deal-aftale
4.56/5(9)

Deal 2 – “hvis han bryder sin del af aftalen – intet job, politianmeldelse, huset, alt.., fængsel..?.

advarsel-warningDette er en novelle som kan virke stærkt stødende på nogen.

Det gipper i ham da det ringer på døren, to meget hurtige, nærmest hektiske ‘diiing’ efter hinanden. Det er sjældent det ringer på døren her langt ude på landet – tilpas langt væk fra alting. Han rejser sig, kigger gennem dørspionen, og kan ikke helt skjule sin overraskelse og det smil der tegner sig om hans læber.

“Lassen – en overraskelse, kom ind” siger Marc og åbner døren helt. Han trykker Martin Lassen i hånden, ser tydeligt den vilde desperationen i mandens – og farens! – øjne. Måske vil hans tilstedeværelse fremskynde planen – ændre den, gør det ikke.

“Marc – jeg kan ikke…….., vi må finde en anden løsning..”, nærmest bønfalder Martin Lassen sin yngre chef, med hvem han har indgået dealen.. “Kom ind, så snakker vi om det..”, siger Marc og viser ham ind i det store hus.

De to mænd sætter sig ind i stuen, den ene rolig, afslappet og afklaret. Den anden nervøs, hektisk og på randen af et nervesammenbrud. Marc fortæller om turen, deres middag – at pigerne lige nu er i spabad.. Han undlader ligegyldige detaljer, de informationer som Martin alligevel helst ikke vil høre – om Amanda, datteren..

Marc rejser sig, skænker en whisky og rækker den mod sin nye gæst. Martins hænder ryster da han tager imod glasset – endnu mere da han løfter glasset til munden og tømmer det i en slurk. Marc skænker en ny, placerer den på bordet ved siden af Martin og sætter sig tilbage i stolen.

“Slap af Martin, hun har ikke lidt overlast.., har nok ikke engang nået at savne dig endnu.”, smiler Marc og kigger opmærksomt på Martin. Der sveder, klør sig febrilsk på kinderne, hagen og ned over halsen, der er snøret godt sammen – selvom det er indvendigt, føler han det som om, Marc står med hænderne om den og trykker til..

Spørgsmålet har trængt sig på, han kigger Marc i øjnene, sveder så det driver – slår blikket ned igen og lukker øjnene et øjeblik. Kvalmen trænger sig på, og midlet er at løfte glasset og slubre indholdet i sig. “Har hun sin telefon?”, siger han så og kigger bedende og frustreret på Marc.

“Hun har alt, hvad der er hendes.., hun har ikke lidt overlast, som sagt..”, gentager Marc køligt.

Martin overvejer hvad han skal gøre. På vej herop var han overbevist – nu er tvivlen der igen – kan han leve med skammen? Og hvad skal der blive af Amanda, hvis han bryder sin del af aftalen – intet job, politianmeldelse, huset, alt.., fængsel..? Amanda vil være alene, udsat – det kan han ikke magte at tænke på.

Begge mænd spidser øre, de hører en stemme. Marc kender den forede, hæse stemme – rusten af joints, sprukken af sprut og ridset med kokain. Camille er på – hun er i det humør – Crazy mode. Han havde set det komme, allerede i bilen på vej mod sommerhuset tog hun tilløb til det. Hun var fræk, dyrisk og sexet. Marc havde bestemt set frem til det – men det er sgu’ lidt akavet lige nu, hvor han sidder med kiddets far.

Han når ikke at afværge, før Camille slår døren op. Sprød, splitternøgen og sexet. Bag hende dukker Amanda op, afkølet og forsigtig, med et tykt hvidt håndklæde slynget om sig.

“Jamen dog, er det ikke farmand der er på besøg!”, hviner Camille. Det gibber i Martin – han er jo trods alt også kun en mand, og synet af den veldrejede Camille, vil sætte spjæt i de fleste. Han forventede dog, at hun ville trække sig, have en naturlig blufærdighed og gemme sig lidt. Ikke Camille, hun kender ikke det ord, trækker tværtimod vejret gennem de sultne blikke hun dagligt får.

Martin har svært ved at fjerne blikket hende – særligt fordi hun har løftet det ene ben, sat knæet mod armlænet på Marcs stol og lader sig beundre. Han må tvinge sine øjne væk, smiler lettet til Amanda – glad og lettet over hun er hel. Han ved dog ikke helt hvad han havde forestillet sig.

“Hej skattepige”, siger han og rækker armen ud mod hende. Han har lyst til at tage hende på skødet, men bliver usikker på om han kan.. Hun er meget afklædt, og hans erektion over synet af Camille, er svær at skjule. Amanda smiler til ham, hun er overrasket og lidt lettet da hun tager hans hånd.

“Vi ville ellers gerne vise hvad vi har øvet os på.. Men det kan vi vel stadig”, griner Camille med sin hæse stemme. Martin nikker, han føler sig allerede mere afslappet. De gyldne dråber og synet af Amanda i ét stykke, har givet ham ro.

Marc sukker, næsten lydløst. Han ved at han om et øjeblik er nødt til at skrue bissen på, når Camille.. Amanda mærker hvordan det igen risler hende ned af ryggen – hun ved jo godt hvad de to har øvet sig på, og Camille havde hvisket til hende hvad de skulle i stuen. Det kunne hun ikke – ikke mens far kiggede på!

Camille løfter benet ned, og Martin snapper naturligt efter vejret, da hun gyngende og vuggende nærmer sig. Han prøver at kigge hende i øjnene, men hans blik er fastlåst til hendes højtsiddende, let vippende og attraktive barm. Camille står foran ham, smiler med munden. Havde han kigget hende i øjnene, havde han måske fået en advarsel – en mulighed for at aflæse hendes crazyness.

Hun sætter begge hænder på hans lår, bøjer sig forover så hendes ansigt er millimeter fra hans. Tæt på er hun endnu mere afsindig lækker og bragende fræk. Martin mærker fascinationen og liderligheden i kroppen, gør ham nærmest smertefuld hård.

Han har aldrig været i tvivl om sin chef Marcs gode smag, men hende her Camille, overgår virkelig hans vådeste drømme. Han glemmer næsten sin datter, der står på hans højre side, glemmer al den smerte, frygt og frustration han har gennemlevet de sidste par timer. Han synker, skæver til sin venstre side hvor Marc burde sidde, men stolen er tom.

Hans nervøsitet daler lidt ved synet af den tomme stol. Han kan lugte Camilles ånde, svagt sødlig og lidt sprittet. Højst sandsynligt det der soda-sprut de unge drikke.., mokai, breezers.., eller hvad det nu hedder? Hendes tungespids glider stille over hendes læber, små vandperler fra hendes hår pibler ned over ansigtet. “Vil farmand se, hvad vi har øvet os på?”, hvisker hun hæst.

Martin nikker stakåndet, dufter diskret til hendes solbrune hud, og overrumples totalt, da Camille let og legende, lader sin tungespids snitte hans læber. Hun sætter sig på knæ på gulvet foran ham, løfter pegefingeren og med en usynlig snor, trækker hun Amanda ned og sidde i samme stilling. Kigger du farmand?”, stønner Camille helt unødvendigt, for hans blik er låst til hende.

Martin rykker sig usikkert og liderlig rundt i stolen, han nægter at forholde sig til, at det også er hans egen datter der sidder der på gulvet foran ham. Camille læner sig frem mod Amanda, fniser da hun tager Amandas hoved mellem sine hænder – blinker til Martin, lige inden hendes fyldige og våde læber rammer Amandas.

Martin skammer sig, lige meget hvordan han vender og drejer det hele, ER det hans egen datter der sidder på gulvet og kysser med en fuldvoksen, virkelig sprød og sexet kvinde. Det tænder ham – og skræmmer ham. Deres tunger der legesygt snoer sig om hinanden, hænderne, de let spredte ben – Camilles nøgne solbrune krop. Han mærker et par dråber pible fra hans pikhoved, prøver at fokusere på sin vejrtrækning – men hans fokus er kun på Camilles velskabte krop.

“Så lilleput..”, siger Camille og tager fat om Amandas håndled. Hun vender hovedet mod Martin, kniber øjnene lidt sammen og hvisker: “hun er SÅ kælen, rigtig fars pige tror jeg..”. Martin smiler usikkert, han vil langt hellere, og meget gerne vide hvad Camille er. Han nikker, klør sig nervøst på brystet og kæmper for at sidde roligt i stolen.

Han burde nok rejse sig nu, når han at tænke, før Camille løfter Amandas hånd og placerer den på bulen i Martins bukser. Der går et stød gennem hans krop – et jag af en pervers og skamfuld nydelse. Amanda reagerer også som om hun får stød, så snart Camille flytter hånden fra hendes, trækker hun forfærdet sin lille pote til sig.

En hård lussing rammer Amandas kind – synkront med at et reb vikles rundt om Martins bryst. Han vil rykke sig frem, afværge at Camille slår på hans højtelskede datter, men rebet strammes og trækker ham helt tilbage i stolen, holder ham fast.

Det hele koger indeni Martin. Amandas bedende øjne, hendes bævrende mund der stille hvisker, “far..”. Camilles høje latter, der afløses af hendes levende tungespids, fugtende hendes læber. Marc er foruroligende stille bag ham, hvis han bare ville sige noget, var det ikke så skræmmende.

Rebet snerrer om Martins bryst, han føler sig svag, er ikke i stand til at være den beskytter han burde være. Han lukker øjnene, forsøger at tænke hurtigt, taktisk og smart. Men han kan ikke overskue eller følge med, tigger og trygler bare – lover guld og grønne skove, bare de lader ham og Amanda slippe.

Han er parat til at gå i fængsel, lægge alt på bordet, siger han og venter. Men han får stadig ingen respons, ser kun at Marc bøjer sig ned over Camille og advarende siger: “du husker reglerne..”. Han nikker høfligt til Martin, stryger Amanda på kinden inden han forlader stuen. Et øjeblik bliver der helt stille, næsten som en strømafbrydelse, og ikke overraskende er det Camille der bryder stilheden, hviner højt og kigger på Amanda da hun siger: “hvor kom vi fra lille skat?”.

Amanda siger ingenting, kigger bare ned i gulvet. Hun er forståeligt nok usikker på Camille, så frembrusende og ikke et menneske man ved hvor man har. “Mon farmand er hård endnu?”, hvisker Camille kælent og lægger sin hånd på knæet af Martin. “Ælle bælle.., DU skal mærke efter”, siger hun og trækker ud i det håndklæde Amanda har slynget rundt om sig.

Amanda skutter sig og holder igen, løfter så tøvende hånden og lægger den på farens lår. Camille skubber hendes hånd det sidste stykke, ægger Martin, sutter slubrende og pirrende på hans fingre. Han er stenhård, stammer forvirret og flov – prøver at få Camille til at stoppe.

Mange har prøvet, men det kræver sin del – og det er endnu ikke lykkedes nogen at bremse Camille, når hun er oppe i fuld speed. Hun går efter det hun vil have, og denne weekend er det Amanda – Amanda og.. “Ælt farmand lidt..”, hvisker hun til hende og napper blidt i hendes fine øreflip.

Amanda er på grådens rand – VIL ikke – men klemmer forsigtigt sammen om fars bule. Små usikre klem, som han hader at han nyder.. Den smukke og vanvittige Camille, hans smukke og søde datter – berøringen og de små klem gør noget længe savnet for ham.

Camille har rejst sig, sat sig på bordet, ved siden af den stol hvor Martin sidder bundet, og med sin elskede datters hånd der klemmer om ham. Det er så forkert og skamfuldt – men liderligheden skyller gennem kroppen på ham. Han bliver ved at kigge på Camille – hendes flotte fyldige barm, flade mave, og hendes fine, glatte, brune ben – kunne det ikke bare være hende..

“Please..”, hvisker han opgivende, da Camille kræver at Amanda åbner hans bukser. “Det går ikke.., det må.., kan du sgu’ da ikke..”, tigger Martin og håber på at nå ind til noget anstændigt i Camille.

“MÅ og kan..”, stønner Camille liderligt, “her må og kan man alt man vil, her er det ikke slemt at lillepigen spiller farmand lidt..”. Camille vrider sig på bordet foran ham, spreder benene en smule og trækker igen Amanda hen med sin finger, “vis farmand hvad du kan, hvor dygtig du er..”, fniser hun og skubber Amandas ansigt ind mod sit skød.

Amanda har stadig hånden på hans bule, ansigtet mod Camilles nøgne skød, og synet giver Martin nogle helt forkerte lystne kramper. Camilles liderlige støn får ham til at snappe efter vejret, så Camille griner og skubber Amandas ansigt væk, “så kan du vist godt åbne for farmand – NU må du godt..”, stønner hun højt.

Martin får et kort øjeblik øjenkontakt med Amanda, ser vreden og bebrejdelsen, mærker skammen – og noget andet. “Undskyld.., skat.., undskyld”, hvisker han – og lukker øjnene. Han mærker datterens unge fingre, livremmen der blive spændt op, knappen åbnes og lynlåsen glide ned. “Fisk ham frem lillepus..”, hviner Camille, imens hun barnligt og forventningsfuldt klapper i hænderne.

Amanda er blussende rød i kinderne, da hun får fat og trækker ham fri – det er værre end noget andet, sindssygt pinligt og forkert, at sidde her halvnøgen, med sin fars pik i hånden..

Camille stønner opmuntrende, fniser og nyder situationen og sin magt. Hun lukker hånden om Amandas og lader den glide stille op og ned af skaftet. “Du skal sætte dig på skødet af farmand – af med håndklædet..”, kræver Camille så som det næste.

Amanda ryster på hovedet, Martin beder Camille inderligt om at stoppe nu, men hun står fast, er allerede helt ude på overdrevet. Hun slipper grebet om Martin, rejser sig fra bordet, stiller sig hen over Amanda der græder stille. “Fars lille pige skal trøstes..”, siger hun med et pattet og overspillet twist.

Camille trækker håndklædet af Amanda og trækker hende op på farens skød. Amanda sidder overskrævs på hans lår, hendes små slanke lår hænger ned på hver side af ham – deres underliv er faretruende tæt på hinanden. Martin husker ikke, at de tidligere har været så tæt på hinanden nøgne, eller i hvert tilfælde med blottet underliv.

Og Camille elsker det, fortæller dem indgående hvor dejlig en weekend de skal have sammen, hvor meget der skal sprøjtes, blandes safter og kysses – alle sammen, sammen. Hun skubber Amanda frem mod Martin, kræver kys – lækre, kælne, frække, våde kys – klynker Camille hæst.

Amanda skal nive i sine små dutter og spille sin farmand.. Martin skal spytte på sin datter, kalde hende en lille luder.., fortsætter Camille, vandrer rundt og fører nærmest en samtale med sig selv, stiller vilde krav. Så standser hun og sænker hovedet ned til Amanda, griner højt og fortæller hende hvordan hendes kære far har solgt hende, for at undgå fængsel.

Amanda klamrer sig ind til sig far, “JAA!, sådan!..”, Camille kysser hende, så Martin, lader sin våde og livlige tunge nysgerrigt afsøge alle afkroge af begge munde. Martin mærker det, hører det, “din artige datter..”, Camille underholder med hvordan hun gned Amanda i spa’en – og hvor meget hun stønnede. Hun pirrer ham, skubber blidt sit bryst forbi hans mund og spørger om han kunne tænke sig at kneppe hende?

Han nikker, ryster på hovedet, gisper og stønner på samme tid – hvem, hende? Situationen er sindssyg og helt kørt op i en spids. Når han kigger Camille i øjnene, bliver han fyldt med begær, når hans blik så flygtigt rammer Amandas, skammer han sig ud af sit eget skind – mærker kvalmen og den dårlige samvittighed som en lavine – spa’en? Han ved jo godt at lille Amanda gerne vil være voksen – men ikke så voksen..

Hun er hans ansvar, ved han, har kun ham.., så han ånder lettet ud, da Camille trækker Amanda ned fra hans skød og planter hende på bordet ved siden af. Måske hun alligevel lytter til fornuft, tænker han.., og kan ikke gøre noget, da Camille i stedet trækker hans bukser ned og skræver ind over ham.

Hun er jo skrækkelig dragende, sexet og sindssyg – femme fatale! Martin mærker det, kan ikke forklare sig eller sætte ord på, hvorfor hans lyst er så stor – hans erektion er så vedvarende.. Den burde have lagt sig for længst, med alt.. Men selv da Camille nappede i Amandas små dutter, gippede det i hans pik.

“Kys din farmand..”, stønner Camille så til Amanda og hæver sig ret over Martins rejste pik, parat til at glide ned over ham. Amanda ved ikke andet, end at læne sig frem mod faren, kysse ham let og blidt som hun har gjort før.

Men denne gang stønner han tungt ind i sin datters mund, da Camille i det samme glider stramt ned over ham. Han ser hendes vanvittige øjne perle og glimte som ædelsten, “er det dejligt..?”, hvisker hun og klemmer sammen om ham. Martin kan ikke andet, nikker stakåndet og presser diskret sit underliv mod hendes.

Camille rider let og ubesværet – selv om hun ved at hun er på glatis, et helt forkert spor i forhold til Marcs regler. Men det tænder hende bare endnu mere – forbudt og på kanten – må og kan, burde være hendes mellemnavne.

Hun har hænderne på Martins bryst, bevæger sig i glidende bevægelser omkring ham, vrider sig, stønner kælent og hvisker: “farmand.., store farmand..”. Hendes lyserøde tungespids bevæger sig i mundvigen, hendes blik veksler mellem Martin og Amanda. Amanda prøver at undgå hendes øjne og resten af hende. Hun kan ikke lide at se på det – det virker forkert, næsten sygt, men alligevel som om hendes far kan lide det – og det giver hende kvalme.

Camille bevæger sig hurtigere, stønner og småklynker, og Martin mærker hvordan hans nosser trækker sig sammen. Hendes stramme muskulatur, gyngende barm og frække hæse stemme – en stærk, næsten giftig cocktail der har sin effekt. Han drejer hovedet mod Amanda, hvisker et spagt: “undskyld.., skat..”. Bebrejdelsen i hendes blik er ikke til at tage fejl af, men han er bundet, på så mange måder – kan ikke modstå Camille.

Camille fniser, flytter sin ene hånd til Amandas lår, “kys din farmand.., med tungen”, hvisker hun og klemmer let Amanda. Hun tøver, mærker ubehaget da hun læner sig frem mod faren, lukker øjnene – og han burde også lukke øjnene da deres læber mødes.. Camille ser at han kigger på Amanda, ser blikket, og stønner tilfreds.

Camille bevæger sig hektisk på Martin nu og kræver at se far og datters tunger lege med hinanden. Hun kæler for Amanda samtidigt, nusser hende stille på kinden og halsen. Hun kan mærke Martins anspændthed, hans sitrende muskler – ægger ham, tigger ham om at sperme i sig. Martin kan ikke længere modstå, det presser sig på overalt. Han trykker læberne mod Amandas, prøver at undertrykke – blokere for sit salige støn.

Martin gisper og stønner tungt ind i Amandas mund, kramperne, boblerne og den snurrende fornemmelse, forlader hans krop og planter sig dybt i Camille. Det er en længe ventet udløsning og han lader sig selv nyde lidt. Han lukker øjnene, men mærker hvordan Amanda trækker sig væk. Så prøver han at få kontrol over sin vejrtrækning, og håber at Amanda med tiden vil forstå hans uskyld i det her.

Der bliver stille, igen en af de der skræmmende farefulde ’stilhed før stormen’ stemninger, som Camille er mester i. Hun hopper af Martins skød, smiler farligt, da hun bøjer sig ind over ham og hvisker: “tak.., farmand”. Med et smil og et grin, og Amanda i hånden, forlader hun stuen – ved hvad der venter hende, og glæder sig.

Martin kigger efter dem, ser Amandas forskræmte og sårede udtryk – det bedende blik. “Please..”, hvisker han lige så bedende, men Camille vifter blot afvisende med hånden, inden hun forsvinder i døråbningen og lader ham være alene.

Det runger tomt i Martins hoved. Indimellem prøver han at vride sig fri af rebets snerren – hvordan er han dog endt her? Pacificeret og ude af stand til at beskytte sin datter. Og så den forbandede stilhed og usikkerhed – den gør nærmest ondt i hans indre.

Kort efter, ønsker Martin sig tilbage til stilheden, da nogle gennemtrængende og voldsomme skrig når hans ører – får hans nervesystem til at blafre. Han kæmper igen mod rebet, sveder – råber og knytter sine hænder i frustration, hvæser og rusker så stolen er ved at vælte.

I soveværelset, sker det som Camille tidligere i bilen på vej til sommerhuset, spåede. Amanda sidder på gulvet – nøgen, bundet og kneblet. Hun kigger på Marc, der endnu engang lukker hånden om sin livrem – hans knoer er hvide, hans mørke øjne lyner – da han løfter hånden.

Den svirrer gennem luften igen og det smalle læder rammer for tiende gang. Camilles faste, veltrænede røv er rødstribet. Hun skriger højt – for fuld kraft – men fortsætter stønnende med at fortælle, hvordan hun kneppede Martin for et øjeblik siden. Griner, når hun beretter at han kom i hende – spermede dybt i hende. Tømte sig og kyssede sin datter på samme tid.

Hun tirrer og lokker – elsker straffen, ydmygelsen, søger den hårdt. Det er ikke første gang at en ung uskyldighed kigger på, men første gang at uskyldighedens far sidder bundet inde i deres stue. Camille skæver til Amanda, nyder det usikre og angsten i hendes våde øjne. Det svirper endnu engang i luften, Camille lukker øjnene, musklerne spændes – hun skriger og nyder.

Marc smider livremmen fra sig, klør sig på brystet og betragter stille. Han kigger Amanda i øjnene, mærker hvad den lille kønne pige gør ved ham. Så flytter han blikket til Camilles perfekte røv, med de røde let hævede striber. Han træder forbi Amanda, stryger hånden let over sin pik og lader den anden hånd kærtegne Camilles skulder.

Det gipper i Camille da hun mærker Marcs varme hånd. Han siger ingenting, lader blot sin hånd løbe ned over hendes ryg, kæler blidt, napper drillende og klapper let på hendes ømme baller. Hun lægger nakken lidt tilbage, hviler sit hoved mod hans skulder.

Han smiler for sig selv, da han erfarent og selvsikkert spreder hendes baller, sætter pikken mod hendes røv og presser sig dybt ind. Camille klynker forpint og liderligt, han tysser blidt, holder om hendes hofter og bevæger sig hårdt og krævende. Han flytter hånden til hendes runde bryst, nyder de bløde bølgende bevægelser hans stød giver.

Amanda kan ikke lide at kigge, men kan alligevel ikke holde øjnene væk. Hun kigger på Marcs underliv der banker hårdt mod Camilles røv, mærker en dump strammende følelse i sit underliv. Den havde hun også i eftermiddags, da hun lurede på dem første gang. Amanda lukker øjnene, hører kun deres hæse vejrtrækning og de små klask det giver når deres hud rammer hinanden.

Det bliver en lang nat. Camille hænger brugt og tilfreds på korset, med Amanda sovende ved sine fødder. Hun ved at hun kommer til at stå spændt på korset resten af natten, mens Marc sover. Martin sidder bundet i stuen, hans egen fantasi er hans værste fjende, og det er sent før han giver sig hen og falder i søvn, med hovedet sænket mod sit bryst. Marc lægger tilfreds i sin seng, ser på sin fantastiske, uforudsigelige Camille – må hvile, for at samle kræfter og energi til en lang lørdag..

Deal 2
Læs del 1 her
Læs del 3 her
Forfatter: Safran

– Læst af (912)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.