djævlen
4.4/5(5)

En handel med djævlen…

En novelle i fantasi genren…advarsel-warningDette er en novelle som kan virke stærkt stødende.

 Gloria var strålende smuk, og hun vidste det selv. 22 år, høj, slank, elegant med blå øjne og naturligt helt lyst langt hår og en smuk solbrændt hud. Hendes naturlige G skåls bryster trodsede tyngdekraften, og strittede frit frem i luften. En smal hvepsetalje, sexet kugle røv og lækre, slanke, velformede lår fuldendte billedet af en vidunderlig menneskelig Barbie dukke. Og alt på hende var naturens værk. Ingen plastik kirurg havde ændret på hendes perfekte krop.

Hun gjorde sig til i Monaco, hele tiden med en hær af beundrende rigmænd, der ville give hvad som helst for at få æren af at invitere hende ud. Og Gloria holdt sig ikke tilbage. Altid nød hun at blive opvartet af nye mænd. Ikke fordi hendes sex behov var så stort, men hun nød den bekræftelse hun fik af mændenes ubegrænsede tilbedelse. Nød at de forkælede hende, og anstrengte sig til det yderste for at behage den skønneste kvinde på den Franske Riviera.

Selv ofrede hun ikke mændene en tanke, ud over at udnytte deres tilbedelse. Hun var fuldstændigt kold, og grinede kun af de grædende tabere, som hun efterlod ødelagte i sit kølvand. Faktisk følte hun kun for alvor sig helt lykkelig, når en ulykkelig mand lå og græd og tiggede hende om at fortsætte bekendtskabet, efter at hun havde vist ham, at han blot var endnu et betydningsløst eventyr for hende. Men lige meget hvor mange mænd hun ødelagde, stod der nye tilbedere klar hele tiden.

Hendes liv var perfekt, og Gloria følte sig usårlig.

De eneste skygger i hendes liv var, at hendes mor havde fået konstateret uhelbredelig lever kræft, og at hendes lillesøster, der ellers havde været på vej til at blive lige så skøn som hende selv, havde fået en sjælden, dødelig nervesygdom, der i løbet af få år ville give hende en grusom død, efter et sygdomsforløb med ubeskrivelige smerter.

Og de to personer var den eneste form for familie som Gloria havde.

Hun var selvfølgeligt ked af den hårde skæbne, der havde ramt de to, men trak alligevel blot på skuldrene, og holdt sig helt væk fra dem. Hun kunne jo intet gøre, og hun var for perfekt til at hun ville blive set sammen med folk der var syge eller grimme.

Lad dem leve deres liv. Hun levede sit, og følte sig perfekt lykkelig.

Indtil hun, efter en anelse ubehag besøgte sin læge. Den dag styrtede hendes verden i grus.

Lægens dom var entydig og afsagt uden at give plads for håb.

Også hun led af samme sygdom som sin søster. Hun ville dø indenfor 3 år, efter ubeskrivelige pinsler. Men næsten endnu mere umuligt at fatte for hende var, at hendes strålende skønhed ville blive skæmmet af følgerne af sygdommen allerede om få måneder.

Gloria var ikke typen der gav op. Hun opsøgte de bedste læger, og fandt frem til de forskere der arbejdede med sygdommen. Men ingen kunne give hende håb. Efter 2 måneder indtrådte de første ændringer i hendes udseende. De var mikroskopiske, og man skulle vide at de var der, for at se dem, men for Gloria var det forfærdeligt. Hendes morgen toilette, der indtil denne dag havde været en kilde til dyb glæde hos hende, var nu frygteligt. I hendes øjne var hun nu en vansiret hæslighed.

Drevet af fortvivlelse opsøgte hun alternative behandlere, men skønt hun var desperat, var hun på ingen måde hverken dum eller godtroende. Hun havde malket dumme mænd for penge og gaver længe nok til at genkende svindlere, når hun så dem. Der syntes ingen mulighed at være.

Hendes sorte stuepige havde tavs fulgt sin normalt så selvsikre chef falde fra hinanden. Og da Gloria en aften brød sammen, og for første gang græd åbenlyst i sit elegante hjem, valgte hun at tale.

”Deres nåde”, det var den tiltaleform, Gloria krævede fra sine ansatte, ”Jeg kender en gammel kvinde, der i mange år har levet i New Orleans. Jeg ved, De er et nøgternt menneske, men der er mere mellem himmel og jord, end videnskabsmændene kan forstå. Og denne kvinde har udrettet mirakler overfor min gamle veninde.”

Under andre omstændigheder ville Gloria havde afvist sin ”husslave” hånligt, enten med et spark eller med en fyreseddel, Men i sin fortvivlelse lyttede hun opmærksomt. Og jo mere stuepigen fortalte, jo mere begyndte hun at fornemme, at den omtalte kvinde nok ikke var en almindelig charlatan.

Hun spildte ingen tid, men beordrede sin chauffør til at komme, selv om han havde fri denne aften, og i løbet af en halv time kørte hendes limousine afsted med stuepigen og hende selv i den luksuøse kabine.

Til Glorias store glæde, åbnede den gamle kvinde døren, og tog imod dem med en mine, som om hun havde vidst at de ville komme. Chaufføren og stuepigen blev uden et ord afvist, men deres smukke, kvindelige chef blev ført ind i en mørk stue, der nærmest mindede om en hule, hvor mystiske og okkulte genstande stod, lå og hang alle steder. Fra fire steder i lokalet steg aromatisk røg op, og Gloria følte, at noget i røgen påvirkede hendes sind, og fik hende til at slappe af. Hun følte at hun langsomt mistede kontrollen over sin tanker.

Den gamle kvinde rørte hende mange steder, hviskede nogle meningsløse ord, og snusede til Gloria. Derefter satte hun sig ned, og foran øjnene på sin gæst gik hun i trance. Hun rokkede og svedte, og uforståelige lyde kom fra hendes strube. Pludseligt gik hun i krampe. Hendes krop spændtes i en bue, og rystedes i voldsomme spasmer. Det forekom Gloria, at kvinden slet ikke havde kontakt med gulvet, før hun til sidst sank kraftløs sammen.

Næsten forhekset stirrede Gloria på kvinden, indtil denne med besvær fik sat sig op, helt henne ved hende.

Med en ru og træt stemme berette kvinden:

”Ingen læge, og ingen medicin kan redde dig, mit barn. Så meget ved jeg med sikkerhed. Jeg kan få dig kureret, men prisen kan blive frygtelig høj. Jeg tilråder dig til at affinde dig med din skæbne. Det er klart det bedste for dig.”

Mere sagde hun ikke, men sad bare tavs. Det så ud som om hun sov.

Gloria var som elektrisk. Der fandtes en mulighed. På en eller anden måde, følte hun sig sikker på, at den gamle kvinde talte sandt. Og hvilken pris kunne være for høj som betaling for at få sit liv tilbage? Gloria var villig til alt. Og det sagde hun ivrigt til den tilsyneladende sovende kvinde.

Denne kiggede træt op fra sin sammenkrummede stilling.

”Jeg vidste du ville vælge sådan. Men jeg advarer dig. Det vil være frygteligt for dig, hvis du gennemfører det. Endnu kan du nå at fortryde.”

Men Gloria havde ingen tanker om at opgive sit projekt.

”Fortæl mig, hvad jeg skal gør, kloge kone. Jeg vil gøre alt for at blive kurreret. ALT..”

Træt og resignerende rejste værten sig op, og langsomt udvalgte hun urter og forskellige, uigenkendelige bestanddele, som hun hældte i en lille gryde med kogende vand. Hun kaldte Gloria helt hen til det lille bål, denne gryde hang over.  Pludseligt dryssede hun først svampe, og derefter et tørret pulver ud over flammerne. Gloria følte at det sved i hendes øjne, og gjorde hendes vejrtrækning besværlig. Halvvejs uden nogen selvstændig mening modtog hun det brand varme krus af den mystiske drik, som kvinden rakte hende. Hun opfattede, at den ikke smagte grimt overhovedet, men nu følte hun sig ikke længere som et med sin krop. Hun var sig selv, men samtidigt følte hun sig så mærkeligt anderledes.

Langt, langt borte hørte hun kvindens hæse stemme. ”Den eneste der kan redde dig, er Djævelen. Han er villig til at indgå en handel med dig. Men jeg vil tilråde dig at lade være. Djævelen SKAL overholde de aftaler han indgår, men han vil narre dig, og den pris han vil kræve, vil være frygtelig. Men hvis du vil betale hans pris, vil han kurere dig helt for din sygdom.”

Gennem tågerne kæmpede Gloria sig op til overfladen. Nu måtte hun være vågen og skarp, som hun så ofte havde været det, når hun flåede mænd for formuer. Hvis Djævelen ville holde ord, så skulle hun nok kunne lave en aftale, der kunne give hende det hun ønskede. For med udsigten til at blive rask, hvad kunne så være for høj en pris? Hendes sjæl? Gloria grinede hånligt.

”Jeg hører din advarsel, gamle kone. Men jeg SKAL bruge den helbredelse, så lad mig prøve, om jeg kan blive enig med djævelen om en handel.”

”Som du vil”, mumlede den gamle kvinde opgivende. ”Sig ikke at jeg ikke advarede dig.”

Nye pulvere blev drysset ud over ilden, og nu antog hele rummet de mest psykedeliske farver. Gloria følte at hun svævede i rummet. Den gamle kvinde var intet sted at se.

En høj, nøgen, behåret skikkelse på gedeklove og med horn i sit afskyelige ansigt materialiserede sig lige foran kvinden, der desperat kæmpede for at tænke klart. Hun stirrede på væsnets groteske pik der strittede skråt opad, og næsten nåede til djævlens hage.

Hans buldrende stemme syntes at komme alle steder fra.

”Jeg ved, du ønsker at blive fri fra den sygdom der er ved at dræbe dig, kvinde. Før jeg nævner min pris, vil jeg spørge dig, om der er mere du ønsker.”

Pludseligt lettede tågen om Glorias hjerne. Hun følte sig godt tilpas, og syntes at hendes hjerne kørte klarere og hurtigere, end nogen sinde før. På sekunder havde hun sine ønsker klar.

”Jeg ønsker at min sygdom skal forsvinde. Jeg ønsker at mit udseende skal blive endnu mere strålende, ved at mine bryster fremover skal være mindst en H skål, og de må stadigt ikke hænge det mindste. Og dette udseende må tiden aldrig kunne forandre. Og endelig ønsker jeg at leve for evigt.” Gloria så stålsat på djævelen. Hun vidste, han ville forsøge at snyde hende, men hvis han opfyldte hendes ønsker, ville hun med glæde betale en hvilken som helst pris, han kunne forlange.

Djævelen så ud til at kede sig. ”Hvorfor er menneskers ønsker altid så fortvivlende kedelige og forudsigelige? Men jeg vil opfylde dine ønsker til punkt og prikke. Men kun hvis du vil give mig det jeg kræver.”

Gloria smilede selvsikkert. Der kunne ikke komme noget krav, hun ikke var villig til at møde.

Djævelens buldrende stemme lød. ”For at spare dit liv, og opfylde dine andre krav, kræver jeg to liv til gengæld. Du skal, inden det bliver fuldmåne, dræbe to mennesker for mig.” han stirrede intenst ind i hendes øjne.

Det virkede hypnotisk, men for Gloria var der ingen tvivl. Skulle hun myrde to mennesker for så meget lykke, så måtte det være sådan. Og det sagde hun med klar stemme til djævlen.

”De to personer, jeg forlanger at du dræber, er din søster og din mor.” Der var ikke antydning af følelser i djævlens ansigt.

Gloria for sammen. Et sekund var hun fristet til at flygte ud af lokalet. At slå sine eneste levende familiemedlemmer ihjel? Ganske vist havde der i lang tid ingen familiære følelser været i hendes sind, men alligevel var tanken afskyelig. Så stivnede hun. Hvad var det egentlig, djævelen forlangte? Hun skulle myrde sin mor, hvis resterende liv ville være plaget af umenneskelige smerter, medens kræften åd hendes krop. Det ville jo være en velgerning mod moderen. Og det samme var i endnu større grad tilfældet mod søsteren, der led af den samme grufulde sygdom som hun selv.”

Hendes hjerne kørte i et vanvittigt tempo. Hun forestillede sig enhver mulighed.

”Jeg skal dræbe min mor og min søster, og så opfylder du mine ønsker. Helt bogstaveligt, og uden at du har mulighed for at krybe udenom?”

”Jeg er djævelen, og normalt kan jeg gøre hvad der passer mig. Men når jeg indgår en handel med et mennesker, holder jeg alle aftaler, præcist som de er formuleret.”

Et sidste sekund tænkte hun sig om. ”Jeg tiltræder aftalen, og vil opfylde min del af aftalen hurtigt, længe før næste fuldmåne.”

”Hvis du gør det, garanterer jeg, at jeg vil opfylde de krav, præcist som du har fremsat dem. Men først vil jeg have en lille betaling for at have brugt tid på at møde dig”

Djævelen lo buldrende og så ondskabsfuldt, at angsten frøs hendes led til is.

Han flåede tøjet af Gloria, og uden den mindste forberedelse, hamrede han sin ufatteligt store pik ind i hendes uforberedte fisse. Hun følte det som om hun flækkede, og følte at pikken maste sig ind mellem hendes indvolde. Hun skreg i intens smerte, men djævelen fortsatte blot sin voldtægt af hende med forøget kraft. For Gloria føltes det som om den monstrøse pik nærmede sig hendes hals nedefra, og hun forventede hvert øjeblik, at pikhovedet ville komme ud af hendes mund i en sky af blod. Smerterne blev så intense, at hun sank sanseløst sammen.

Først længe efter at han havde forladt rummet, kunne Gloria bevæge sig. Til sin egen forundring, var hun tilsyneladende uskadt. Det lykkedes hende at iføre sig sit tøj og krybe udenfor, hvor hendes to ansatte dybt bekymrede ventede, sammen med den gamle kone.

”Jeg advarede dig, min pige. Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Man risikerer at ønsket bliver opfyldt. Jeg er fuld af sorg for dig.”

Gloria kiggede hånligt på konen, og smed med en ligegyldig mine nogle store pengesedler på jorden. Uden at kigge sig tilbage, begyndte hun at gå over mod bilen, tæt fulgt af sine ansatte.

To dage senere omkom en mor og hendes syge datter, da en bil de steg ind i, eksploderede som en bombe.

Gloria følte måske en antydning af skyld, men fik snart dulmet sin samvittighed med tanken om, at begge kvinder var blevet sparet for et frygteligt sygdomsforløb, der uundgåeligt ville være endt med en smertefuld død.

Nu skulle hendes glamourøse livsstil genoptages.

Den næste dag lod hun en kendt, yngre, stenrig playboy invitere sig med til Monacos berømte grand prix. De havde selvfølgeligt de bedste pladser på forreste række.

Løbet var spændende, og Glorias humør var strålende. Hun havde fortjent dette liv. Hun var smuk, og hendes skønhed var en gave til alle andre mennesker, som de burde være taknemmelige for at få lov til at nyde selv i korte perioder.

På banen skete et dramatisk uheld, og en bil blev slynget op i luften med voldsom fart. Den fløj direkte mod tilskuerne, og det sidste Gloria nåede at tænke, da hun så køleren fra den røde Ferrari fare direkte mod sig var, at så holdt Djævelen alligevel ikke sit ord.

Hun følte bilens forende knuse sin brystkasse, og alt blev sort.

Gloria vågnede. Hun var fastspændt på nogle metalbøjler, der udstillede hende på den mest obskøne måde, hvor hun ikke kunne rykke sig det mindste. Hun var nøgen, og midt i alle de indtryk der overvældede hende, kunne hun se, at hendes bryster nu var næsten ubegribeligt store.

Stativet tang hende til at stå oprejst, men hendes krop var tvunget bagover i en meget smertefuld stilling, så de enorme bryster pegede lige op i luften. Både selve kroppen, hendes arme og hendes ben var fastlåst af metalbøjler. Ja selv hendes fingre og tæer var spændt fast så de ikke kunne vrikke bare en millimeter. Hun følte sig fuldstændigt hjælpeløs og totalt udleveret til skikkelsen der betragtede hende.

Djævelen stod lige foran hende, og grinede triumferende. Uden at sige noget, holdt han sin enorme pik, der næsten var på tykkelse med hendes lår ned mod hendes fisse. Og uden nåde hamrede han den til bunds i pigen. Selv i sin chokerede tilstand kunne pigen let fatte, at den enorme pik umuligt kunne være oppe i hende, og at den ville sprænge hende fuldstændigt. Hun mærkede at noget i hende flækkede, men djævelen fortsatte ufortrødent med at kneppe hende. Aldrig havde hun følt smerter på denne måde. Og i takt med at han kneppede hende med stadigt større vildskab, øgedes smerterne hele tiden, selv om Gloria ville have forsværget , at dette var muligt. Det var ved at sortne for hendes øjne, da han trak sit grusomme lem ud af hende, og rettede det mod hendes mund, der krampagtigt fordrejet af smerter stod  vidt åben, og gispede efter luft. Med vold tvang han den ind mellem hendes tænder, skønt hun egentligt slet ikke kunne åbne munden så højt. Og hun mærkede, at det grusomme pikhoved pressede sig ned gennem hendes hals og gled dybt ind i en af hendes lunger. Der var ingen mulighed for at hun kunne trække vejret, og Gloria vidste, at nu skulle hun dø. Hendes lidelser var ufattelige. Men da djævelen efter lang tid sprøjtede sin sviende væske ud i hendes lunge, og derved mangedoblede hendes smerter, før han trak pikken ud, var hun stadigt i live.

”Usle, værdiløse kvinde, du narrede mig i vores handel. Du VIDSTE at de to liv jeg fik i bytte for alt det jeg skal gøre for dig, var uden værdi. Du vidste at begge var døende, og alligevel ville tilfalde mig snart. Du har narret djævelen, og skal komme til at lide for din usle frækhed.”

Gloria ville sige noget, men hendes kæber var vredet så meget af led, at hun ikke kunne udtale et ord.

Djævelen greb grinende en hæfteklamme pistol, og holdt den mod det ene af hendes enorme, hårdt oppustede bryster, og trykkede af. Gloria skreg da en klamme gik helt i bund, lige under den ene brystvorte.

Med et grin gentog djævelen processen med det andet bryst. Klamme efter klamme placerede han med en kunstners nydelse, og Gloria følte at hun nu var et sted, hvor smerten var så absolut, at der intet fandtes ud over smerte. En gang i mellem fik hun en lille pause, men lige når hun igen følte at hun kunne tænke en lille smule, hamrede nye klammer ind i hendes kød, og drev hende ud i smerter så store, at kvinden med sikkerhed vidste at ingen pine kunne blive værre.

Det blev ved i evigheder, før djævelen lagde pistolen fra sig, og holdt et spejl op foran den ulykkelige, forpinte kvinde.

”Kan du se, hvilken smuk BH, jeg har skabt til dig?”

Gennem blodrøde smertetåger så Gloria, at klammerne nu sad side ved side, således at hendes bryster overalt var dækket af et tæt lag af metal. Der var ikke det mindste hud at se. Kun klammer og blod. Han måtte have trykket af 10.000 gange eller mere.

Undervejs havde Gloria i begyndelse frygtet, at hun ville dø af smerterne. Men det  stadie var hun for længst ovre. Nu frygtede hun kun, at hun IKKE døde.

Grinende kom djævelen, og viste hende en kasse med nogle lange, tykke nåle. Han holdt en helt tæt på hendes øjne, så hun rigtigt kunne se den, før han førte den ned til hendes pegefinger. Langsomt førte han den ind under hendes negl, og pressede den ind mod det sensitive kød derinde.

Gloria, der for længst havde mistet stemmen ved at skrige sin smerte ud, vred ansigtet af led i et ny fortvivlet, men lydløst ”skrig”. Smerten, da nålen blev presset hele vejen op under neglen var så ufattelig. Og hun fik ingen hvile. Uden pause satte djævelen nål efter nål, indtil ikke kun hendes fingre, men også hendes tæer var udstyret med de frygtelige nåle.

Djævelen holdt en pause.

”Det er ærgeligt, at du intet kan sige. Men jeg kender jer usle mennesker. Du ligger og tror, at ingen smerte kan være værre. Hvor lidt i mennesker dog kender til smerter.” Han lo med sin isnende ondskab. ”At snyde djævelen. Jeg skal pine dig så meget for din frækhed, at du med tiden vil forstå, hvad smerter er.”

Igen ville Gloria protestere, og minde djævelen om hans løfte. Men hun kunne jo ikke tale.

Djævelen kom med en bakke med lignende nåle. Men disse lå på glødende kul, og var selvlysende røde af varmen. Med et grin pressede han den første rødglødende nål ind under en negl. Smerten var nu så frygtelig, at Gloria følte, at alle de andre smerter slet ikke havde betydet noget. Blot hun kunne slippe for flere rødglødende nåle i det  følsomme kød under hendes negle. Men naturligvis kunne hun ikke det. Med udsøgt nydelse plantede hendes bøddel en nål mere under hver negl, lige i de mest følsomme områder. Gloria håbede hele tiden på at dø, men kunne end ikke glide ind i den nådige bevidstløshed hun håbede på.

Så tog den frygtelige skikkelse en endnu længere og tykkere nål. Også den var rødglødende. Han viste den omhyggeligt for Gloria, for at give hende tid til at forestille sig, hvor den skulle bruges, og hvor frygtelige smerter hun nu skulle påføres.

Han stillede sig ud for hendes fisse, og spredte de små skamlæber med sine kløer. Gloria fattede det ikke, men følte, at hans berøring fik hendes klitoris til at vokse sig stor og hård, og stritte langt mere, end den nogensinde havde gjort

Til sin rædsel, mærkede hun to kløer gribe om den stive tap, og den rødglødende nål blive presset lige mod spidsen af det følsomme organ. Nu var smerten så ubegribelig, at intet andet eksisterede for hende. Hun var kun smerte, grufuld, og ubeskrivelig intens. Men hun kunne ikke bevæge sig en millimeter, og ikke dæmpe smerten på nogen måde. Selv det at skrige var umuligt for hende.

Med en overlagt langsomhed tvang djævelen den lange, gloende nål op igennem hendes  klitoris, og nød at se smerterne drive hende til vanvid, medens organet brændte op indefra.

Da den var helt i bund, gav han hende en pause, for at hun kunne opfatte sin smerte og forstå den.

Han satte en maskine frem. Et kraftigt EL hegn fra landbruget. Et elefant hegn. Sådan et, som kunne brænde græs og krat af, hvis det rørte hegnet, selv om der var en kilometer tråd til at dæmpe strømstyrken. Men nu var der kun få meters ledning.

Djævelen anbragte den ene ledning på nålen gennem hendes klitoris.

Han så hendes ansigt, der ikke længere var  fortrukket i skræk. Hun kiggede kun apatisk på ham, i erkendelse af, at smerten var så absolut, og at hendes tortur kun ville vokse og vokse.

Men da djævelen satte ledninger på to andre rødglødende nåle, og holdt dem ind mod hendes øjenæbler, vendte hendes sindssyge frygt alligevel tilbage. Synet af de grusomme nåle var det sidste hun så, før hendes syn forsvandt i et vanvittigt smerte helvede, da nålene stegte hendes øjne.

I næsten uendelige tider svævede Gloria i et hav af ufattelige pinsler, kun med håbet om at døden nu ville udfri hende. Men langsomt vågnede hun op og kunne igen opfatte sin virkelighed, i al dens ufattelige gru.

Så tændte djævelen for EL hegnet, og hendes krop blev rystet af det ene uhyggelig chok efter det andet. Både i hendes øjne og i hendes klitoris steg smerterne til nye, uanede højder, der bare øgedes og øgedes.

Hun kunne intet se, men kunne lugte det brændte kød, efterhånden som hendes klitoris blev stegt som en pølse på spid. Hendes øjne eksploderede, og omsider gled hun bort fra det hav af smerter, hun så længe havde været nedsunket i. Ubevidst nåede hun at glæde sig over, at det frygtelige omsider var forbi.

Gloria slog øjnene op. Hun lå stadigt udspændt i det frygtelige stativ.

Men hendes bryster, der stadigt var mindst dobbelt så store som før handlen med djævelen var uskadte og nøgne, uden den grusomme BH lavet af hæfteklammer.

Hun opdagede at hendes stemme virkede, og tryglede djævelen : ”Spar mig, Herre. Jeg vil gøre alt for at tjene dig. Jeg ved, at handlen måske ikke var fair, men du sagde jo, at selv djævelen er tvunget til at overholde de aftaler, han indgår i en handel med et menneske.”

Hun stirrede på hans store skikkelse i dyb fortvivlelse.

Djævelen slyngede sin store næve ned mod hendes ubeskyttede ansigt, og knuste hendes kæbe totalt. Igen var hendes mulighed for at tale frataget hende,

”Påstår du, at Djævelen svigter sin aftale” vrængede han hånligt,

Han greb en pisk, hvor 9 snerter var lavet af rustent pigtråd. Han viste hende den, og trak snerterne hen over hendes maveskind, der blev flænset op med blodige striber, for at vise hende, hvor meget denne pisk kunne ødelægge hende. Så trådte han tilbage, og lod det første tunge slag ramme de to spændte bryster. Den ene brystvorte blev flået af i slaget, og mindst 20 steder borede pigtrådens pigge sig dybt ind i hendes kød. Hun forsøgte at skrige, men kun en mystisk, kvækkende lyd kom ud af den kvæstede mund. Så rykkede djævelen af alle kræfter pisken til sig, og de pigge, der sad fast i hende, flænsede hendes hud og kød op. Hun kunne se, at der hang trevler af kød på pisken.

Et nyt slag sendte hende igen ind i det sindssyge smertehelvede, og selv om slaget gjorde grusomt ondt, var det dog intet mod den absolutte pinsel der fulgte sekunder senere, da djævelen som en kunstner trak pisken til sig, og flænsede mere hud af brysterne.

Ved det tredje slag, forsvandt den anden brystvorte. Gloria skreg og skreg, men ingen ville have opfattet at lydene kom fra et menneske.

Bødlen fortsatte piskningen med små, regelmæssige pauser, for at pigen helt kunne nå at opfatte hvor grusomme hendes smerter var. Hun modtog over 100 slag, og efterhånden flænsede pigtråds snerterne hud, fedt og brystvæv ud af de enorme bryster, indtil de hvide ribben nogle steder var blottede.

Først da lagde djævlen sin flænsende pisk fra sig, og holdt et glødende stykke jern mod de enorme ar, der nu var det eneste der var tilbage, der hvor der kort før havde siddet to enorme høje. Blodstrømmen stoppede, og lugten af hendes eget brændte kød nåede Gloria dybt inde i de røde smertetåger, der stadigt nægtede at vise nåde ved at opsluge hende helt.

Hun følte, at torturen nu var så fuldstændigt, at intet kunne blive værre.

Lige til djævelen igen svingede pisken, og nu lod pigtråden flænse hendes udstillede fisse helt fra hinanden. Allerede ved første slag blev klitoris og meget af skamlæberne flået ud af hendes krop. Torturen var ubegribelig, men trods det, nåede hun at opfatte yderligere otte slag, før alt blev sort omkring hende.

Ude af stand til at forstå sammenhængen, vågnede Gloria igen. Nu sad hun nøgen for fødderne af Djævlen. Hun for sammen, da en tyk slange rørte hendes lår. Hun så, at hun var uskadt, men forstod det ikke.

”Herre, hør dog på mig. Jeg vil gøre alt for at slippe for denne tortur. Men vil De ikke nok forklare mig, hvad De mener med, at de ikke har brudt aftalen med mig? Jeg beder dem.”

Djævlens tordnende, triumferende latter var ved at vælte hende omkring. Hun krøb sammen ved hans fødder.

”I elendige dødelige. I er så lette at narre. Kan du ikke indse, at jeg har holdt alle mine løfter. Du er fuldstændigt fri af den sygdom, du frygtede mere end noget andet.” Hans latter rungede igen. ”Nu har du vist lært, at der findes ting, der er langt mere frygtelige end denne sygdom.”

Djævlen sparkede hende i siden, og usikker på hans ønsker, fik Gloria vredet sig, så hun lå på knæ med ansigtet presset helt ned mod jorden, og med sin smukke røv strittende fristende bagud.

”Du har selv set, at jeg også har holdt mit løfte om at gøre dig smukkere. Dine bryster er mere end dobbelt så store som de var før, hvilket jo gav mig megen fornøjelse med den pigtrådspisk. Og jeg kender 10.000 andre spændende måder, hvorpå jeg kan tilføje bryster endnu større smerter.”

Hans pik pumpede i takt med hans hjerteslag, og dråber af sperm røg ud af den. Hans triumferende og liderlige grin efterlod ingen tvivl om, hvor meget han nød det hele.

Endelig lovede jeg dig, at du skulle leve evigt. Og som du vel har forstået nu, er det præcist det jeg har sørget for. Jeg kan pine dig ihjel til tidernes ende. Og hver gang du burde dø, vil du genopstå, så smuk og parat, som da vi begyndte. Til uendelige tider vil du blive pint og torteret, og din krop blive ødelagt på alle de måder du kan forestille dig, og langt, langt flere, som din fantasi ikke ville kunne fatte. Du vil leve evigt på den måde som du allerede er i gang med.”

Djævlen lo triumferende, og bøjede sig ind over Gloria, og låste hende, med sine mægtige arme, totalt fast i den knælende stilling hun indtog.

En ubeskrivelig skræk greb kvinden, da hun indså, hvad den aftale hun havde indgået var kommet til at betyde for hende. Hun skreg, og tryglede om at få muligheden for at dø, men blev kun mødt af en rungende, hånlig latter. Endnu større blev hendes skræk, da hun følte den massive slange sno sig op af hende, og bore det enorme hoved ind mellem hendes baller.

Hun kunne ikke rokke sig, som hun knælede under djævelens stærke krop, og så uvirkeligt som det var, følte hun sin ringmuskel blive sprængt af det gigantiske slangehoved, der uden nogen form for smørring, men med ren vold og en ubeskrivelig kraft, blev presset op i hendes røv. Hun følte den glide igennem hendes tarme, og ufattelige smerter fik hende til at skrige vildt, da den enorme slangekrop trængte så langt op i tarmene, at det på ingen måde burde være muligt. Hun skreg og skreg, medens mere og mere af hendes indvolde blev sprængt. Smerten steg til total ødelæggelse, og hun skreg så højt, at hendes hage gik af led og låste sig i en unaturlig, åben position. En sky af maveindhold fløj ud af hendes mund, da slangens hoved nåede ind i selve mavesækken.

Gloria kunne ikke skrige mere, og der var heller ikke flere tårer. Kun vred hun sig krampagtigt, da hun følte slangens hoved trænge op igennem hendes hals, og slutteligt mose sig ud gennem den i forvejen ødelagte mund. Så tyk var slangen, at underkæben nu blev revet helt af, og hendes hals var svulmet op til dobbelt tykkelse.

Endelig slap djævlen hende, og med sit mest ondskabsfulde grin trådte han lidt tilbage, og så den ødelagte, men stadigt levende pige vride sig på jorden.

Slangen gled stadigt ud gennem hendes mund, og dens hoved søgte ned i kløften mellem de enorme bryster.

Nede mellem sine ben, kunne Gloria se lidt af slangens hale, og som i vildelse så hun slangens hoved nå dens egen hale, og begynde at æde den.

Dybt inde i en verden, hvor den eneste virkelighed var de intense, vanvittige smerter så hun slangen sluge sin hale, og fortsætte med at æde sig selv. Derved trængte slangehovedet igen ind i hende, men denne gang langt tykkere, da den samtidigt slugte enden af sin egen krop. Gloria revnede fuldstændigt, men kunne ikke dø.

Slangens krop var nu en lukket ring, der hele tiden blev mindre, og med knusende kraft blev hendes mund presset helt om mod hendes røvhul.

Først sprang huden på hendes ryg ved den umulige stilling. Så brækkede ryggen flere steder. Men slangen fortsatte med at æde sig selv, indtil den var en ring, næsten uden indre diameter, Omkring slangen lå den fuldstændige splittede krop, der havde været Gloria, og som først lige var ophørt med at føle smerter.

Gloria vågnede op.

Hun lå på gulvet ved siden af ilden i den gamle kvindes bål. Fuldt påklædt. Kvinden stod lidt fra hende, og kiggede undersøgende på sin gæst.

”Er du klar til den sidste del af ritualet, så du kan møde djævlen?” Hendes stemme var træt og uden betoninger.

Gloria stirrede rundt i lokalet med vilde øjne.

”Nej, kloge kvinde, nej. NEJ, NEJ, NEJ.” Gloria skreg som en vanvittig ud i rummet. Hun åbnede sin taske, og rakte den gamle kvinde et tykt bundt af store sedler.

Uden et ord mere styrtede hun ud af rummet, og satte i vildt løb hen af vejen, uden tanke på sine to tjenestefolk.

Gloria gjorde ikke flere forsøg på at undgå sin skæbne, og selv da den hæslige sygdom ødelagde hendes krop med ubeskrivelige smerter til følge, smilede Gloria blot sit lille mystiske smil, og klagede aldrig over, at hun snart skulle dø.

En handel med djævlen.
Forfatter: Kaptajn Bligh
E mail : kaptajnbligh1789@gmail.com

 

– Læst af (452)

Hvad synes du om novellen?

1 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.