pigen-med-stjernekasterne
2.2/5(5)

Den lille pige med stjernekasterne.

 advarsel-warning
Dette er en novelle som kan virke stødende.

Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. I denne Kulde og i dette Mørke sad foran det varmt oplyste vindue i det fornemme hus en lille, hjælpeløs pige, helt nøgen, når man så bort fra de to ankeljern, der lænkede hendes fødder til metalbeslagene i muren, et lille læderhalsbånd med hængelås, som hun havde om sin tynde hals, samt et par stramme gummibukser. Inden i disse gummibukser sad to store oppustelige dildoer, der nu føltes som om de ville sprænge både hendes lille fisse og snævre røvhul. Og hvert kvarter aktiveredes motoren i den lille kasse, der med luftslanger var forbundet med dildoerne, og de svulmede lidt mere op.

Hun havde rigtigt nok haft en kappe på, da Herren lænkede hende derude, men hvad kunne det hjælpe? For en af Herrens gæsten erklærede, at så var opgaven jo slet ingen udfordring for hende, og nu lå kappen i sneen nogle få meter fra pigen. Men den kunne lige så godt have ligget på månen. Lænket som hun var, var der ingen muligheder for at nå den.
Der sad nu den lille Pige paa de nøgne smaa ben, der vare røde og blaa af Kulde; i en lille pose havde kun en lighter, og et antal stjernekastere.

Herren havde beordret hende til at blive siddende, indtil Herskabet havde spist den overdådige middag helt færdig. Og hvert kvarter, når dildoerne blev pustet yderligere op, skulle hun tænde en stjernekaster. Så snart den var brændt ud, skulle hun presse den mod sin hud, og lade den brænde fast. Herren havde ikke givet præcise instrukser om, HVOR de skulle brændes fast, og foreløbigt sad der stjernekastere i den tynde hud på hendes arme og lår.

Pigen kiggede derind. Herskabet var færdige med forretten, og nu bar tjenestepigerne alle hovedretterne ind. Det var fortryllende. En hel gås, en farseret baby gris, Pølser og kål. Ja hun kunne blive ved. Hun følte næsten at hun kunne smage alle herlighederne. Pigens mave var ganske elendig, for i hele december måned havde Herren næsten ikke undt hende føde. Men han havde lovet, at hun måtte spise alt hvad der blev til overs fra måltidet, hvis hun løste sin opgave efter hans ønske.

Pigen kunne se, at gæsterne slet ikke kunne nå at spise bare halvdelen af al  den herlige mad, og hun drømte om alle de lækre lyksaligheder, der ventede hende, hvis Herren var tilfreds med den måde hun løste sin opgave på. Hun var så udsultet, og hendes mave smertede så forfærdeligt.

Men han ville sikkert ikke være tilfreds med de steder hun foreløbigt havde brændt sig. Så da der igen var gået et kvarter og hun mærkede at dildoerne svulmede op, og spængte noget i hendes underliv, tændte hun igen en stjernekaster. Hun holdt den så tæt til kroppen, at alle gnisterne brændte hende, for på den måde at få lidt varme. Hendes hænder var så forfrosne, at hun næsten ikke kunne tænde lighteren. Gennem gnisterne fra stjernekasteren kiggede hun ind i den varme, oplyste stue, med al den lækre mad. Sådan måtte det se ud i Himmerige.

Gæsterne så så mætte og lykkelige ud. Pigen huskede nytårs aftenen det forrige år, hvor Herren i sin nåde havde ladet hende blive inde i det varme hus, og tilmed havde givet hende mad. Hendes opgave havde kun været at stå seksuelt til rådighed for alle Herrens gæster. Så nådig kunne Herren være, men i år havde han krævet mere af sin slavinde.

Hun rystede ukontrollabelt af kulde, da hun pressede stjernekasteren ind mod det øverste af sit følsomme inderlår. Den pladsering ville glæde Herren, håbede hun.

Kulden var så slem. Turde hun tænde lighteren for at få lidt varme i de stivfrosne fingre? Der skulle jo være gas også til de sidste stjernekastere. Hun vovede det, og følte varmen og smerten i fingrene, da de tøede en smule op.

Inde i varmen kiggede gæsterne interesserede på hende, og da hun tændte den næste stjernekaster, ville hun gøre Herren specielt stolt. Hun pressede den op på langs i fissen, og sørgede for at den brændte sig fast i hendes klitoris. Hun håbede, at Herskabet ikke hørte hendes skrig inde i den varme stue.

Nu havde hun kun 5 stjernekastere. Snart ville de hente hende ind i varmen og lade hende spise al den lækre mad, som Herskabet havde levnet. Pigen smilede svagt mellem nye rystelser.

Herren slog på sit glas.
”Kære venner. Nu er tiden kommet til at vi skal beskue, om min lille slavinde har løst sin opgave, Vil i følge med mig udenfor?”

Selskabet kom ud til stedet, hvor den lænkede pige lå. Lighteren, der nu var tom, holdt hun knuget i sin frosne hånd. Ovenpå posen lå de sidste tre stjernekastere. Dem havde hun ikke nået at tænde. De døde øjne var åbne og rettede mod vinduet ind til varmen og alle herlighederne. Om munden var et lille forsagt smil. Måske ved tanken om det Himmerige der var så tæt på, dog alligevel så fjernt?

”Nå hun kunne ikke løse sin opgave”, sagde Herren ligegyldigt. ”Kun tre stjernekastere manglede hun. Lidt tåbeligt. Det værdiløse pigebarn kunne da godt have gjort sig lidt umage.”

Han smed kappen hen over den døde pige. ”Jeg ville jo have ladet hende beholde denne, men i havde nok ret i, kære gæster, at så havde hendes opgave været utilladeligt let.”

Han rystede i den bidende kulde. ”Lad os gå ind. Kulden er uudholdelig. Lad os varme os ved pejsen og nyde den varme the og kaffe som tjenerne har klar til os.”

Han puffede til liget, og da det fine Herskab var gået ind, lå den lille, nøgne pige og stirrede mod stjernerne med sine åbne øjne og sit frosne smil.

Den lille pige med stjernekasterne.
Forfatter: Kaptajn Bligh

Mail: kaptajnbligh1789@gmail.com

 

– Læst af (304)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.