deal
4.09/5(11)

En deal – Dette håndslag betyder han slipper for spjældet, rettergang – omtale – på sin vis med sin værdighed i behold – og dog..

“Så har vi en deal?”. En mand omkring 45 år, kigger på sin 15 år yngre chefs fremstrakte hånd – han synker, svedperlerne springer frem på hans pande, på overlæben, pulsen banker løs. Det brænder inden i ham, han trækker vejret dybt, inden han tager imod chefens hånd og deal, nikker – de har en aftale. Han føler sig lettet og forfærdet på samme tid, to modsatrettede følelser der er ved at sprænge ham i atomer. Dette håndslag betyder han slipper for spjældet, rettergang – omtale – på sin vis med sin værdighed i behold – og dog..

Manden, Martin, midt i fyrrerne, enkemand og enlig far til teenagepigen Amanda. Hans guldklump, hans et og alt – hans fineste og skønneste livsværk. Og hende der holdt ham oppe under hustruens sygdom og senere bortgang – Amanda var stort set hans eneste grund til ikke at følge hustruen.. Hun har tilmed arvet moderens kønne træk, petit og sart, nærmest som en dukke – men alligevel så fandens rå.

Han tænker på dem begge, både mor og datter, da han sætter sig ud i sin gamle BMW 325i – den han købte sammen med sin hustru før Amanda blev født, den der engang var ny og cool – nu snart 20 år senere blot en lidt klodset og tarvelig smadderkasse på hjul. Amandas ord, han tænker på hende – kan ikke lade være. Hendes kønne øjne, lille næse og de søde, diskrete fregner, hun til hans store ærgrelse, ihærdigt dækker med foundation.

Han sukker og slår tankerne over på noget andet, overvejer om han skal tage ud og handle?, eller måske invitere Amanda ud? Det er længe siden de har snakket ordentligt sammen – sådan rigtig far-datter agtigt – og det skulle jo siges, præsenteres appetitligt. Han kører af sted mod sit hjem, har endnu ikke taget beslutningen omkring aftensmad, det roder i hans hoved og han fornemmer svagt de gamle, velkendte stress symptomer.

Martin er distræt og uopmærksom – ved at det var helt berettiget, da samtlige biler i vejkrydset dyttede af ham fordi han kørte over for rødt. Gamle fjols, tænker han om sig selv og takker de højere magter for at holde hånden over ham – nu hvor han åbenbart ikke kan selv..

Da han ankommer til sit parcelhus, inde i den åbne garage – har han taget beslutningen. Han vil ringe til chefen og aflyse, bryde aftalen – vil ikke være med til at lade sig tyrannisere på den måde! Martin famler med sin telefon – ringe eller bare sende en sms? – gør det nogen forskel? Han mærker svedperlerne på panden, tørrer sig fraværende i sit jakkeærme – satans beslutning..

Det gipper forskrækket i ham, da det banker på hans bilrude – men han smiler lettet, da han kigger ind i Amandas glade, gnistrende øjne. Hun åbner bildøren og spørger ham undrende, hvad han laver inde i den steghede bil? Martin smiler og fortæller hende – som sandt er – at han lige skulle foretage et opkald. Amanda løfter øjenbrynene, synes det er et pænt mærkeligt svar, men lader ham sidde, låser døren op ind til huset og forsvinder ud af syne igen.

Hun smider sin taske, jakke og sko i bryggerset, slentrer ind i køkkenet og sætter sig ved det lille runde spisebord med sin mobil. Martin blev endnu mere nervøs og usikker over øjenkontakten med Amanda, han kigger på den åbne dør, tager en dyb indånding – puster ud – og lægger sin egen mobil i jakkelommen, inden han stiger ud af bilen og følger datteren.

“Fik du ringet?”, griner Amanda og kigger op på sin far.

“Ja, ja, det er klaret – det var bare noget arbejde..”, bagatelliserer Martin og smiler, sætter sig i stolen overfor.

De taler lidt – skole, lektier, planer – Amanda viser ham hvilken kjole hun vil have til sin konfirmation. Martin bliver igen lidt fraværende – bare ordet konfirmation, med alle Amandas høje forventninger og dyre vaner.. Han når dog at registrere, at den er meget kort og meget stram – og så prisen! Han kigger en ekstra gang, ved ikke helt hvordan han skal klare det her!

“Jeg tænkte på.., om vi to skulle gå ud og spise i aften?”, afbryder Martin datterens talestrøm.

Hun kigger overrasket på ham – en almindelig torsdag aften? Spise ude? Det plejer ikke at ligne faren. Hendes øjne funkler, ubevidst stryger hun hånden gennem sit tykke hår, sender ham det der kære lille pige blik, som han på ingen måde kan modstå, inden hun siger: “sushi? Nede ved havnen, jahr!?”.

Sushi – tænker Martin. Det var sgu ikke lige det, han havde tænkt. Der var da et udmærket bøfhus og en Italiensk inde i byen! Sushi kan jo ikke mætte en voksen mand – og de priser de holder sig.. Han nikker, griner, da han rykker hovedet hen mod hende og hvisker drillende at hun snører sin gamle far. Amanda smiler bare til ham – ved det – ved hun har sin far i sin hule hånd. “Giv mig lige en time..”, siger hun glad og stæser ind på sit værelse, for lige at shine sig lidt op.

Martin ryster på hovedet – hun har sgu’ fortjent det – det blik der, de uimodståelig øjne, kommer hendes kommende mand sgu’ også til at lide under. Hun er sin mor op af dage, tænker han igen og mærker et lille stik – vikler ham om sin lillefinger og får sin vilje igennem.. Han mærker smerten i mellemgulvet, burde sparke sig selv over skinnebenet, for bare at tænke sin egen datter og en mand i samme sætning..

Præcis en time senere, sidder Martin og Amanda i bilen, på vej mod strandvejen, havnen og den eksklusive sushi restaurant. De pjatter, griner og Martin glemmer hurtigt hans utilfredshed med hendes tøj og make up. Han havde ikke nævnt noget, men syntes godt nok at looket var lige vovet for en ung pige som hende – det fik hende til at se væsentligt ældre ud – lignede en der i den grad var konfirmeret!

På opfordring fra Amanda, parkerer han bilen lidt diskret – han griner af det, men bliver inderst inde lidt såret. Han fortæller Amanda at hendes mor var stolt – dengang for 20 år siden, da de lige havde købt vidunderet – og den svigtede sgu sjældent.. “Ja, ja.., for tyve år siden..”, griner Amanda, har hørt den smøre mindst 100 gange før – men det gør stadigvæk ikke bilen særlig fed.

De får anvist et bord med udsigt over vandet. Et perfekt sted for en date, tænker Martin, men bliver hurtig revet tilbage til virkeligheden af det faktum, at han er ude sammen med sin datter – en helt almindelig torsdag hvor en ualmindelig weekend venter forude.

Amanda er hurtig og helt klar i spyttet, ved præcis hvad hun vil have og peger på en ‘romantisk sushi-menu for 2’. Det er sikkert upassende og især ikke særlig tjekket, men Martin bestiller en kold øl, skal have noget at styrke sig på. Han ryster blot på hovedet, da Amanda spørger ham om hun må drikke hvidvin til. Han ser godt hendes mundvige der hænger lidt, men der går grænsen. Og i tankerne, klapper han sig selv på skulderen får at vove at sige nej til hende.

Da maden bliver serveret, er alle de små, fine stykker farvestrålende sushi arrangeret i et stort hjerte. Amanda er begejstret, sniger sig til at snappe billeder af hendes aftensmad en helt almindelig torsdag – det er så fedt, hun mærker hvordan hun bliver varm og tilfreds i kroppen, og glæder sig sindssygt til at læse kommentarerne.

Far og datter spiser, griner lidt af deres egen og hinandens fumlen med pindene. Amanda kigger diskret rundt på de andre kunder, elsker at være blandt tjekkede og smarte mennesker – og det er der her. “Skål!”, siger Martin og smiler stort da han løfter sin øl og nikkende hilser på Amanda. Hun fniser, løfter sit glas og spejler hans nik med glasset i hånden. De snakker, let og overfladisk, råhygger bare, og stemningen er super god. Det er det rette øjeblik – det er nu – pepper Martin sig selv op, og mærker igen hvordan svedperlerne springer frem på panden.

Han rømmer sig, får Amandas opmærksomhed, som var det, der var målet. Han kigger ind i hendes smukke, dybe øjne, ser hendes spørgende udtryk og dypper sig forsigtigt rundt om munden med sin hvide stof serviet. NU, kom nu!, presser han sig selv..

“Øhmm.., jeg.. jeg skal arbejde hele weekenden..”, stammer han usikkert.

“Hmm, jah – hvad er forskellen på denne og de sidste 100 weekender!?”, fniser Amanda, og er er lettet, troede han skulle fortælle hende noget alvorligt – han ser så alvorlig ud. Men nu skal han ikke komme med alt det der, med at hun skal passes af farmor – DEN diskussion har de taget, hun har vundet, tænker hun.

“Nej.., men det.. det er min chef.., som plaster på såret, har han inviteret dig med på weekend..”, Martin tøver, har lyst til at sparke sig selv hårdt – det lød jo helt åndssvagt! “Jeg mener.., ham og kæresten har spurgt om du havde lyst.., til at tage med i deres sommerhus?”, retter han og synes det gik lidt bedre.

Amanda rynker brynene – farens chef? – hun synes det lyder vildt underligt, og nederen. Ikke noget plaster eller noget, for vel vil hun da ej tilbringe sin weekend med to fremmede, voksne mennesker!, hvorfor skulle hun dog det?

“Æhm – Nej tak!”, hun smiler og ryster på hovedet, ser på ham som om han måtte være gal – bare for helt tydeligt at understrege, at det bliver på ingen måde aktuelt.

“Nå.., nej, nej skat – det var jo også bare.., hvis du havde lyst til en weekend med luxus.., sol og skæg – det skulle være et sygt fedt sommerhus”, svarer Martin, og smager lidt på sit eget valg af ord, der ikke helt huer ham, men forsøget værd – at tale som de unge nu engang gør!?

Amanda griner bare, giver ham mere af ‘dumme-far’ udtrykket og spiser videre. Martin skæver nervøst til Hende – ordene, sætningen – det forkerte krav brænder inden i ham for at komme ud. Han plejer jo ikke at stille krav til Amanda, men alting har sin første gang.. Han venter dog, tager en bid mere. De kolde, klæge ris, den rå fisk, rullet i tang – smager som der lugter ved vandet! Sådan en sommerdag med pålandsvind – det hober sig op i ham, når ikke hans mavesæk, men blokerer blot spiserøret.., og ordene..

De bliver færdige uden mere om weekenden, betaler og smiler tjekket, rejser sig og går. Det blev trods alt en god aften, og resten må vente til i morgen.., den der aftale, der er beseglet med et maskulint og gældende håndtryk. I bilen hjem snakker Amanda voldsomt meget – X-factor, iPhones, de nye douche farver, der er SÅ moderne dette forår – hold kæft hvor snakker hun meget, tænker Martin. Og selv om han nyder det, tænker han – måske også for meget. Han er lettet da de kommer hjem og Amanda går ind på sit værelse for at chatte, snakke med veninder – eller hvad det nu er de unge laver i deres virtuelle verden.

Hurtigt, alt, alt for hurtigt, blev det fredag. Martin er taget tidligt hjem fra arbejde, har bedt Amanda pakke en weekendtaske, uden nogen yderligere forklaring. Det blev ikke sagt så pænt og slet ikke så nænsomt, som han havde tænkt sig. Han havde tabt hovedet til sidst og var blot eksploderet, havde råbt: “NU pakker du den forbandede weekendtaske!”. Amanda var blevet chokeret og løb grædende ind på sit værelse, med hysteriske bevægelser, havde hun kylet sit tøj ned i en taske, stod så klar, stadig småflæbende, forvirret og forurettet.

Martin kigger på sit ur, lidt i fire, han sveder og stemningen er trykket. “Har du husket din oplader?”, spørger han, og bliver igen blød om hjertet da han kigger på Amandas betuttede ansigt og de meget våde øjne. Hun nikker, “fint, så går vi ud til vejen..”, siger Martin og puffer hende i ryggen. Der er ikke rigtig nogen sød eller nænsom måde – plasteret skal bare rykkes af! Amanda forstår det ikke, slet ikke hans ageren – hans bryske facon og hårdhed – han har aldrig talt til hende på denne måde. Har aldrig rigtig krævet noget af hende..

De venter ved kantstenen, stemningen er fortsat trykket, helt skæv. Martin hader sig selv, helt igennem – sin grådighed og manglende evner. Hans løn er jo nogenlunde, i hvert tilfælde ok – han burde jo ikke behøve..

“Wow..”, mimer Amanda og spærrer øjnene op, får helt nyt liv i dem, da hun kigger ned ad vejen. En splinterny, mørk titaniumgrå Mercedes cabriolet kommer stille og roligt trillende, blinker ind og holder lige ved kantstenen foran dem. Hun kigger ikke på sin far, hendes blik er fikseret på den mørke bil, men hun hvisker begejstret: “hvorfor sagde du ikke det?”, forventer ikke et svar – føler sig lidt som prinsesse.

En mand stiger ud, Amanda ser ham ikke rigtigt, ser kun et dyrt, mørkt jakkesæt, der fuldkommen matcher bilen. Hans hustru, kæreste, i hvert tilfælde en smuk kvinde, stiger ud lige foran Amanda og Martin. Hendes øjne er dækket af mørke, oversize solbriller, en hat med bred skygge dækker hendes hår, det eneste tydelige i hendes ansigt, er de knaldrøde, let blanke læber. Hendes tætte, helt stramme, sorte kjole, sidder draperet ned over hendes bryst – filmstjerne, er det første Amanda tænker, glemmer alt om sin uvilje og vrede mod sin far.

Manden rækker hånden ud mod Martin, hilser høfligt inden han flytter hånden og blikket mod Amanda. “Marc” – præsenterer manden sig og trykker Amandas spinkle hånd. Hun genkender ham som farens unge chef, ville gerne sige noget kækt – men det bliver kun til et genert smil, da hun kigger ind i hans mørkebrune øjne.

Kvinden smiler, blotter en perlerække af kridhvide tænder, da hun rækker sin fine, feminine hånd ud mod Martin og præsenterer sig: “Camille Berg..”, siger hun med hæs stemme og fastholder Martins hånd et par sekunder længere end normalt. Martin er usikker på hvad der sker inden i ham. Denne kvinde har noget over sig – dragende sensuelt – noget der får ham til at føle sig som en forfjamsket skoledreng. “Martin.. Lassen..”, hakker han frem og rømmer sig, flytter blikket til højre for sig, inden han siger “-og min datter Amanda..”.

Amanda synes han er sær og plat – hun ville da hellere selv sige sit navn, nu ved hun ikke hvad hun så skal sige, da kvinden trykker hendes hånd. Hun nøjes igen med at smile genert, nikker helt overdrevent, da kvinden siger: “så du vil gerne med os i sommerhus?”.

Det er med opløftet humør, at Amanda sætter sig ind i bilen, på bagsædet sammen med Camille, Marc bag rattet. På opfordring vinker Amanda til sin far, ser ikke det slør over hans øjne han blinker væk, eller jaget i hans mellemgulv. De er knapt drejet om hjørnet, før Camille hiver en kold flaske champagne frem fra en køletaske. “Der skal skåles på en hot weekend”, fniser hun og popper proppen til Amandas store fryd og hvin. Hun smiler, tager selvsikkert imod det høje, slanke glas Camille rækker hende, og nipper forsigtigt det boblende og perlende, forbudte skumsprøjt.

“Skål på at du står lækker nøgen og bundet om et par timer – lille pus”, griner Camille og klinker sit glas mod Amandas. Hun siger det så hurtigt og overrumblende, at Amanda ikke er sikker på hun fangede det korrekt, fniser genert, og kan ikke forestille sig andet, end at det er en joke, hvis hun altså hørte rigtigt. Camille bunder sit glas, løfter hatten af og skubber sine solbriller ned på næsen. Hendes øjne er skinnende blå, indrammet af kulsort eyeliner og et tykt lag mascara. Hun ryster lidt på hovedet, slår sit lange mørke hår ud og løfter solbrillerne helt af. “Du er dejlig naturlig.. En fin lille pakke.. lige som Marc kan lide det!”, hvisker hun hæst og rykker sig lidt tættere på Amanda.

Amanda nipper forsigtigt til champagnen, siger ikke noget, heller ikke da Camille lægger den ene arm om hendes skulder og aer hende stille på låret med den anden, ”drik nu op lille pus, det er dyre sager det her”, hvisker hun venligt, men bestemt. Amanda drikker, tømmer glasset og får mere, kan dufte Camilles tunge og krydrede parfume – også dyre sager, tænker hun og mærker det perle i sig. Hun løfter hovedet og kigger et kort sekund i bakspejlet, møder Marcs mørke øjne, der følger nysgerrigt med. Hun smiler og slår genert blikket ned igen, føler sig allerede lidt klemt igen.

Camille løfter sin hånd, lukker den om Amandas med glasset i, “ikke så tilbageholdende, drik – der er mere hvor det kommer fra..”. Hun løfter hånden og glasset op mod Amandas mund, griner og fniser kælent imens Amanda tømmer det. “Lille frøken Lassen..”, messer Camille og fører undersøgende sin pegefinger langs Amandas øjenbryn, ned over næsen og kører den forsigtigt frem og tilbage på Amandas læber. Camille fugter sine egne læber med tungespidsen, trykker sine læber mod Amandas et kort øjeblik inden Marc afbryder hende. “Mille, cool it! – vi er der om en halv..”, hvæser han, nævner ikke at hans pik er stenhård – at de første dråber af præsperm har efterladt et spor på de lyse bukser..

Camille griner og slår en høj, skinger, lidt crazy latter op, inden hun sætter sine lange, røde negle mod Marcs nakke og kradser ham blidt. “Daddy kan ikke tåle det?.. Lidt dukkeleg bag i bilen, uden ham..”, stønner hun, inden hun læner sig tilbage i sædet og hælder endnu et glas champagne op. Med et sæt rykker hun sig frem igen, hen mod Amanda, “jeg glemte noget.. noget jeg er SÅ nysgerrig efter..”, griner hun og løfter ud i Amandas bluse, kigger ned i halsudskæringen og udbryder: “uhmm – som Daddy kan lide dem, små søde dutter.., en lille A skål, Daddy, cute as hell!”. Hun slipper blusen og læner sig tilbage i sædet igen, tømmer det sidste af den første flaske..

Amanda har fået rigeligt af den, og af det hele. Det er ligesom lidt for meget for hende, hun er allerede let snalret og bliver usikker, forvirret – ved at hun misforstår, men forstår altså ikke helt hvad der sker! Hun vil helst ikke, men kan ikke holde fugten tilbage fra øjenkrogen. “Så, så.. lille pus, du skal ikke være ked af det..”, trøster Camille, med sine hæse stemme, Amanda ikke helt kan afkode, “onkel Marc og moster Mille passer på dig.., hele weekenden, ikk’?”.

Amanda nikker stille, kæmper for at synke klumpen i halsen, uden at alle hører det. Camille finder en ny flaske Champagne frem og lader Amanda drikke i sit eget tempo – det går bedre. Og resten af turen foregår i stilhed, kun musikken fra radioen bryder stilheden, så Amanda lulles trygt hen..

Hun vågner først helt, stirrer måbende, da de drejer ind af en lille grusvej og et kæmpestort, splinternyt hvidkalket hus, med skinnende blanksort tegltag, toner frem. De kører helt op til døren og parkerer, Marc stiger først ud for at åbne døren for Camille. “Så er vi i paradis – lille pus..”, siger hun til Amanda, inden hun drejer sig mod den åbne dør og elegant som en filmstjerne, har benene samlet da hun træder ud af bilen. Amanda åbner døren i sin side, træder ud og kigger fascineret på det store hus, der ikke ligner et sommerhus, men et hus der kunne bo mindst 3 familier i.

De viser Amanda rundt i det store hus, viser hende pejsestuen – spisestuen – hjemmebiografen og den indendørs swimmingpool med et lækkert spa område. Øjnene er ved at trille ud af hovedet på Amanda, hun har aldrig set noget lignende – det virker helt sindssygt, helt ‘sygt luxus’ – som hendes kejtede far havde sagt. Camille viser hende et gæsteværelse – på størrelse med en balsal – det mest dominerende er en kæmpe seng i midten. Men alt er stort – vinduer, tv’et, selv den lysekrone der hænger i loftet.

“Du kan pakke ud, hvis du vil? Eller bare snuse rundt i huset..”, smiler Camille.

Amanda nikker, stadig lidt genert og rundtosset. Hun er betaget af det hele, bilen, huset og også smarte Camille. Og så bobler champagnen så let og opløftende i hende. Hun kigger efter Camille, der vender rundt og med den klikkende lyd fra stiletter mod et hårdt gulv, forsvinder ud i det enorme hus.

Amanda sætter sig på sengen, stryger hånden over de tykke, bløde dyner og bevæger sig hoppende op og ned på sengekanten. Hun fniser glad og smider sig tilbage i sengen, bliver lidt svimmel, ligger bare stille og kigger op i den store lysekrone, der glimter som diamanter – det er jo pænt vildt det her, tænker hun og døser lidt hen.

Camille smyger sig ind på Marc, der netop har skænket sig sin egen velkomstdrink – tænkt skål på en god weekend og rystet lidt på hovedet af hans crazy kvinde. Han elsker hende, hendes vildskab og tossede ideer – hun er smuk og vanvittig, en dragende cocktail og et forfriskende pust til hans stressede hverdag. Uhmm, hun slynger armene om livet på ham, sætter de røde læber mod hans hvide skjorte og puster – ånder tungt mod hans nakke.

Marc mærker varmen fra hendes mund, kigger ned af sig, ser hendes slanke, feminine hænder med de knaldrøde negle der fletter sig om livet på ham. Hun sender bølger gennem hans krop – livligt liderlige, høje bølger. Han tager fat om hendes håndled, vrider hendes arme fra sig og trækker hende ind foran sig. Kysser hende. Tager hendes smukke ansigt mellem hænderne og kysser hende igen. “Hvor er hun?”, hvisker han og kigger ind i Camilles spillende øjne.

“På værelset – gæsteværelset..”, hvisker hun og stryger hånden over hans bule, inden hun hæst fortsætter: “kan du lide hende?, skat.. Hendes lille krop.. små, søde fregner.. og bitte små dutter?”. Hun fniser kælent.

Marc nikker, kigger og lytter inden han presser munden mod Camilles. Hans våde tunge glider ind i hendes mund – søger og leger blidt med hendes. Hun kærtegner hans bryst, knapper de øverste knapper op og lader hånden glide på hans varme, brede brystkasse.

“Vi holder os til aftalen.., først i morgen..”, hvisker han og lukker hænderne om Camilles velpolstrede balder.

“Ja ja, skat.. Derfor kan vi jo godt..”, stønner hun og niver ham drillende i brystvorten.

Han slipper sit tag om hendes røv, løfter hånden og giver hende en lussing. Hun mærker varmen – og liderligheden, løfter hovedet igen kigger ind i hans smukke, mørke øjne og niver igen hårdt i brystvorten. Det gentager sig, flere gange – Camille mærker varmen i kinderne og fugten i trusserne, da hun glider ned af ham, sætter sig på knæ og åbner hans bukser.

Marc kigger igen uroligt gennem de franske døre, lytter efter skridt – stilheden får ham til at give sig hen til Camilles varme mund. Hun slikker legende på hans pikhoved, små pirrende dyp med sin tungespids. Han kigger ned af sig, kender og længes efter følelsen af hendes våde mund. Hun bevæger tungen ned af hans skaft, slikker ham til roden og kysser blidt hans nosser – hun er pirrende, legende og provokerende, ved det og nyder det. Han tager fat i hendes hår, trækker hendes hoved bagover og glider stønnende ind i hendes mund.

Camille er villig, åbner sig helt for ham – sluger ham dybt. Hans rå bevægelser i hendes mund, måden han knepper hendes svælg – tænder hende. Følelsen af hans hårde pik, der glider frem og tilbage mellem hendes tykke læber, gør noget for hende, noget dejligt slemt. De glemmer begge tid og sted, andres tilstedeværelse, ænser kun sig selv og hinanden – ser ikke Amanda der tog imod tilbuddet om at snuse rundt i huset.

Amanda har set og hørt det meste, det skræmmer hende lidt – men hendes nysgerrighed har sejret. Hun kan se Camilles ryg, se hvordan hun sidder på knæ foran Marc. Ham ser hun direkte forfra, ser hvordan han smiler, kniber øjnene sammen og ind imellem lægger nakken tilbage. Han trækker Camille op, kysser hende – snaver og løfter hendes kjole op. Camille trækker sine trusser ned, skubber dem ned ad låret og lader dem falde det sidste stykke fra knæet. Elegant træder hun ud af de sorte blonder og skubber sig baglæns op på det store massive spisebord.

Amanda får et nysgerrigt kig op mellem Camilles lår, inden Marc stiller sig foran hende. Amanda ved godt at hun ikke burde stå her, ude foran døren og lure, men hun kan ikke modstå sin nysgerrighed og den rare følelse hun får i sit underliv. Camille sidder op, hendes hænder og tænder er i og på Marcs skuldre, da han glider ind. Hun bider i ham, kradser hysterisk og skriger hæst på hans fylde. Camille kigger mod døren, smiler, klynker højt og små-skriger da hun siger: “tænk på lilletøsen, skat.. Forestil dig at rage på hendes petite krop.., kysse hendes kønne, bløde mund..”.

Amanda trækker sig lidt væk fra døren, hun ved det ikke rigtigt, men har på fornemmelsen at hun er ‘lilletøsen’ her, og hun vil ikke tages på, eller kysse med ham der.., farens chef. Hun kan stadig høre den rytmiske lyd af Marc, der banker mod bordet, vil egentligt gerne se mere, men trækker sig tilbage til gæsteværelset – for at google petite.

I stuen flyder safterne videre, Marc støder de sidste gang i Camille inden han lettet tømmer sig i hendes snævre fisse. Hans åbenstående skjorte er skjoldet af sved, hans pande glinser og hans vejrtrækning er hurtig og overfladisk. Han tager fat om hendes hage, slikker hendes læber, inden trykker sine egne læber mod hendes. Hun tager imod ham, gisper stakåndet da han slipper hende og føler sig kun halv mættet.

Eftermiddagen er hurtigt forduftet i afslapning og ro. Marc tænder op i grillen, Camille og Amanda laver salat og småsnakker i køkkenet. Der er intet unormalt, sådan en tidlig aften i et sommerhus – to voksne og et halvstort barn. De spiser sammen, skåler i mere voksen drikkevarer. Amanda er faktisk stolt og glad over, at der også bliver fyldt hvidvin i hendes glas, og hende, og hun slubrer ivrigt de liflige dråber i sig.

Camille fylder helt bevidst på hende, og sig selv – er ikke typen der udskyder sine behov, ligger heller ikke skjul på sin lyst. Det er det der mest af alt virker så magisk tiltrækkende på Marc. Camille er ung, vild, varmblodig og krævende. Men han bliver alligevel lidt forlegen på Amandas vegne, da Camille højt og uden diskretion siger: “det tændte mig sygt, at du stod og lurede i eftermiddags – kiggede på min mand kneppede mig!”. Hun griner højt, er mæt af mad og vin – men stadig halvsulten på dagen, og livet i sig selv.

Amanda bliver rød i kinderne, hun synes det er SÅ pinligt at de begge ved det. Hun kigger ned, tør ikke at rette blikket mod Camille. “Mille for helvede..”, sukker Marc og mærker hvordan selv han krummer tæer over hende. “Skål..”, udbryder han og forsøger at glatte den nu krøllede og akavede stemning lidt ud.

Amanda tager lettet om sit glas, tømmer det helt og rammer sin tallerken med et klir da hun skal sætte det tilbage på bordet. Den klodsede bevægelse løsner stemningen lidt, Amanda selv kommer til at fnise – Marc griner høfligt og Camille spørger om hun er stiv? Amanda ryster på hovedet, hun har ikke rigtig prøvet at være stiv, men føler sig bare glad, opløftet og lidt pjattet.

Amanda og Camille af bordet og ordner køkkenet, mens Marc trækker ind i pejsestuen. Han stiller sig ved et af de store vinduer, tænker svære tanker – prøver at forestille sig at være faderen. Ham der ofrer sit kid, for et beløb der vel knapt havde kostet ham en fængselsstraf.., Marc er ikke engang sikker på, at han ville melde den stakkels mand. Han havde set pigen – Amanda – på et billede på faderens skrivebord, nu var hun her i hans sommerhus – lige så køn, tiltrækkende og genert, og med faderens velsignelse.

Han kan høre pigerne pjatte og grine i køkkenet, høre lyden af Camilles stiletter der klikker mod gulvet og hendes høje latter. Han har luret hendes humør idag, bemærket hendes snøften og så absolut hendes indiskretion. I køkkenet knapper Camille to breezers op, hun rækker den ene til Amanda, der stolt tager imod. De skåler, aftaler at gå i spabadet og måske en tur i sauna. Amanda kan mærke hendes gang er lidt usikker, da hun bevæger sig mod gæsteværelset – hun skal ned og have sin bikini på, SÅ heldigt hun tog den med.

Camille sidder nede i spa’en da Amanda kommer ind. Camilles hår er sat op, hendes makeup og store øreringe får hende til at minde om en kendis – en diva kendis – tænker Amanda, og kan ikke rigtig komme på et navn, men hun ligner klart en eller anden kendt. Amanda føler sig lidt dum ved siden af, står trippende med det store hvide håndklæde slynget om sig og fryser lidt. Hun smiler til Camille, lægger sit håndklæde på en stol og træder to trin op, skal lige til at sætte sig på kanten af spa’en da Camille siger: “prøv lige at vente skat..”. Amanda retter sig op, mærker Camilles øjne der vandrer op og ned af hendes krop, hun fniser genert, men det tilfredse i Camilles blik er ikke til at tage fejl af.

Det er lækkert og behageligt da hun sænker sig i det varme vand, hun sidder overfor Camille og ind imellem strejfer deres fødder hinanden. Det er rigtig nok hvad hendes far havde sagt – det her er sygt luxus – tænker Amanda og nyder boblerne der ælter hendes krop. De lukker begge øjnene, lægger samtidigt nakken tilbage og nyder følelsen – stemningen og hver deres tankesæt. Amanda kan godt mærke Camilles fødder der glider op og ned af hendes ben, hun siger ikke noget, og på en måde er det også dejligt at blive nusset lidt.

“Jeg er stadig helt oppe og skrue over at du lurede i eftermiddags..”, afbryder Camille stilheden, og fortsætter: “det er helt okay, ja mere end.., så du også at jeg suttede min mand?”. Amanda retter sig op, mærker igen varmen i kinderne og hvisker forsigtigt: “ja..”. Camille sidder stadig tilbagelænet med lukkede øjne, smågriner og nyder stemningen. “Vi piger ka’ jo godt snakke om den slags, ikk’? – kunne du lide hvad du så..?”, fniser Camille og smiler stort. Amanda nikker og hvisker et usikkert: “jahh..”.

Amanda synes mere det er flovt at snakke om, og vil rigtig gerne skifte emne, men Camille fortsætter sin strøm af spørgsmål – spørger hende om alle mulige pinlige sex ting. Amanda er kun lykkelig for, at Camille stadig ligger med lukkede øjne – det ville være endnu mere pinligt hvis de skulle kigge hinanden i øjnene. Det risler hende faktisk koldt ned af ryggen, selv i det varme spa får hun gåsehud over hele kroppen – ikke på den fede måde – det er iskoldt og lidt uhyggeligt, hvordan denne fremmed kvinde udspørger og fortæller..

Hun tror ikke på det der kommer ud af Camilles mund – det ville hendes far ALDRIG gøre. Camilla ligger stadig rolig og tilbagelænet, vipper stille med sine glatte, slanke ben, kunne ligeså godt have snakket om vejret eller noget andet ligegyldigt – men det gør hun ikke! Hun klemmer lidt om sit bryst og stønner – at det er så frækt, at Amandas egen daddy har givet hendes Daddy – Marc – lov til at lege med datteren..

Amanda er helt stivnet og mundlam, ved ikke rigtig om hun skal grine eller græde.. Hun vælger ikke selv, hendes krop og følelser overtager – og får hende til at grine hysterisk. Det gør hun stadig, da Camille sætter sig op og langsomt bevæger sig over til hende. “Det er dejligt du tager det på den måde..”, fniser Camille hæst og slynger både arme og ben om Amanda. Camille trykker sine læber mod Amandas, lader sin våde tungespids glide ind mellem Amandas læber, legende blidt, men alligevel så krævende.

Det er så forkert. Kun noget man ser på film eller i lumre fantasier – kun noget voksne gør, tænker Amanda, da hun hjælpeløst lader sig snave og gramse på. Camille skubber hendes hoved mod sit bryst, stønner at moster Mille passer på hende, at hun bare skal være en god pige – åbne munden. Amanda åbner munden, sutter forsigtigt på Camilles mørkebrune brystvorte og lytter til hendes stønnende vejrtrækning. Hun mærker sin bikini top blive løsnet, mærker Camilles hænder på sit bryst, niver blidt i Amandas dutter..

Marc sidder stadig i stuen, nyder at den uro Camille bringer med sig, er lidt på afstand. Hun havde lovet at være sød – men han tvivler, kender hende alt for godt.. Bedst som man tror at alt er fryd og gammen, flipper hun ud som om hun bliver besat. Det gipper i ham da det ringer på døren, to meget hurtige, nærmest hektiske diing efter hinanden. Det er sjældent det ringer på døren her langt ude på landet – tilpas langt væk fra alting. Han rejser sig og går hen til døren, kigger gennem dørspionen, og kan ikke helt holde det smil tilbage, der former sig om hans læber..

Deal 1

Fortsættes…

– Læst af (1574)

Hvad synes du om novellen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.