, ha ha.

    Tror lidt sætningen “Er jeg ikke lidt for gammel til dig”, er for mænds vedkommende måske en tanke om at blive stemplet som en “gammel gris”.
    Personligt mener jeg ligesom dig at det afhænger af kemi, såfremt den seksuelle partner har rundet 18 år, hvis aldersforskellen er meget stor.
    Dog kunne jeg aldrig fange, ligesom dig @carolines, en som var 22 år ældre end jeg selv. Det vil jo blive en pensionist, ha ha.

    Sarte C… sooooo indeed not
    Syndige C… Guilty as charged

  • #5902

    CarolineS
    Deltager

    @mr-c Du kan få gennemsnittet af 60 og 13 til at blive 43? Så er du sq skarpere, end jeg er. Jeg troede kun, det var kvinder, der ikke kunne regne 😉

    #SarteC fanger ikke – hun bliver fanget. Der er forskel 😛

  • #5903

    Mr. C
    Deltager

    Arrrh @carolines, min alder er 43, men gennemsnitlig alder 60+13:2 = 36½ år
    Så ja, det er vel kvinder der ikke kan regne, he he

  • #5904

    CarolineS
    Deltager

    @mr-c Bah!

    Hvis ikke det gennemsnit, du siger passer perfekt, refererer til din faktiske alder, så må gennemsnittet i stedet skulle inkludere denne sammen med både din krops og dit sinds alder. Altså hvis vi skal helt ned på flueknepperstadiet for sproglig korrekthed – og vupti, blev du lige godt og vel to år ældre… Gamle mand 😉

  • #5930

    Minimax
    Deltager

    Jeg er blevet så gammel, at jeg gentager mig selv. Det er herligt at gøre, når jeg igen-igen-igen-igen må skrive, at CarolineS – både den sarte og den syndige og den særlige og den syrlige og den sødlige – skriver pivhamrende godt. Få hende lige ud i den brede offentlighed. Snart. Tak.

  • #5931

    Anonym

    CarolineS – godt skrevet.
    Jeg er selv en fyr på 28 år, der har haft partnere op til (næsten) 20 år ældre.
    Usikkerhed er usexet begge veje, for begge køn.

    Hvorfor skulle man gide at skrive, hvis man alligevel ikke var interesseret!?

  • #5935

    CarolineS
    Deltager

    @minimax Tusind tak!

    @disaronno
    Mange tak og velkommen til. Vi er helt enige. Usikkerhed er usexet uanset køn.
    Til gengæld synes jeg godt, generthed kan være lidt cute hos kvinder, men et absolut turn off hos mænd. Men sig det ikke til ligestillingsarmadaen, så får jeg bare r*ven på komedie på den ikke-sjove måde :p

  • #6008

    Anonym

    @carolines

    Mange tak 🙂

    Jeg er til dels enig – en genert kvinde, der vil udforske er absolut et turn on. Eks. har jeg haft flere erfaringer med kvinder, der gerne ville prøve det dominerende univers. Scenariet, hvor der står en genert, men legelysten, nøgen, udstillet og blindfolded Q foran en, vil aldrig være andet end et turn on. Derimod usikre kvinder, der ikke hviler i sig selv, hvor man kan se, at de ikke er generte, men flove – det er et kæmpe turn off!

    Men interessant debat – også kønnene i mellem 😉

  • #6010

    CarolineS
    Deltager

    @disaronno Oh dear… Det scenarie kan SarteC faktisk godt lige se for sig. SyndigC tænker, det også godt kunne gå an med en mand, nu vi har gang i kønsdebatten 😉

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.